Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

”Ved hjælp af statistiske modeller har vi fundet, at der overordnet er tre grupper, som patienter, der modtager biologisk behandling for svær astma, kan opdeles i. For at finde grupperne har vi blandt andet kigget på, hvor længe patienterne har været i behandling med højdosis inhalationssteroid, inden de begyndte i en biologisk behandling,” siger seniorforsker Kjell Håkansson.

Astmapatienters sygdomsforløb har betydning for remission på biologisk behandling

Patienter med kronisk svær astma opnår sjældnere remission under behandling med biologisk medicin sammenlignet med astmapatienter, der har oplevet en gradvis debut af svær astma, og patienter med nyligt pludselig opstået svær astma.

Det viser et dansk studie, hvor forskere har identificeret tre præbiologiske sygdomsforløb blandt 755 danskere i biologisk behandling for svær astma, som peger på, at en længere sygdomsvarighed og højere sygdomsaktivitet er associeret med en øget astma- og komorbiditetsbyrde.

”Ved hjælp af statistiske modeller har vi fundet, at der overordnet er tre grupper, som patienter, der modtager biologisk behandling for svær astma, kan opdeles i. For at finde grupperne har vi blandt andet kigget på, hvor længe patienterne har været i behandling med højdosis inhalationssteroid, inden de begyndte i en biologisk behandling,” siger seniorforsker Kjell Håkansson, hoveduddannelseslæge og postdoc på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

Markante forskelle

Han mener, at forskellen mellem de tre grupper er iøjnefaldende.

”Når vi kigger på, hvornår omtrent halvdelen af deltagerne har været i behandling med højdosis inhalationssteroid – et surrogatmål for svær astma – er det meget markant i gruppen ’kronisk svær astma’. For her er det godt og vel halvdelen af patienterne, der har fået højdosis inhalationssteroid i tyve år,” siger Kjell Håkansson og peger på, at når det sammenlignes med gruppen ’nyligt, pludselig opstået svær astma’ har deltagere blot fået højdosis inhalationssteroid i cirka et år inden opstart af biologisk medicin. Desuden er halvdelen af deltagerne ikke i behandling med inhalationsmedicin fire år inden, de kom i biologisk behandling.

”Når vi kigger på gruppen med ’gradvis opstået svær astma’ – som er en mellemkategori af de to øvrige grupper – er det blot halvdelen af deltagerne, der har fået højdosis inhalationssteroid et par år, inden de begynder i biologisk behandling. De er til gengæld blevet behandlet for deres astma i længere tid, end deltagere i gruppen ’nyligt, pludselig opstået svær astma’,” siger Kjell Håkansson og peger på, at den langvarige behandling med både inhalerede og orale steroider slider på patienterne.

Svær kronisk sygdom giver dårligere outcomes

”I klinikken ser vi mennesker, der er svært kronificerede af deres sygdom, men også af behandlingen, som har været tilgængelig. Det er også mennesker, der formodentlig lider af en række komorbiditeter, netop på grund af den behandling med blandt andet systemisk binyrebarkhormon de har fået,” siger Kjell Håkansson, der peger på, at forskellen mellem grupperne også er markant, når man kigger på deres lungefunktion.

”Deltagere i gruppen ’kronisk svær astma’ har dårligere lungefunktion sammenholdt med dem, som har nyligt, pludselig opstået svær astma. Til gengæld ligger dem med gradvis debut af svær astma et sted i midten,” siger Kjell Håkansson om data, der blandt andet viser, at kun 24 procent af deltagerne med kronisk svær astma har en lungefunktion svarende til det forventede, mens det i gruppen ’nyligt, pludselig opstået svær astma’ er 43 procent, der fortsat har lungefunktion som forventet før biologisk behandling. Det understreger ifølge Kjell Håkansson, at astmasværhedsgrad og sygdomsvarighed afspejler sig i lungefunktionen, ligesom det også afspejler sig i patienternes tilknytning til arbejdsmarkedet.

”Her er det kun 40 procent af dem med ’kronisk svær astma’ og næsten 60 procent af deltagere med ’pludselig opstået svær astma’, der fortsat er tilknyttet arbejdsmarkedet,” siger Kjell Håkansson og peger på, at patienter med svær astma også oplever hyppige steroidskader, ligesom data peger i retning af, at det er gruppen af deltagere, der har været svært syg i længst tid, der får flest følgesygdomme såsom grå stær, refluks, iskæmisk hjertesygdom, overvægt samt knogleskørhed og -brud.

Too late astma

”Hvis patienter med svær astma har en permanent nedsat lungefunktion samt minimum to af de steroidrelaterede sygdomme efter 12 måneder i biologisk behandling, kan man tillade sig at sige, at de har ’too late’ astma, siger Kjell Håkansson og fortsætter: 

”Men hvis 46 procent af patienterne, der kommer i biologisk behandling, har lidt permanent skade, før de kommer til os, bliver vi nødt til at udfordre den reaktive behandling, som internationale guidelines i dag anbefaler. I stedet bør vi arbejde imod en proaktiv behandling, som forhindrer, at fremtidige patienter i det hele taget udvikler svær astma. Vi skal begynde at behandle tidligere, så patienternes lungefunktion ikke når at blive ødelagt, så deres kroppe ikke når at blive ødelagt af den omfattende behandling med steroid, og så patienterne ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.”

Undersøgelsens resultater viser, at prævalensen af ’too late’ astma med kombineret krops- og lungeskade er til stede i 56 procent af deltagerne med ’kronisk svær astma’, mens det er 37 procent af patienterne i gruppen ’nyligt, pludselig opstået svær astma’, der har ’too late’ astma.

God klinisk effekt og remission

”Den gode nyhed er, at uanset om du har været syg i 3 eller 30 år, så fungerer behandlingen lige godt på at reducere fremtidige lungeattaker og steroidforbrug. Så selv om en patient kommer i behandling efter en tids sygdom, betyder det ikke, at vi læger intet kan gøre, for det kan vi godt,” siger Kjell Håkansson og peger på, at undersøgelsen også viser, at alle tre patientgrupper havde en lige god klinisk effekt på den biologiske behandling.

”Derudover kiggede vi på remission – og her så vi en forskel mellem patientgrupperne. Det var 17 procent af dem med ’kronisk svær astma’ der opnåede remission, som indebærer, at patienterne er helt fri for eksacerbationer og ikke har taget prednisolon overhovedet de seneste 12 måneder, ligesom symptomscoren skal være lav, og lungefunktionen normal,” siger Kjell Håkansson.

I gruppen af patienter med gradvis debut af svær astma opnåede 29 procent remission, mens det tilsvarende var 32 procent blandt patienter med en nylig, pludselig opstået svær astma.

”Forskellen på opnået remission i de tre grupper skyldes alene, at der er forskel på patienternes lungefunktion, fordi patienter med kronisk svær astma oftere har fået permanente lungeskader på grund af deres længerevarende svære astma. Derfor kan man ikke opnå sygdomsfrihed, som vi definerer det i dag,” understreger Kjell Håkansson.