Drengebørn rammes oftere af astma, allergi og børneeksem end piger gør
ERS: Drenge har større risiko for at udvikle børneastma, allergi og børneeksem, end piger har. Det viser dansk forskning, som også peger i retning af, hvorfor det forholder sig sådan.
Studiet, (abstrakt #PA1627) der bliver præsenteret søndag på årets ERS kongres, som i år foregår i Milano, viser, at drengebørn har en øget risiko for at få børneastma og er mere tilbøjelige til at få allergi - alene fordi de er drenge.
”Vores analyser viser, at drenge havde en større risiko for at få astma i den tidlige barndom og op til deres sjette leveår set i forhold til pigers risiko for astma. Desuden havde drengene flere astma forværringer, de var mere sensibiliserede over for allergener, og så havde de højere niveauer af eosinofile i blodet,” fortæller førsteforfatter Laura Marie Hesselberg, læge og ph.d.-studerende ved Dansk BørneAstma Center, Herlev og Gentofte Hospital.
Forskel forsvinder med alderen
I studiet har forskerne vist, at kohortens drenge oplever en højere forekomst af astma (OR 1,46, 95 procent CI [1,10;2,30]), et øget antal astmaforværringer (IRR 1,87, [1,37;2,55]) og højere niveauer af blodeosinofiler (GMR 1,16, [1,07;1,27]) samt allergisensibilisering (OR 1,54, [1,20;1,98]) i longitudinelle modeller.
Laura Marie Hesselberg peger samtidigt på, at forskellen mellem kønnene med hensyn til astma og antallet af astmaforværringer, er forsvundet ved det 18 år, hvor antallet af drenge og piger, der fik astma, var mere ligeligt fordelt.
”Til gengæld havde drengene ved deres 18. år en højere prævalens af allergisk rhinitis, de var endnu mere sensibiliseret end pigerne, og så havde de et højere niveau af FeNO samt en højere PD20 i deres Metakolintest,” forklarer forskeren og peger på, at drengenes forekomst af allergisk rhinitis var OR 1,65 [1,08;1,93], sensibilisering var OR 2,22 [1,44;3,43], mens de højere niveauer af blodeosinofiler var GMR 1,22 [1,07;1,49], sammen med forhøjede FeNO-niveauer (GMR 1,4 [1,22;1,61]) og mindre bronkial reaktivitet (GMR 1,22 [1,07;1,40]) i tværsnitsmodeller.
Cytokiner i blodet
Tidligere undersøgelser har antydet et lignende billede i tværsnitstudier, men her har man ikke kigget på baggrunden for resultaterne. Det har Hesselberg og kolleger i et longitudinelt studie, hvor de har undersøgt 1.111 børn med astma, allergi og/eller børneeksem fra de to store mor og børn-kohorter COPSAC2000 og COPSAC2010.
Forskerne har blandt andet undersøgt, om børnene har cytokiner i blodet og i næseslimhinden, og om det funktionelle immunforsvar eller om kønshormon metabolitter kunne være med til at forklare forskellen mellem drenge og pigers risiko for at få astma og allergi i den tidlige barndom.
Skyldes en T2-høj fænotype
Men hverken i cytokinniveauer i blodet eller i næsen fandt forskerne svaret, ligesom de heller ikke fandt noget i det funktionelle immunrespons.
”Til gengæld så vi, at drengene havde lavere niveauer at kønshormon metabolitter målt ved 18 måneder og 6 år. Jo højere niveauer af kønshormon metabolitterne, desto mindre sensibiliseret og desto lavere niveauer af eosinofile celler i blodet har man,” forklarer forskeren og peger på, at høje niveauer af androgener og gestagener associerer med lavere niveauer af blodeosinofiler og mindre allergisk sensibilisering ved seks år. Derfor medierer flere af disse metabolitter delvist sammenhængen mellem køn og markører for type 2-inflammation (eosinofiler, allergisk sensibilisering) med en række pACME-værdier på 0,005 til 0,042.
”Lige netop androgener får drengene højere niveauer af i løbet af puberteten, men hvad det helt præcist betyder i denne sammenhæng, kan vi endnu ikke sige så meget om, da vores ene kohorte endnu ikke er nået puberteten. Derfor ved vi endnu ikke, om drengene stiger i niveauet af kønshormon metabolitterne, og om det i givet fald er associeret med et fald i sensibiliseringen,” siger Laura Marie Hesselberg, som var lidt overrasket over undersøgelsens resultater:
Overraskende fund
”Det var overraskende, at vi allerede i den tidlige barndom fandt forskelle i kønshormon metabolitter. Der er ganske få studier, der har undersøgt associationen mellem kønshormon metabolitter og de her astma- og allergi outcomes. Det var forbavsende, at man allerede kunne se en sammenhæng, mens deltagerne var små seksårige børn, som slet ikke var gået i puberteten.”
Inden studiestart havde forskerne dog en antagelse om, at kønshormon metabolitter kunne have en finger med i spillet, da tidligere studier har vist en sammenhæng mellem unge kvinder, p-piller og astma.
”Derfor havde vi en idé om, at der var en association mellem kønshormoner og udviklingen af astma, allergi og børneeksem,” siger Laura Marie Hesselberg og fortsætter:
”Vores undersøgelse tyder på, at kønshormon metabolitter påvirker immunforsvaret, de da var associeret med både sensibilisering og eosinofile, og derfor er det nærliggende at tænke, at kønshormon metabolitter kan påvirke andre dele af immunforsvaret. Derfor skal vi nok også være lidt mere opmærksomme på drengene i barndommen, da de er mere udsatte for at få astma og allergi.”
Præsentation af ”Sex differences in childhood asthma is driven by a T2-high phenotype and mediated through sex hormone metabolites” 10. sept. 16.00-17.30.