Atrieflimren og atrieflagren øger ikke dødelighed hos patienter indlagt med AECOPD
ERS: Patienter med en indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation, der på indlæggelsestidspunktet havde kendt eller ikke-kendt atrieflimren/atrieflagren, var ikke i øget risiko for dødelighed af enhver årsag.
Atrieflimren (AFLI) og atrieflagren (AFLA) er almindelige komorbiditeter hos patienter med KOL, og både atrieflimren og atrieflagren er tidligere blevet forbundet med en øget risiko for død af enhver årsag i patientgruppen.
Nu taler data fra dansk forskning (abstrakt #1332), som bliver præsenteret ved en poster session på årets ERS-kongres, denne association imod.
”Vores forskning viser, at der ikke er en signifikant dødelighed blandt patienter, der både har KOL og AFLI/AFLA,” siger hovedforfatter Stine Kjærsgaard Hansen, introlæge i intern medicin ved Gastroenterologi og Hepatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Kjærsgaard Hansen har stået i spidsen for forskningen, der er lavet i samarbejde med Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
Opfølgning efter 90 dage
”Når vi sammenligner med andre studier, har en del af disse alene fokuseret på en population af AFLI patienter med KOL, eller forskere har kigget på patienter med KOL, som også har AFLI. I sidstnævnte tilfælde har studierne vist, at der er øget dødelighed forbundet hermed. Men de studier har primært kigget på hospitalsdød, hvor vores forskning har lavet en opfølgning på patienterne henholdsvis 90 dage og et år efter deres indlæggelse,” forklarer forskeren.
Undersøgelsen inkluderede 1.444 patienter med KOL med en indlæggelseskrævende eksacerbation (AECOPD). Blandt patienterne var forekomsten af atrieflimren og atrieflagren (AFLI/AFLA) 23,4 procent (338/1.444), hvoraf 52,7 procent (178/338) havde AFLI/AFLA påvist på EKG på indlæggelsestidspunktet, mens 12,4 procent (42/338) af patienterne var førstegangstilfælde og altså ikke tidligere var kendt med AFLI/AFLA, da de blev indlagt med en akut forværring.
Kaplan-Meier-modeller viste, at patienter med AFLI/AFLA havde en øget risiko for dødelighed af enhver årsag efter 90 dage (p = 0,002) og et år (p = 0,0004), mens Cox-regression ingen signifikant sammenhæng viste (90 dage: HR 1,32, (95 procent CI 0,95-1,85), p = 0,102; 1 år: 1,21/0,96-1,51) p = 0,103).
”Kaplan-Meier-modellerne viser en øget dødelighed blandt deltagere, der både har KOL og en AFLI/AFLA, mens efter justering og forbehold for alder, køn og inhalationsmedicin som mål for sværhedsgrad af KOL samt andre komorbiditeter, så vi ikke længere en signifikant forskel mellem AFLI/AFLA gruppen og kontrolgruppen,” siger Kjærsgaard Hansen.
Ikke øget risiko for død
Ud over at undersøge effekten af AFLI/AFLA på dødelighed af enhver årsag 90 dage og ét år efter indlæggelse med en akut KOL eksacerbation, kiggede forskerne også på risiko for dødelighed forbundet med, hvorvidt patienterne havde kendt AFLI/AFLA med normalt EKG ved tidspunktet for AECOPD, eller om patienterne havde pågående AFLI/AFLA med EKG-forandringer.
”Vores hypotese var, at der var større dødelighed hos patienter med pågående AFLI/AFLA, når man undersøger en population af KOL patienter med komorbid AFLI/AFLA. Her observerede vi heller ikke en signifikant forskel. Studiet er dog begrænset både grundet den mindre sample size, og idet det er et retrospektivt studie, har vi begrænset mængde data,” siger Stine Kjærsgaard Hansen.
Patienter med vedvarende AFLI/AFLA havde ikke øget risiko for at dø, vurderet ved Kaplan-Meier (90 dage (p = 0,9) og 1 år (p = 0,8)) og korrigeret Cox-regressionsanalyse (90 dage: 0,71(0,40-1,26) p = 0,238; 1 år: 0,91(0,61-1,35) p = 0,632).
Fra signifikans til ingenting
Stine Kjærsgaard Hansen har i en tidligere analyse vist en signifikant dødelighed af alle årsager blandt netop denne type patienter ligeledes retrospektivt men med en mindre gruppe patienter med KOL og AFLI/AFLA - alene set ved 90 dages follow up.
Derfor ser forskeren frem til at tilføje yderligere data fra indlagte patienter med KOL i en fremtidig analyse.
”I dette studie har jeg femdoblet forskningsdata og er gået fra at have signifikante til ikke-signifikante resultater. Det var lidt overraskende, for når en patient har to sygdomme, som er henholdsvis en lunge- og en hjertesygdom, taler logikken for en øget dødelighed,” siger forskeren og peger på, at der har været begrænsninger i data, da antallet af EKG’er i deltagernes journaler har været minimale.
”Med denne forskning havde jeg håbet på, at vi kunne vise vigtigheden af at få AFLI/AFLA rytmeforstyrrelsen under kontrol under indlæggelse med en akut KOL-eksacerbation. Det kan vi ikke, og studiet fandt heller ikke en større dødelighed blandt patienter med KOL med komorbid AFLI/AFLA efter indlæggelse med en akut KOL-exacerbation. Men vi er ikke færdige, for vi vil fremadrettet fortsætte med at indtaste data for at kunne lave analyserne på baggrund af en større datamængde. Så må vi se, hvad resultatet viser os, når vi inkluderer flere patienter med KOL. Det bliver det interessant,” siger Stine Kjærsgaard Hansen.
Præsentation af ”Impact of atrial fibrillation and flutter on mortality in patients admitted with acute exacerbation of COPD” søndag den 10. sept. 12.30-14.00.