Præ-KOL er risikofaktor for KOL senere i livet
ERS: Dansk forskning antyder, at forstadier til KOL hos unge voksne kan være en vigtig risikofaktor for udvikling af KOL senere i livet. Ydermere peger undersøgelsen i retning af, at resultaterne kan anvendes til tidlig identifikation af sårbare personer.
Den danske forskning, der præsenteres på årets internationale lungekongres ERS, antyder, at unge voksne kan have forstadier til KOL uden at vide det - en præfase af sygdommen der potentielt kan udvikle sig til KOL senere i livet. Det forklarer førsteforfatter Yunus Çolak, der er reservelæge, ph.d. og dr.med. ved Medicinsk Afdeling, Lungemedicinsk Sektion og Herlev/Østerbroundersøgelsen på Herlev og Gentofte Hospital.
”Vi har testet hypotesen om, at en præ-sygdomstilstand - en såkaldt præ-KOL, kan identificere unge voksne, der senere i livet vil udvikle KOL. I vores analyser af data fra både Østerbroundersøgelsen og Herlev/Østerbroundersøgelsen fandt vi, at 8 procent af dem med præ-KOL udviklede svær KOL efter 10 år og 16 procent efter 25 år sammenlignet med 1 og 8 procent hos dem med normal lungefunktion.”
GOLD har anerkendt gruppen
Ved sammenligning havde deltagere med præ-KOL op til ni gange øget risiko for at udvikle svær KOL senere i livet.
Yunus Çolak peger samtidigt på, at deres undersøgelse gerne må ses som et oplæg til en drøftelse af, hvordan en præ-KOL gruppe bør defineres, da GOLD, der udvikler strategier for, hvordan KOL bør udredes og behandles, har anerkendt, at gruppen eksisterer, men er ikke kommet med en definition.
”Vi har i vores undersøgelse identificeret forstadier til KOL hos ikke-obstruktive personer i alderen 20-45 år baseret på tre kriterier. Det første er kronisk bronkitis, det andet er preserved ratio impaired spirometry [PRISm], og det sidste kriterium er tidlig luftvejsobstruktion. Hvis deltagerne havde en eller flere af de tre markører, var de per definition med i gruppen af deltagere med præ-KOL,” forklarer forskeren.
Ved PRISm har personen en normal FEV1/FVC-ratio ≥0.70, men nedsat FEV1 og/eller FVC <80 procent af forventet værdi, mens tidlig luftvejsobstruktion har FEV1/FVC ≥0.70 dog <LLN (den nedre grænse af den forventede værdi).
Østerbroundersøgelsen
I alt identificerede forskerne præ-KOL hos 5.218 personer i alderen 20-45 år i Herlev/Østerbroundersøgelses-kohorten (3.174) og Østerbroundersøgelses-kohorten (2.044). Forskerne fulgte deltagernes data i 25 år for at følge udvikling af svær KOL (FEV1/FVC <0,70 og FEV1 < 80 procent af forventet) og i op til 40 år for at undersøge komplikationer forbundet med svær KOL inklusiv tidlig død.
”Når vi fulgte deltagerne med præ-KOL over tid i Østerbroundersøgelsen og Herlev/Østerbroundersøgelsen, kunne vi se, at mere end halvdelen af dem med svær KOL kom fra præ-KOL. Vi var i stand til at fange flere med præ-KOL, der endte med at udvikle svær KOL end tidligere i Østerbroundersøgelsen, hvor Jørgen Vestbo og Peter Lange dengang lavede en tilsvarende undersøgelse,” fortæller Yunus Çolak og uddyber, at de to anerkendte forskere dengang ikke havde samme inklusionskriterier for præ-KOL.
”I denne præ-KOL definition, har vi udvidet inklusionskriterierne, da vi udover at inkludere kronisk bronkitis også inkluderede deltagere med PRISm og tidlig luftvejsobstruktion. Vores data peger på, at de to grupper også er med til at drive KOL frem,” pointerer forskeren.
Forskerne lavede en risikoscore
I undersøgelsen kreerede forskerne også en KOL-risikoscore, der blev skabt ved at inkludere risikofaktorer for KOL med rygning og astma sammen med elementer fra præ-KOL definitionen med kronisk bronkitis, PRISm og tidlig luftvejsobstruktion.
”Vi lavede en risikoscore til ’Udvikling af KOL’. Det vil sige en score, hvor deltagerne fik et point for hver risikofaktor, de havde været udsat for. Det kunne være rygning, astma, kronisk bronkitis, PRISm og tidlig luftvejsobstruktion. På den risikoscore var det tydeligt at se, at jo højere antal points, deltagerne scorede, desto højere risiko for at udvikle svær KOL. Ved den allerstørst risiko for at udvikle KOL var scoren oppe på 600 gange i forhold til, hvis deltageren slet ikke havde nogen risikofaktorer,” siger forskeren og fortsætter:
”Derfor var det meget tydeligt, at der var en association mellem antal af risikofaktorer og risiko for at udvikle KOL senere i livet,” lyder det fra Yunus Çolak.
Præsentationen af ”Pre-COPD in young adults and COPD later in life: A population-based cross-cohort comparison study” foregik søndag den 10. september kl. 12.30-14.00.