“Vi har kigget på, om patienter med astma og luftvejsobstruktion har det værre, end patienter, der kun har astma, og det viser med al tydelighed, at de har flere symptomer,” siger Howraman Meteran.
Ny viden: Lungefunktionen er vigtig at have for øje blandt bestemte astma-grupper
Personer med luftvejsobstruktion har mere klinisk relevant åndenød end personer, der kun har en astma- eller KOL-diagnose, viser et nyt udenlandsk studie med dansk deltagelse. Det er derfor vigtigt at have fokus på lungefunktionen særligt blandt astmatikere, der også har luftvejsobstruktion, mener lungemediciner.
Luftvejsobstruktion er en relativ udbredt respiratorisk fænotype blandt patienter med astma, som er forbundet med mere dyspnø og forhøjede blod eosinofile.
Det viser et nyt internationalt CADSET-studie, der inkluderer omkring 70.000 personer, hvis data er trukket fra ni forskellige internationale registre.
“Vi har kigget på, om patienter med astma og luftvejsobstruktion har det værre, end patienter, der kun har astma, og det viser med al tydelighed, at de har flere symptomer,” siger Howraman Meteran, der er post doc og læge ved Lungemedicinsk Sektion på Hvidovre Hospital og Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Det nye CADSET-studie har undersøgt data fra patienter med astma eller KOL både med og uden luftvejsobstruktion. I den undersøgte population, der bestod af voksne ≥50 år, havde i alt 21,1 procent luftvejsobstruktion og astma, mens 2,1 procent havde luftvejsobstruktion uden andre respiratoriske sygdomme. Hvor irreversibel luftvejsobstruktion er et krav ved en KOL-diagnose, er det ikke et diagnostisk kriterium ved astma.
Lungefunktion i højsæde
De fleste patienter med astma har normal eller tæt på normal lungefunktion. Derfor fokuserer lungemedicinere ofte på eosinofile inflammation og patienternes symptom score for at forebygge forværring og lindre symptomer.
De nye data understreger dog, at det kan være særligt vigtigt at have lungefunktionen for en gruppe af patienter for øje i klinikken, mener Howraman Meteran.
“Jeg har personligt været tilbøjelig til at blot at notere lungefunktionen og i stedet have fokus på FeNO, ACQ og EOS, fordi vi ved, at det giver flere eksacerbationer og en øget symptombyrde – og at det er noget, vi kan justere med behandlingen,” siger han med reference til udåndingsprøve (FeNO), astmakontrol spørgeskema (ACQ) og eosinofile niveauer (EOS).
“Der skal vi nok være mere vakse fremover og være særligt opmærksomme på at optimere behandlingen, så symptomerne er fuldstændig under kontrol.”
De er underbehandlet
Det nye CADSET-studie viste også, at patienter med luftvejsobstruktion oftere havde forhøjede værdier af blodeosinofil (>300 celler/ µL) – dog kun signifikant i de populationsbaserede kohorter.
Det er overraskende ifølge Howraman Meteran, der forklarer, at det tyder på, at behandlingen af nogle astmatikere med luftvejsobstruktion ikke er optimal nok.
“Det kunne tyde på underbehandling, og at der er plads til forbedring, hvor vi kan nedsætte den eosinofile-inflammation yderligere,” siger han og fortsætter:
“For den her gruppe er det nok særlig vigtigt, at dosis, teknik og adherence (hvor kontinuerligt medicinen tages, red.) er korrekt, så vi kan være sikre på at opretholde så stabil en lungefunktion som muligt.”
Studiet fandt også, at luftvejsobstruktion var forbundet med højere risiko for hjerte-karsygdomme end for patienter, der kun havde astma (OR=2.09 (95% CI 1.26 til 3.47) eller KOL (OR=1.89 (95% CI 1.10 til 3.24), hvilket ifølge Howraman Meteran understreger vigtigheden i velbehandling.
Bedre udgangspunkt
Studiets fund vil særligt have betydning i hverdagen for specifikke grupper af astmatikere, vurderer Howraman Meteran. Selvom studiet er baseret på data fra ældre og midaldrende, vil det ifølge forskeren få betydning for eksempelvis yngre patienter med astma, der har en særligt dårlig lungefunktion.
“Her skal vi være særligt opmærksomme på at følge op og have øje på, om lungefunktionen falder yderligere eller bliver på et stabilt leje, og ikke blot notere den og gå videre,” siger Howraman Meteran.
For disse patienter vil det også være særligt vigtigt at eliminere forværrende faktorer som rygning og luftforurening og optimere behandlingen mest muligt.
“En lungefunktion på 70 eller 80 procent, der er stabil over tid, kan eksempelvis være et bedre udgangspunkt, end en patient, der havde 120 procent, men pludselig falder til 80 procent, og derfor er opfølgning centralt,” siger han.
Udover en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme har tidligere studier også fundet, at astma og samtidig luftvejsobstruktion er forbundet med højere eksacerbationsrater og dødelighed sammenlignet med astma uden luftvejsobstruktion.
Studiet er lavet af det europæiske forskerhold, Chronic Airway Diseases Early Stratification (CADSET), der blev opstartet i regi af European Respiratory Society (ERS) i 2019. Formålet er at få en bedre forståelse for, hvordan kroniske respiratoriske lungesygdomme påvirker patienterne ved at dykke ned sammenlagte kohorter.
De nye fund i CADSET-studiet
Det internationale studie er et tværsnitsstudie, der inkluderede omkring 70.000 voksne under ≥50 år fra ni forskellige CADSET-kohorter fra europæiske lande – heriblandt fra Danmarks Tvillingeregister.
Kliniske karakteristika og komorbiditeter af luftvejsobstruktion blev sammenlignet med astma uden luftstvejsobstruktion (kun astma) og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astma historie (kun KOL).