Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Langtidsstudie antyder, hvad svær børneastma kan føre med sig senere i livet

Voksne mennesker, der i barndommen led af svær astma, har en højere sygdomsbyrde og bliver tidligere pensioneret end tilsvarende raske mennesker gør, viser ny dansk forskning.

Data fra deltagere i Kongsbergkohorten - en gruppe voksne med svær astma i deres barndom - peger på, at deltagernes tidlige sygdomsbyrde kan være forbundet med førtidspension på grund af et dårligt helbred, ligesom deltagerne i højere grad står udenfor arbejdsmarkedet eller er på overførselsindkomst. Det sker på trods af, at de har et højere uddannelsesniveau end den matchede kontrolgruppe.

”I vores ’langtids-follow-up’ undersøgelse har vi set på socioøkonomisk status for individer fra Kongsbergkohorten og på, om de er i arbejde, eller om de eksempelvis har fået en tidlig pension. Vi fandt, at flere fra kohorten har fået førtidspension set i forhold til kontrolgruppen, ligesom deltagerne har en øget byrde af komorbiditeter. Ydermere har vi undersøgt, i hvilken grad de har haft risiko for at blive indlagt - og der peger data også mod en øget risiko,” siger Osman Savran, læge og ph.d.-studerende ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Hvidovre Hospital og en af forskerne bag etableringen af Kongsbergkohorten.

Indløst minimum to recepter

Til kohorten fandt forskerne oplysninger på 1.394 individer bosat i Danmark, hvoraf 56,8 procent var mænd. Kohortens gennemsnitsalderen var 62,7 år. Disse blev matchet 1:1 på køn og alder med en kontrolgruppe på 1.394 deltagere, som aldrig tidligere er blevet diagnosticeret med en kronisk lungesygdom herunder astma og KOL.

Osman Savran

”Vi fandt, at 54,7 procent i kontrolgruppen havde en partner, mens det tilsvarende var 51,3 procent i Kongsbergkohorten. Til gengæld have flest deltagere fra vores kohorte gennemført en universitetsuddannelse med grad af bachelor eller master som minimum. I Kongsbergkohorten havde 11,2 procent taget en sådan eksamen, mens 7,8 procent af kontrollerne havde gennemført en tilsvarende uddannelse,” siger forskeren og pointerer, at det at have gennemført en universitetsuddannelse således ikke var ensbetydende med, at Kongsberggruppen har klaret sig bedre på arbejdsmarkedet.

”Vi havde nok forventet, at det ville gå Kongsberggruppen mindre godt end kontrolgruppen i vores analyser. For vi har sammenlignet en gruppe mennesker - hvoraf over halvdele af dem har haft en kronisk lungesygdom igennem hele livet - én til én med en anden gruppe af mennesker, der aldrig har været lungesyge, ”siger Osman Savran og peger på, at 53,1 procent af studiekohorten stadig har aktiv astma, idet de indenfor de seneste 12 måneder fra seneste registerudtræk har indløst minimum to recepter på en medicinsk behandling, der indeholder inhalerede kortikosteroider.

Gik på tidlig pension

Det blev også observeret, at blandt individer med svær astma i barndommen fik 9,1 procent en tidlig pension på grund af permanent nedsat arbejdsevne, sammenlignet med 7,0 procent i kontrolgruppen.

Ydermere så forskerne en højere samlet indlæggelsesrate på hospitalet blandt deltagere i Kongsbergkohorten end blandt kontrollerne, hvor kohorten i gennemsnit havde 3,9 [SD 5,7] indlæggelser mod kontrollernes 3,2 [SD 3,9], p=0,02 indlæggelser i gennemsnit indenfor de seneste

12 måneder fra seneste registerudtræk. Ydermere var indlæggelserne blandt kohortens individer generelt af længere varighed med gennemsnitlig 5,0 [SD 6,6] døgn mod kontrollernes gennemsnitlige 3,9 [SD 4,8], p=0,002 indlæggelsesdøgn.

”Også her ser vi, at deltagere i kohorten havde en dårligere prognose, idet de havde en øget risiko for en længere indlæggelse,” siger lægen og peger på at ud over at undersøge de socioøkonomiske variabler hos voksne med svær børneastma sammenlignet med baggrundsbefolkningen, inkluderede studiet også etablering Kongsbergkohorten, hvor forskerne for første gang deskriptivt undersøgte karakteristika hos en gruppe af ikke-tidligere definerede voksne med børneastma.

Børnene stod på ski

De voksne deltagere i Kongsbergkohorten blev som 3 til 13 årige sendt på rekreation på Astmahjemmet i Saggrenda ved Kongsberg i Norge. Børnene opholdt sig på behandlingshjemmet, der var placeret 350 meter over havets overflade, for at slippe for det fugtige danske klima og indånde ren, norsk fjeldluft, som man dengang mente var gavnlig behandling af mennesker med astma.

”I Norge gik børnene i skole og nogle dyrkede fritidsaktiviteter som at stå på ski, og mange af dem havde god effekt af opholdet, idet de var fri for alle deres allergener og det fugtige vejr herhjemme,” siger forskeren, som fandt deltagerne til Kongsbergkohorten efter et større efterforskningsarbejde.

”Kongsbergkohorten blev i barndommen fulgt på det tidligere Dronning Louises Børnehospital for

svær astma. De blev i perioden 1950-1979 løbende sendt i hold af cirka 50 børn til Kongsberg-astmahjemmet fulgt af blandt andet pædagoger og sygeplejersker - og de blev på hjemmet i perioder af 4 måneder ad gangen. Inden børnene blev sendt af sted, blev navne og fødselsdatoer registreret, da der ikke fandtes personnumre tilbage i 1950, hvor astmahjemmet åbnede,” fortæller Osman Savran og fortsætter:

”Vi fandt i stedet kartotekskort med registrerede oplysninger om navn og fødselsdato fra Rigsarkivet. Herefter koblede vi data fra kartotekskort med CPR-registeret og fandt frem til 1.394 nulevende voksne danske borgere med et tidligere ophold på Kongsberg astmahjemmet i barndommen”, fortæller forskeren, som finder Kongsbergkohorten utrolig interessant, eftersom der ikke tidligere er blevet fulgt op på denne population, ligesom den ikke er blevet undersøgt i detaljer.

60 års opfølgning

”Her er der tale om en cirka 60-års opfølgning af personer med svær astma, hvilket giver en unik mulighed for at følge sygdomsmønsteret over en levealder,” understreger forskeren, som derfor heller ikke i tvivl om, at der fremadrettet vil blive etableret flere studier, hvor forskere undersøger data fra kohortens deltagere yderligere.

”Vi vil undersøge mortalitet og genetiske forhold, ligesom vi specifikt skal se på, om deltagerne er prædisponeret for forskellige genetiske markører, der ofte ses hos personer med astma. Og så skal vi kigge på udvikling af obstruktive lungesygdomme som voksne. Desuden har 230 af de oprindelige 1.394 deltagere været inde på vores ambulatoriet og har fået lavet nye lungefunktionsundersøgelser og har fået taget blodprøver, så der er rigtigt meget at tage fat på,” siger Osman Savran.