Dansk astmaprofessor: God effekt ved tidlig opstart af biologisk behandling

Der er ikke international enighed om definitionen af respons og remission på biologisk behandling blandt real-life patienter med svær astma. Derfor har et forskningsprojekt undersøgt forskellige sammensatte definitioner af respons og remission hos voksne med svær astma. Resultaterne peger i retning af, at tidligere opstart af biologisk behandling kan øge sandsynligheden for remission.

Det internationale forskningsprojekt, der er publiceret i American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine, viser, at 80 procent af patienterne havde en reduktion i antallet af eksacerbationer med mindst 50 procent, mens kun 20 procent nåede i mål med den strengeste remission-definition, som i studiet var lig med ingen eksacerbationer, ingen vedligeholdelsesbehandling med orale kortikosteroider (LTOCS), god- eller delvis symptomkontrol og en lungefunktion på (FEV1)>=80 procent af forventet værdi.

”I studiet har man kigget på remission defineret ud fra forskellige parametre opnået i løbet af det første år, patienterne har været i behandling med et biologisk præparat. Her viser data, at hvis remission defineres ud fra, at patienterne hverken har haft eksacerbationer eller har været i vedligeholdelsesbehandling med prednisolon, er det halvdelen af dem, der opnår remission,” siger Charlotte Ulrik, overlæge og professor ved Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital.

Professoren peger på, at opnåelse af remission naturligvis er tæt forbundet med, hvordan remission/respons defineres. Derfor har forskerne kigget på såvel eksacerbationsrate, astmakontrol, daglig dosis af fast OCS og lungefunktion hos patienterne.

”Når forskerne inkluderer flere faktorer i remission, falder antallet af patienter, der opnår remission. Hvis patienterne ud over 0 eksacerbationer og ingen vedligeholdelsesbehandling med prednisolon også skal være velkontrollerede med hensyn til symptomer, falder andelen, der opnår remission, til 33,5 procent, mens det som forventet bliver en endnu mindre procentdel – nemlig 25,8 procent af patienterne – hvis de samtidig skal have en lungefunktion på (FEV1)>=80 procent,” lyder det fra Charlotte Ulrik.

Hun understreger samtidigt, at hvis alle fire faktorer skal opfyldes, er det blot én ud af fem eller 20,3 procent af patienterne, der opnår remission, men – trods den lavere andel – må det klart betragtes som en succes.

I kohortestudiet har forskere udtrukket data fra the International Severe Asthma Registry (ISAR) på tværs af 22 lande fra maj 2017 til januar 2023 – og særligt én ting, mener professor Ulrik, er vigtigt at have fokus på fremadrettet.

Tidlig biologisk behandling giver bedre respons

For data viste også, at patienter med kortere varighed af astma før opstart af biologisk behandling havde en større sandsynlighed for at opnå remission efter et års biologisk behandling. Chancen for at opnå remission på alle fire parametre faldt med 15 procent for hver yderligere ti års varighed af astma.

”Der arbejdes en del med at finde patienter, der vil have effekt af biologisk behandling tidligere, hvilket potentielt vil føre til, at en større andel opnår remission. Det er fint, at der er 20 procent af deltagerne, der opfylder det sammensatte remissionskriterie, men samtidigt vil vi gerne blive klogere på, hvad det er for nogle faktorer og forhold, vi skal kigge efter, for at finde patienterne på et tidspunkt, hvor vi kan opnå, at endnu flere af dem kan opfylde kriterierne,” lyder det fra professoren, der peger på, at selv om Medicinrådet herhjemme har opsat nogle restriktive kriterier for, hvornår en biologisk behandling kan igangsættes, så mener Charlotte Ulrik, at det fremadrettet bør blive en mulighed, at patienter med svær astma tidligere i deres sygdomsforløb kan blive behandlet med et biologisk præparat.

”De biologiske behandlinger er meget dyre, men vi ved også, at astmapatienterne har et større økonomisk træk på ikke alene indlæggelser, men også på sygefravær, ligesom de ikke altid er så produktive, når de er på arbejde, fordi de har det skidt,” siger Charlotte Ulrik og fortsætter:

”Det handler om at se på patienternes behandling i et overordnet perspektiv, og på hvorvidt det på den lange bane kan være en større økonomisk gevinst at starte biologisk behandling tidligere.”

Ifølge professoren kræver det en god del viden om patienterne for at kunne være nogenlunde sikker på, at det er de rigtige patienter, der i givet fald får tilbudt et af de biologiske præparater tidligt i deres sygdom. Det betyder, at der skal kigges meget grundigt på, hvilke karakteristika patienten har, og om de kan fortælle noget om, at en given patient vil opleve mange forværringer og indlæggelser.

”Det går fremad med at kigge på de ting, der kan være årsag til, at den biologiske behandling har så god effekt på nogle patienter, som den har. Vi har spurgt os selv, om det skyldes, at patienterne har haft mange infektioner, og nogle vil sige, at det kan være relateret til allergi. Det store spørgsmål er, hvad der så sikkert som muligt kan fortælle os noget om, hvilke patienter der har behov for at komme i biologisk behandling tidligt i deres sygdomsforløb," siger professoren og svarer i samme åndedrag:

”Jeg er ret sikker på, at hvis man tidligt kan finde de patienter, der eksempelvis har høje blodeosinofile, høj FeNO og – om muligt – andre relevante biomarkører, vil der være stor sandsynlighed for, at inflammationen i deres luftveje er meget aktiv. De vil derfor have høj risiko for progression til svær sygdom og dermed være den gruppe af patienter med astma, der vil opnå den største gevinst ved at komme tidligt i biologisk behandling – både på individ og samfundsniveau.”