Indførelsen af moderne kræftmedicin har rykket lungekræftoverlevelsen overraskende hurtigt

Femårsoverlevelsen har rykket sig så hurtigt inden for lungekræft, at overlevelses­målet, som Dansk Lunge Cancer Gruppe/Register satte for 2030, allerede synes at være nået i 2025. Inden for småcellet lungekræft (SCLC) er den medicinske udvikling endelig begyndt at rykke, hvilket måske vil afspejle sig i overlevelsen.

Det er formentlig indførelsen af immunterapi til en større population af NSCLC-patienter i 2016, som er årsag til det store ryk i femårsoverlevelsen, der ses i den nye årsrapport fra Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR). Rykket er så stort, at målet om 25 procent langtidsoverlevere er nået fem år før forventet, siger Torben Riis Rasmussen, formand for DLCG og overlæge og klinisk lektor på Aarhus Universitetshospital.

”Man ser tydeligt, at fra 2016 og frem sker der en markant forbedring i overlevelsen for patienter med udbredt sygdom,” siger han og fortsætter:

”Faktisk ser det ud til, at dem, som er blevet diagnosticeret med lungekræft i 2019-2020, vil have en overlevelse, som vi først troede ville blive mulig for dem, der blev diagnosticeret i 2025. Det var selvfølgelig en udvikling, vi havde håbet på, men vi er alligevel overraskede over, at det er gået så hurtigt.”

Immunterapi til småcellet lungekræft

Indtil videre har man i DLCG og DLCR ikke haft separate overlevelsesindikatorer for SCLC i de årlige rapporter. Det kan dog være på vej til at ændre sig, forklarer Torben Riis Rasmussen.

”Vi har ikke systematisk monitoreret fremskridt indenfor småcellet lungekræft, fordi der simpelthen ikke har været tegn på fremskridt for denne patientgruppe. Det skyldes især, at behandlingsmulighederne har været meget begrænsede, og indtil for ganske nylig har der ikke været nogle gode medicinske behandlingsmuligheder. Det ser dog ud til at være ved at ændre sig,” siger Torben Riis Rasmussen.

I september 2024 anbefalede Medicinrådet immuncheckpoint-hæmmerne  Tecentriq (atezolizumab) og Imfinzi (durvalumab) i tillæg til standard kemoterapi ved SCLC i udvidet sygdomsstadium. Den nye behandlingsmulighed kan rykke overlevelsen en smule for flertallet. Og for få af patienterne vil potentialet være stort. EMA har for nylig godkendt durvalumab til SCLC i begrænset sygdomsstadium, hvilket gør, at der i fremtiden kan være langt flere SCLC-patienter, som kan drage nytte af moderne kræftbehandling.

DLCG/DLCR har endnu ikke diskuteret, om tiden er moden til separat monitorering af overlevelse for SCLC i årsrapporterne, der laves i regi af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Men Torben Riis Rasmussen forestiller sig, at det med den aktuelle udvikling i de terapeutiske muligheder inden for SCLC kan give mening at monitorere overlevelsen for SCLC i relation til behandling nærmere.  

Region Sjælland halter efter

Femårsoverlevelsen ligger nu for alle regioner over den fastsatte standard, og alle regioner har været i en positiv udvikling de seneste år. Der er dog én region, som fortsat stikker ud i statistikken på alvorlig vis.

”I lighed med de foregående årsrapporter ses også en vedvarende og bekymrende forskel mellem langtidsoverlevelsen for patienter med lungekræft i de fire regioner, som klarer sig bedst, sammenlignet med den region, som klarer sig dårligst (Region Sjælland),” skriver DLCG/DLCR i årsrapporten for 2023.

Ifølge Torben Riis Rasmussen skyldes den dårligere overlevelse for lungekræft patienter i Region Sjælland formentlig helt overvejende, at patienterne her kommer for sent frem til sygehusudredning og behandling, således at sygdommen gennemgående er mere fremskreden på diagnosetidspunktet.

I Region Hovedstaden, der har den bedste langtidsoverlevelse, overlever hele 30 procent flere lungekræftpatienter deres sygdom i mindst fem år sammenlignet med Region Sjælland. Det får DLCG og DLCR til at kalde på høj politisk bevågenhed.

”Denne forskel er det håndgribelige resultat af en længe observeret regional ulighed i sundhed, som bør have den højeste sundhedspolitiske bevågenhed,” skriver de.

Torben Riis Rasmussen frygter, at når Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver slået sammen i forbindelse med implementeringen af sundhedsreformen, så vil problematikken blive udvandet.

”Det er bekymrende, for det kan betyde, at fokus fra politikernes side kan blive svækket, og så står problematikken uadresseret. Men vi vil fortsat kunne adskille det gamle Region Sjælland og Region Hovedstaden i data og monitorere udviklingen separat.”