KOL og rygestatus; jo, rygestop hjælper faktisk
Et nyt dansk observationsstudie viser, at det også for patienter med en KOL-diagnose har effekt at stoppe med at ryge. Derfor bør patienter med KOL altid opfordres til rygestop, siger forskeren bag undersøgelsen.
Selv efter flere års rygning, en KOL-diagnose og diverse komorbiditeter har det betydning for patienternes lungehelbred, at de kvitter cigaretterne. Det viser et nyt dansk forskningsprojekt, hvor forskere har undersøgt forskellene i KOL-relaterede udfald mellem ikke-rygere, tidligere rygere og nuværende rygere i et registerbaseret observationsstudie.
”Det, vi blandt andet vil vise med vores undersøgelse, er, at det har effekt at stoppe med at ryge. Også selv om en patient har fået en KOL-diagnose, vil et rygestop have en positiv indvirkning på sygdomssymptomerne,” siger Anne Orholm, afdelingslæge på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital og forskeren, der har stået i front af undersøgelsen.
Kliniske karakteristika
49.826 patienter med en bekræftet KOL-diagnose blev inkluderet i studiet på baggrund af data fra DrKOL. Deltagerne blev opdelt i tre grupper, der var gennemgående for hele studiet værende ikke-rygere, tidligere rygere - der var stoppet med at ryge indenfor det seneste halve år - og aktive rygere.
I undersøgelsen fokuserede forskerne på patienternes kliniske karakteristika og på den efterfølgende risiko for moderate og svære KOL-forværringer samt for dødelighed.
”Vi kiggede på de tre gruppers åndenød-score, hvor 47,8 procent af ikke-rygerne rapporterede en mMRC[1] mellem 0 og 1, mens kun 34,9 procent af de tidligere rygere og 42,6 procent af de aktive rygere kunne rapportere om en tilsvarende score. I forhold til svær åndenød havde 8,6 procent af ikke-rygerne en score på 4 sammenlignet med 12,8 procent af tidligere rygere og 9,6 procent af nuværende rygere,” forklarer afdelingslægen og peger på, at ved måling af FEV1 så forskerne, at 13 procent af ikke-rygerne havde mild KOL, mens det kun var 6,8 og 7,6 procent blandt henholdsvis tidligere og nuværende rygere.
Moderate og svære eksacerbationer
Lidt overraskende fandt forskerne ikke forskelle i antallet af moderate eksacerbationer mellem de tre rygegrupper i det sidste år forud for inklusion.
Derimod var alvorlige eksacerbationer mere almindelige blandt aktive rygere sammenlignet med ikke-rygere. Kun 24,2 procent af ikke-rygerne havde haft 1-2 alvorlige eksacerbationer et år før inklusion sammenlignet med 34 procent af de nuværende rygere.
”Selv om man som ikke-ryger har fået en KOL-diagnose, bliver man ikke lige så hyppigt forværret i sin sygdom. Det er mest signifikant for dem, der aldrig har røget, men man kan også se, at de - der er holdt op med at ryge - også har lavere risiko for at få forværringer i forhold til dem, der stadigvæk ryger,” pointerer afdelingslæge Orholm og fortsætter:
”Det er mest udtalt for de svære, indlæggelseskrævende eksacerbationer, hvor vi ser, at både ikke-rygere og tidligere rygere har en lavere risiko for at blive indlagt af deres KOL set i forhold til dem, der stadigvæk ryger.”
Øget risiko for moderate eksacerbationer
I løbet af studiets 12-måneders opfølgning oplevede 7.064 patienter (14 procent) 1 eller flere moderate eksacerbationer, hvoraf 264 (4 procent) var ikke-rygere, 4.359 (62 procent) var tidligere rygere, mens 2.441 (34 procent) var nuværende rygere.
Ikke-rygere havde en signifikant lavere risiko for at få en moderat eksacerbation sammenlignet med patienter med en rygehistorie (IRR) 0,87 (95 procent CI 0,78-0,97), og de mest udtalte risikofaktorer for moderate eksacerbationer var sværhedsgraden af dyspnø (mMRC) og sværhedsgraden af luftvejsobstruktion målt ved FEV1.
Det at have mMRC score 4 øgede hændelsesrisikoraten til 1,9 (95 procent CI 1,71-2,11) sammenlignet med mMRC 0, mens FEV1 < 30 procent øgede hændelsesrisikoraten til 2,03 (1,81-2,27) gange sammenlignet med FEV1 ≥ 80 procent.
”Når vi kiggede på symptomscore ved mMRC-dyspnø, så vi, at jo flere symptomer patienten oplevede, desto større risiko var der for at få en svær forværring. De deltagere, der var rygere, havde flere symptomer end både tidligere rygere og ikke-rygere,” forklarer Anne Orholm.
Risiko for død
Data viste også, at gennem de 12-måneders opfølgning havde 9.960 patienter (20 procent) 1 eller flere alvorlige eksacerbationer, hvoraf 295 (3 procent) var ikke-rygere, mens 3.494 (35 procent) var rygere.
”Ikke-rygere havde dermed en signifikant lavere risiko for at få en alvorlig eksacerbation sammenlignet med patienter med en rygehistorie,” forklarer afdelingslægen og peger på, at det at have mMRC 4 øgede hændelsesrisikoraten til 3,48 (3,14-3,86) sammenlignet med mMRC 0, mens FEV1 < 30 procent øgede hændelsesrisikoraten til 3,57 (3,18-4,01) sammenlignet med FEV1 ≥ 80 procent.
Når forskerne kiggede på risiko for død gennem det år, de fulgte deltagerne, var der i alt 5.113 (10 procent) dødsfald blandt deltagerne. Blandt de patienter, der døde, var 168 (3 procent) ikke-rygere, 3.260 (64 procent) var tidligere rygere, mens 1.685 (33 procent) var nuværende rygere. Analyser lavet ud fra Cox Hazard Survival Model viste, at rygere havde et øget hazard ratio for død til 1,20 (1,13-1,27) sammenlignet med tidligere rygere, hvorimod ikke-rygere havde en signifikant lavere hazard ratio for død (0,75 (0,70-0,81)) sammenlignet med tidligere rygere.
Aldrig for sent at stoppe
”Resultaterne peger på, at det nytter at stoppe med at ryge, også selv om man er oppe i årene og har fået en KOL-diagnose,” understreger forskeren og fortsætter:
”Jeg håber, at de praktiserende læger og øvrige sundhedspersoner vil understrege overfor deres patienter med KOL, at rygestop giver en bedre livskvalitet og færre symptomer, også selv om man synes, man har det rigtig skidt.”
På spørgsmålet om, hvorvidt praktiserende læger bør blande sig i deres patienters liv og opfordre til et rygestop, lyder forskerens respons:
”En af vores vigtigste lægeroller er at hjælpe med forebyggelse. Selvfølgelig kan vi ikke tvinge patienter til at stoppe med at ryge, men vi har et kæmpestort ansvar i at fortælle om, rådgive til og hjælpe med at holde op med at ryge. Det forholder sig reelt sådan, at der i guidelines står skrevet, at hver eneste gang man ser en patient med KOL, bør man spørge, om patienten er interesseret i rygestop. Det bliver ikke for sent at holde op med at ryge for patienter med KOL, det viser vores resultater tydeligt, idet tidligere rygere har mildere symptomer og en bedre prognose sammenlignet med nuværende rygere.”
[1] Jo lavere mMRC-score, desto færre symptomer