Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

”Type-1 inflammation drives af en række faktorer som for eksempel eksponering for cigaretrøg og af virusinfektioner, mens eosinofili og allergi/atopi hyppigt kobles sammen med type-2 inflammation. Derfor var det disse parametre, vi undersøgte,” fortæller Kjell Håkansson.

Endotyping og risikovurdering af børneastma er essentielt for børnenes helbred

ERS: Kan forskellige endotyper identificeres i børneastma, og er det muligt at vurdere risikoen for astma hos børn ved hjælp af data, der nemt kan indhentes rutinemæssigt?

Ja, det er ifølge dansk forskning muligt - en forskning der bliver præsenteret ved en poster session på årets ERS-kongres.

Resultater fra studiet (abstrakt #PA5013) viser, at endotype-gruppering af børn med astma kan replikeres i lægers arbejdsdag ved hjælp af data fra daglig praksis. Data, der ikke alene kan forudsige børnenes sygdomsbyrde, men som også kan hjælpe med at identificere børn med risiko for ugunstige sygdomsforløb.

”Det er tilmed så enkelt, da de fire parametre vi valgte, ikke er vanskelige at undersøge hverken i almen praksis eller ved en speciallæge. Det er dog vigtigt, at det bliver gjort,” siger undersøgelsens hovedforfatter Kjell Håkansson, forsker, ph.d. og læge ved Lungemedicinsk Forskningsenhed på Hvidovre Hospital.

For at kunne identificere endotypen hos børn med astma, undersøgte forskerne henholdsvis type-1- og type-2 inflammation, og i hver af de to grupper havde man fokus på to specifikke parametre.

”Type-1 inflammation drives af en række faktorer som for eksempel eksponering for cigaretrøg og af virusinfektioner, mens eosinofili og allergi/atopi hyppigt kobles sammen med type-2 inflammation. Derfor var det disse parametre, vi undersøgte,” fortæller Håkansson.

Passiv rygning i livmoderen

Ud over at analysere data fra 29.851 børns medicinske behandling med både forebyggende- og akutmedicin (ICS og SABA), kiggede forskerne også på, hvorvidt deltagerne havde haft hospitalskrævende eksacerbationer, ligesom der blev hentet registerdata fra Laboratoriedatabasen LABKA om blodeosinofili og allergistatus samt trukket data fra Det Medicinske Fødselsregister.

”Det var vigtigt for os at finde et niveau, hvor risikostratificering kan gøres tilgængeligt - også ved en kort timinutters konsultation, som er normen i almen praksis. Man kan godt nå rundt om, hvorvidt mor røg under graviditet, og om barnet har haft indlæggelseskrævende luftvejsinfektioner som spæd. De svar kan man spørge sig frem til,” pointerer forskeren og peger på, at en simpel blodprøve kan afsløre svaret for parametre som blodeosinofili og allergi.

”Vores data viste, at de børn, der blev udsat for deres mødres tobak i livmoderen, har en 24 procent øget risiko for at få svær astma sammenlignet med børn af mødre, som enten holdt op med at ryge i forbindelse med graviditeten, eller mødre som aldrig havde røget. I forhold til eksacerbationer har børn af rygende mødre en øget risiko for forværringer på 30 procent, mens børnene havde en 43 procent øget risiko for at få en dårlig sygdomskontrol,” fortæller Kjell Håkansson og fortsætter:

”Når vi taler om børn, som har haft indlæggelseskrævende infektioner som små, ser vi også øget risici for at udvikle svær astma, opleve eksacerbationer og have en dårlig astmakontrol på henholdsvis 83, 86 og 59 procent.”

I kohorten var 13 procent af børnene blevet udsat for rygning under graviditeten, mens 21 procent havde haft minimum en alvorlig virusinfektion som spæd.

To tredjedele har type-2 inflammation

Af kohortens knap 30.000 børn var de fleste atopiske, idet ca. 77 procent havde tegn på atopi baseret på forhøjede totale eller specifikke IgE-niveauer, mens 53 procent havde blodeosinofile på >300 celler/µL.

Derudover havde cirka to tredjedele af børnene tegn på T2-inflammation, mens 32,2 procent havde en blandet endotype med både ikke-atopiske træk samt forhøjede eosinofile og/eller atopi.

De børn der havde separate T1-eller T2-træk var forbundet med en øget risiko for at få eksacerbationer, mens en kombineret endotype var forbundet med risiko for dårlig kontrol, forværringer og svær astma.

”Det er tydeligt at se, at de børn, det går værst, er dem, der har tegn på både type-1 og type-2 inflammation på samme tid. For mens vi godt kan behandle type-2 inflammation med inhalerede kortikosteroider, står vi tilbage med en type-1 inflammation, som vi ikke helt ved, hvad vi skal gøre ved. Vi kan også se at ved allergi eller meget blodeosinofili, går det også skidt med astmabørnene - det er ikke længere kun ved voksenastma, at vi ser disse resultater,” forklarer forskeren.

Håkansson understreger vigtigheden af at kunne inddele astma efter endotype [T1 og T2 astma] med henblik på en mere personlig behandling af den enkelte patient - potentielt også i forhold til biologiske behandlinger. Samtidigt peger han på, at undersøgelsen viser, at det blot kræver svar på fire parametre for at kunne risikostratificere børneastma ganske nemt.

”De fire svar kan tilmed hurtigt findes, uanset hvilket speciale man har, og det er ganske vigtigt, for det kan også sige noget om barnets prognose. Derfor kunne tidlig endotyping være en mulig hjælp til at se, hvilke børn der skal henvises tidligt i deres astmaforløb,” siger Kjell Håkansson.

Der blev inkluderet i alt 29.851 børn i kohorten, hvoraf 59 procent var drenge, og gennemsnitsalderen var 9 år (IQR 4-13). Generelt havde 16 procent ukontrolleret astma (25 procent blandt dem i alderen 2-5 år), og 8 procent af børnene oplevede mindst én forværring i løbet af barndommen. 4,8 procent af børnene havde svær astma set i forhold til GINA 2020 retningslinjerne.

Præsentationen af ”Endotyping and risk-assessing childhood asthma using national registries” tirsdag den 12. september kl. 16.00-17.30.