Lunge-telerehabilitering er lige så god som konventionel lungerehabilitering

ERS: Hjemmebaseret telerehabilitering (PTR) af patienter med KOL er blevet foreslået som værende ækvivalent med ambulant lungerehabilitering (PR), men de seneste randomiserede forsøg har ikke kunne genvise, de hidtil forventede effekter indenfor begge behandlingsformerne.

Det har skabt akademisk bekymring internationalt. For bliver patienter nu trænet og rehabiliteret godt nok.

Derfor har danske forskere undersøgt sammenhængen på en lidt anderledes måde i en ny undersøgelse, hvor forskerne har kigget på, om der er en større andel af individer, som har effekt i det konventionelle rehabiliteringsprogram, versus individer der får leveret telerehabilitering.

”Det kan vi afvise, at der er. Lungerehabilitering, som bliver leveret i forskellige settings værende ambulant rehabilitering og telerehabilitering, virker lige godt og lige så sikkert, og når vi kigger på individbasis, er der rigtig mange af deltagerne, som får noget ud af rehabiliteringen,” fortæller studiets førsteforfatter Henrik Hansen, Seniorforsker, ph.d., cand.scient.san, fysioterapeut og certificeret specialist i hjerte-lunge fysioterapi ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Hvidovre hospital, i sin præsentation på året ERS.

For snævre analyser

Han har sammen med kolleger lavet en sekundær analyse i studiet ved hjælp af data fra tidligere forskning for at undersøge, om de seneste fire-fem store randomiserede lodtrækningsstudier om lungerehabilitering har lavet for snævre analyser, idet de ikke har fundet samme effektstørrelser, som man så i tidligere studier om emnet.

”Tidligere studier har vist, at lungerehabilitering virkede rigtig godt - eller det var i hvert fald den konklusion, man lavede dengang. De samme forskere, der undersøgte rehabilitering for cirka 15 år siden, kritiserer nutidens lungerehabilitering, som nogle har kaldt udvandet, ustruktureret og ikke ordentligt leveret. Men virkeligheden er, at når man kigger de store meta-analyser, der blev lavet tilbage i 2015 og tidligere, tyder det på, at kun 40 til 50 procent af deltagerne responderede på rehabiliteringen - selv når man sammenligner det med ingen træning eller rehabilitering,” forklarer forskeren og peger på, at man måske tidligere nok har overvurderet effekten af lungerehabilitering.

Derfor valgte Henrik Hansen og kolleger at kigge på andelen af MIC-respondenter (minimal important changes/minimale vigtige ændringer) og non-respondenter på kort sigt (ti uger fra baseline) og på langt sigt svarer til 62 uger fra baseline mellem grupper, der modtog hjemmebaseret telerehabilitering (PTR) eller konventionel ambulant rehabilitering (PR).

Den enkeltes behandlingseffekt

”Det gjorde vi på en anden måde end vanligt, idet vi kiggede nærmere på den enkelte deltagers behandlingseffekt end på hele grupperesponset. Vi var interesseret i variationerne, og der så vi, at over 40 procent responderede på tre eller flere outcomes med en klinisk relevante effekt. Det vil sige, at de har en ændring på en score, som forskerne i hovedstudiet har determineret, at hvis deltageren når over den, er der en klinisk relevant effekt,” forklarer Henrik Hansen og fortsætter:

”Men den klinisk relevante effekt fremgår ikke, når man kigger på gennemsnitsstørrelser og hele grupper i analysearbejdet,” forklarer Hansen.

Bibeholder relevante effekter

I studiet peger data på, at deltagerne holder fast i rehabiliteringen – også efter længere tid. Den sekundære analyse peger på, at 55 procent af deltagerne har et moderat respons efter 62 uger, hvor de ikke har modtaget nogen form for rehabilitering.

”Vi har tit en antagelse om, at tingene forsvinder, når patienterne stopper med rehabiliteringen. Men vores data peger på, at en del individer bibeholder de klinisk relevante effekter, når vi kigger langt ud i fremtiden,” pointerer forskeren.

Sytten (47 procent) af de 36 deltagere opretholdt en god MIC-respons fra 10 til 62 ugers opfølgning, mens 24 (55 procent) opretholdt en moderat respons, og 11 (58 procent) ingen respons.

Telerehabilitering 

Desuden var der ingen statistisk forskel i 6 minutters gå distance (6MWD) MIC-respons mellem hjemme telerehabilitering (PTR) og ambulant rehabilitering (PR), hvor henholdsvis 34 og 42 procent (OR=0,72, CI=0,34 til 1,51, p=0,381) havde respons på interventionerne fra baseline til 10 ugers opfølgning.

Ved 62 ugers opfølgning var der henholdsvis 28 og 26 procent (OR=1,12, CI=0,40 til 3,14, p=0,834) af deltagerne i de to grupper, der havde respons på træningen.

For sekundære resultater viste kun HADS-A-score (Hospital angst og depression skala) en forskel mellem PTR og PR ved 10 uger (OR=2,2, CI=1,01 til 4,93, p=0,048).

I alt opnåede 36 (36 procent) og 23 (23 procent) af deltagerne en god MIC-respons (MIC på≥3 resultater fra 6MWD, CAT, HADS-A, HADS-D, EQ-5D-VAS og 30 sek-STS) ved henholdsvis 10 og 62 ugers opfølgning, mens 44 procent af deltagerne havde moderat respons ved 10 ugers opfølgning og 48 procent havde et moderat respons ved 62 uger opfølgning.

”Det ser altså ud som om, at der er effekt både ved traditionelt- og telerehabilitering på individniveau - og der gælder både på kort sigt, som er ti uger, men også på langt sigt,” siger Henrik Hansen og påpeger, at netop det outcome, man konkluderer på i lodtrækningsstudier, er gennemsnitsværdier fra grupper.

”Men i virkelighedens verden kigger vi - når vi behandler en patient - på, om det enkelte individ har fået det bedre siden sidst. Selvom jeg er stor tilhænger af lodtrækningsforsøg og RTC-studier, er det også vigtigt at kende faldgruberne, såsom kun at gøre ting op på gennemsnitsstørrelser og læne sig op ad ét outcome,” siger forskeren, der gerne ser en sekundær analyse i fremtidens studier.

”Jeg er ikke sikker på, hvordan vi skal gøre det, men vi er nødt til at udvikle nogle kompositte outcomes, altså nogle outcomes der er sammensatte. For når vi udelukkende kigger på gennemsnitsværdier, overser vi en masse individuelle gavnlige effekter. Jeg kunne forestille mig, at man i fremtiden havde et primært outcome, der var sammensat af et fysisk score, og måske et objektivt score og måske et selvrapporteret score,” siger Henrik Hansen og understreger dermed, at han netop i denne undersøgelse fandt svarene i de individuelle scores.

Præsentation af ”Pulmonary telerehabilitation vs. Conventional pulmonary rehabilitation – Secondary responder analysis” tirsdag den 12. september 11.40-11.45.