Forældre til børn med astma får oftere medicin mod depression eller angst

Dansk forskning peger på, at forældre til et eller flere børn med astma er i øget risiko for at tage antidepressiv medicin mod angst eller depression sammenlignet med forældre til børn uden astma.

Forskningen viser desuden, at medicinering mod angst og depression er mere udbredt blandt mødre (12 procent) end fædre (6,2 procent) til børn med astma sammenlignet med forældre til børn uden astma, hvor 9,3 procent af mødrene og 5,3 procent af fædrene fik medicinsk behandling mod angst eller depression.

Data viste også, at forældrenes psykiske sygdomme er forbundet med dårlig astmakontrol hos deres børn, ligesom de danske forskningsresultater også påviste, at brug af antidepressiva er uafhængig af forældrenes socioøkonomiske status.

”I vores undersøgelse af de primære omsorgspersoner for børn med astma viste data, at 17 procent blandt mor, far, stedmor eller -far tager antidepressiv medicin, mens 14 procent af de voksne omsorgspersoner i kontrolgruppen var i antidepressiv behandling,” siger Kjell Håkansson, læge, ph.d. og post doc. ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital.

Socioøkonomisk status

Håkansson, der har stået i spidsen for undersøgelsen, peger på, at tidligere tilsvarende undersøgelser har taget afsæt i det, forældrene selv har rapporteret, og tidligere studier har ikke haft samme muligheder for at tage højde for socioøkonomisk status, uddannelsesniveau og faktorer som boligområde mm., som danske registre tillader.

”Fordi vi har meget velfungerende registre herhjemme, kan vi undersøge, om børnenes primære omsorgspersoner får medicin for angst eller depression, og samtidigt har vi robuste data på deres socialøkonomiske baggrund, som i sidste ende betyder, at vi kan skille denne effekt fra og se, hvad der står tilbage,” siger Kjell Håkansson og peger på, at psykisk sygdom kan have en social slagside som andre kroniske sygdomme.

I studiet undersøgte forskerne data fra 28.595 børn fra ca. 27.000 familier i en dansk landsdækkende kohorte af børn i alderen 2 til 17 år. Disse indløste alle minimum recept på 2 inhalatorer med inhalerede kortikosteroider (ICS) i 2015. I studiet blev astmafamilierne matchet 1:1 med kontrolfamilier med børn uden astma, sådan at case- og kontrolfamilierne hverken adskilte sig i børnenes gennemsnitsalder, moderens og faderens alder, antallet af søskende eller socioøkonomiske variabler samt størrelse på byen, familierne boede i ved baseline.

Penge spiller en rolle

Da forskerne undersøgte om deltagerfamiliernes socioøkonomiske status havde sammenhæng med brug af antidepressiva blandt omsorgspersoner i familier, hvor et eller flere børn var i behandling for astma, så de, at lav socioøkonomisk status var forbundet med forældres brug af antidepressiva.

”Data viser, at familierne, som ligger i den rigeste kvartil af vores indkomstgrupper, har 57 procent lavere risiko for at være i antidepressiv behandling sammenlignet med familier fra den kvartil af danske familier med lavest indkomst,” lyder det fra Kjell Håkansson, som understreger, at også uddannelsesniveau, og hvor familiernes hjem er placeret, har effekt på forældrenes risikofaktor.

”Familier, der bor i København, har lavere risiko for at være i antidepressiv behandling - og er far og mor tilmed veluddannede med en bachelor eller et højere uddannelsesniveau, er det også godt. Men selv når vi justerer for faktorer som indkomst, uddannelse og bopæl, er der fortsat en øget risiko på ca. 29 procent, for at man som forældre til et barn med astma har det så skidt, at man er på antidepressiv medicin,” forklarer forskeren og fremhæver, at selv om der er en øget risiko på 29 procent for, at enten far eller mor bruger antidepressiv medicin i familier, hvor minimum et barn har astma, ser analysen ikke anderledes ud, hvis en af de voksne i familien selv har lungesygdommen.

Hvad driver effekten?

”Man kunne tro, at hvis en af forældrene selv havde astma, var der en større viden om sygdommen i familien. Men det ser umiddelbart ikke ud som om, at det påvirker risikoen for at bruge antidepressiv medicin,” pointerer Håkansson, der ligeledes har kigget på sværhedsgrad af sygdom hos børnene og pål hvorvidt det har indflydelse på forældrenes risiko for at tage antidepressiva.

”Det ser ud til, at forældrene oplever, at det er hårdere at have et barn med mild til moderat astma frem for et barn med svær astma. Det resultat har vi lidt svært ved at forklare,” siger forskeren. Han mener dog, at en årsag kan være, at data er lidt usikre, da der potentielt er for få børn med svær astma med i undersøgelsen til at vise den fulde effekt.

”Det kan også skyldes, at børn med svær astma primært bliver behandlet af speciallæger i sygehusregi, og det kan potentielt løfte lidt af det psykiske pres fra forældrene,” siger han.

Til gengæld viste data, at hvis et barn havde dårligt kontrolleret astma, var der en øget sandsynlighed for, at deres primære omsorgsperson fik en medicinsk behandling for angst eller depression.

Dårlig astmakontrol

I studiet kiggede forskerne også på, hvor meget inhalationssteroid (ICS), børn i astmafamilierne dagligt fik set i forhold til, hvorvidt forældrene var på antidepressiva eller ej.

”I familier med forældre, der fik en antidepressiv behandling, blev 25 procent af børnene underbehandlet med ICS, mens det skete for 21 procent af børnene i familier, hvor forældrene ikke tog antidepressiva. Men hvorvidt det var nok til at drive nogle af de effekter, vi fandt, ved vi faktisk ikke,” siger Kjell Håkansson og peger på, at tidligere amerikanske studier har vist, at børn af forældre med svær depression, der er bosatte i udsatte områder, får signifikant mindre astmamedicin set i forhold til børn af forældre i samme område, som ikke har svære depressive symptomer.

”Men det er vigtigt at huske på, at hvis man behandler forældrenes depression og får dem i bedring, går det også bedre med børnenes astma. Det er delvist drevet af, at behandlingen formodentligt bare går bedre, men barnet får det også bedre af at se, far eller mor være i bedring og være mere tilstede i barnets liv,” siger Kjell Håkansson.