KOL-patienter diagnosticeret hos egen læge har bedre prognose
Mennesker, der diagnosticeres med KOL i forbindelse med en akut hospitalsindlæggelse på grund af en eksacerbation (AECOPD), er i gennemsnit ti år ældre end patienter, som diagnosticeres hos egen læge.
Det viser ny dansk forskning, som Sebastian Buchardt, står bag. Han er læge og ph.d.-studerende ved Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
”Vi fandt, at de mennesker, der først får deres KOL-diagnose i forbindelse med en akut indlæggelse, oftere er ældre mænd med et højere antal komorbiditeter ved diagnosetidspunktet. Desuden viste data, at etårs-dødeligheden var højere blandt dem, som først blev diagnosticeret under den første hospitalsindlæggelse, end blandt patienter, der var diagnosticeret forud for deres første indlæggelse med en KOL-eksacerbation.”
Fokus på KOL blandt ældre
I studiet blev 107.023 KOL-patienter inddelt i tre grupper baseret på det sted, de fik deres KOL-diagnose. Gruppe et bestod af patienter, der fik deres KOL-diagnose hos egen læge (81.035/75,7 procent), gruppe to blev diagnosticeret på et ambulatorium (11.302/10,6 procent) og gruppe tre rummede patienter, som fik deres diagnose i forbindelse med en hospitalsindlæggelse (14.686/13,7 procent). I den første gruppe er gennemsnitsalderen ved diagnosetidspunktet 63 år, i gruppe to 68, og i den sidste gruppe var patienterne i snit 73 år, da de fik en KOL-diagnose.
”Akutte indlæggelser grundet KOL-forværring er forbundet med en stor risiko for død efterfølgende, og det vil vi gerne undgå. Derfor skal vi kigge nærmere på, hvordan vi kan finde og diagnosticere mennesker med KOL tidligere i sygdomsforløbet,” siger Sebastian Buchardt.
Blandt de 7.064 patienter, der blev diagnosticeret under indlæggelse med KOL-forværring, døde 1.872 personer inden for et år, hvoraf 413 (22,1 procent) døde under deres første indlæggelse, mens 893 (47,7 procent) døde inden for de første 30 dage efter udskrivning.
”Men med en stigende levealder understreger vores fund behovet for en øget opmærksomhed på ældre patienter på grund af deres risiko for KOL. Vi ser, at blandt patienter diagnosticeret med KOL i almen praksis dør 22 procent inden for det første år efter udskrivelse, mens det tilsvarende tal er 26,5 procent blandt patienterne, som blev diagnosticeret ved en akut indlæggelse. Der er 4,5 procent flere, der dør inden for et år blandt dem, der diagnosticeres sent. Selvom det måske ikke lyder af meget, så er det en væsentlig del i en kohorte på 107.023 mennesker,” siger Sebastian Buchardt
Drukner i andre sygdomme
Ifølge Sebastian Buchardts kollega Ulla Møller Weinreich, professor i lungemedicin ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, speciallæge i lungemedicin på Aalborg Universitetshospital og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, kan det se ud som om, at KOL-sygdommen sommetider kommer til at drukne i andre sygdomme.
”Så kan man spørge, om det betyder noget, eller om det er multi-morbiditeten, der får dem til at dø, og det kan godt være, at det er en del af det. Men når vi ser enkeltstående på det at være i behandling for KOL, og det gælder både for en mild KOL og en svær KOL, så er sandsynligheden for at få et bedre outcome efter en eksacerbation væsentlig bedre, hvis man har en stabiliserende behandling i bagagen.”
I den yngre del af kohorten blev 95,2 procent i aldersgruppen 35 til 40 år diagnosticeret i almen praksis, 3,1 procent fik diagnosen i et ambulatorium, mens 1,8 procent fik deres diagnose under hospitalsindlæggelse. Blandt patienter over 85 år blev 40,5 procent diagnosticeret i almen praksis, 12,5 procent på et lungeambulatorium, mens 47,0 procent fik KOL-diagnosen under en hospitalsindlæggelse. Andelen af patienter diagnosticeret under hospitalsindlæggelse steg med alderen og var højest blandt patienter over 85 år.
Set talrige gange i almen praksis
I undersøgelsen kiggede forskerne også på sammenhænge mellem KOL og andre kroniske sygdomme, såsom iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og diabetes med flere. Størstedelen af patienterne diagnosticeret under hospitalsindlæggelse (11.939/81,3 procent) havde én eller flere hospitalsregistrerede komorbiditeter, da de fik deres KOL-diagnose. Hjerte-kar-sygdomme tegnede sig for 18.776 (53,1 procent) af alle komorbiditeter i denne gruppe.
”Det er interessant, at mere end to tredjedele af patienterne har været set med en komorbiditet. Det peger på, at der er mulighed for at diagnosticere patientgruppen, der fik KOL-diagnosen på hospitalet, tidligere, da de er blevet set talrige gange i almen praksis og under hospitalsindlæggelser med andre sygdomme,” siger Sebastian Buchardt, som bakkes op Ulla Møller Weinreich.
”Jeg tror, at det sommetider kan være svært bare at få mistanke om, at der også er en KOL på spil, fordi de symptomer, en patient med KOL præsenterer sig med, måske ikke er væsentlig forskellige fra de symptomer, som en hjertepatient oplever. Det er åndenød, der er det altoverskyggende symptom, og så er der hoste. Og hvor åndenød er et kendt symptom ved både KOL og mange hjertesygdomme, er hoste oftest noget, vi ser hos patienter med KOL. Men nogle patienter med hjertesvigt hoster også. Hun understreger, at særligt de lidt ældre patienter med KOL ofte lider af komorbiditeter.
Sebastian Buchardt tilføjer:
”En af de vigtigste ting, vi tager med fra forskningen, er, at læger bør have et øget fokus på KOL hos patienter med andre kroniske sygdomme. Både i almen praksis og i hospitalsregi bør man huske på at tænke KOL ind i behandlingen, også når vi taler om patienter med hjerte-kar-sygdomme, fordi der er en øget sandsynlighed for, at de kan have en underliggende KOL, som kan forværre deres prognose yderligere, hvis der ikke bliver taget hånd om den.”
Komorbiditeter kortlægges
Med det i mente arbejder han og holdet videre på at kortlægge komorbiditeter hos patienter med KOL.
”Vi vil gerne udvikle en form for algoritme, der kan være med til at hjælpe praktiserende læger til at fange sygdommene tidligere. Det drejer sig både om komorbiditeter hos patienter med KOL, men det handler også om at finde KOL hos patienter, der endnu ikke har fået diagnosticeret deres lungesygdom,” siger Sebastian Buchardt og tilføjer:
”At de patienter, der diagnosticeres med KOL under en indlæggelse, ofte har flere komorbiditeter, understøtter nødvendigheden af, at man har en holistisk tilgang til behandlingen af patienter med KOL og især dem med hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Samtidigt bør lægerne i det hele taget have en holistisk tilgang til patienter med kroniske sygdomme, for det handler i samme grad om at finde KOL hos patienter med andre diagnosticerede, kroniske sygdomme, som det handler om at finde andre sygdomme hos patienter med KOL.” Sebastian Buchard understreger dermed, at netop fordi KOL og komorbiditeter interagerer ugunstigt, udgør summen af alle sygdommene en samlet sygdomsbyrde, der kan være med til at gøre prognosen dårligere hos patienterne.
Artiklen har tidligere været bragt i Medicinsk Tidsskrifts printmagasin for praktiserende læger i februar 2025.