Øget risiko for lungebetændelse hos KOL-patienter bosat uden for hovedstaden

KOL-patienter, der er bosat uden for hovedstaden, har en signifikant højere risiko for at have mindst én ambulant lungebetændelse årligt sammenlignet med patienter med KOL, der bor i en hovedstadskommune. Det kan hænge sammen med forskelle i lægedækningen, mener professor Anders Løkke.

Sammenlignet med KOL-patienter bosat i hovedstaden var odds ratios for at få en ambulant lungebetændelse 1,32 (95% CI: 1,25–1,39) for patienter i storbykommuner; 1,26 (95% CI 1,21-1,31) for patienter i provinskommuner; 1,25 (95% CI: 1,20–1,31) for patienter i oplandskommuner; og 1,28, 95% CI: 1,23–1,33) for patienter i landkommuner.

”Vores undersøgelse peger på, at patienter med KOL, der bor uden for hovedstaden, får mere antibiotika end dem, der bor i hovedstaden. Og det var lidt overraskende, for selv om vi dybest set ikke vidste, hvad vi skulle forvente, inden vi bevægede os ned ad den sociale ulighedsvej, så var det måske ikke helt det her,” siger Anders Løkke, professor, dr.med. og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt.

Han fremhæver, at tidligere forskning har peget i retning af, at når befolkningstætheden er lav, er lægedækningen det tilsvarende. Det kan potentielt betyde, at det bliver sværere at få en tid hos den praktiserende læge, hvilket kan efterlade nogle kronisk syge patienter underbehandlet.

”Men det er ikke det, vi umiddelbart ser her. Alligevel kan vi med afsæt i vores data ikke forklare, hvorfor patienter med KOL, der bor i befolkningsfattige områder, får mere antibiotika end dem i hovedstaden, ligesom vi heller ikke kan forklare, hvorfor deres sygdom ikke var af indlæggelseskrævende karakter. Men vi har da nogle formodninger,” siger Anders Løkke, som fremhæver, at jo mere beskedne forhold, en praktiserende læge arbejder under, desto mere kan denne være nødsaget til at behandle med antibiotika allerede ved første undersøgelse af en patient, der hoster og klager over smerter i bryst og luftveje.

Ringe lægedækning presser praktiserende læger

Ifølge Anders Løkke er muligheden for at se tiden an nemlig ikke altid til stede hos de praktiserende læger, som arbejder i tyndt befolkede områder.

”Hvis der er pres på lægen, og hvis det også er vanskeligt at blive tilset ambulant på det nærmeste sygehus, kan det godt være, at lægen tyer til en løsning, hvor patienten behandles med antibiotika for en sikkerheds skyld. Men den øgede behandling af lungebetændelse blandt patienter med KOL kan naturligvis også skyldes, at praksislæger i yderområderne kender deres patienter godt og dermed ved, at når en specifik patient klager over hoste og ondt i lungerne, så er der noget om snakken,” siger han.

Personligt mener Anders Løkke, at årsagen til den øgede antibiotikabehandling for lungebetændelse blandt patienter med KOL hænger sammen med lægedækningen i udkantsdanmark:

”Når en alment praktiserende læge arbejder i et område med en relativt dårlig lægedækning, og der skal træffes beslutning om at behandle med antibiotika eller ej, formoder jeg, at beslutningen bliver det sikre valg. Det tror jeg, fordi lægen bliver nødt til at træffe den beslutning, der er mest holdbar,” siger han og forklarer, at med få praktiserende læger i nærmiljøet vil arbejdspresset hindre lægen i at se den samme patient igen få dage senere.

”Derfor er det mere sikkert at starte en antibiotikabehandling op, særligt hvis det også er usandsynligt at få andres vurdering af patientens sygdom, eksempelvis ved brug af røntgenbilleder,” siger Anders Løkke og fortsætter:

”Idet mere og mere overlades til de praktiserende læger, bør man sørge for, at der er adgang til at udføre forskellige undersøgelser i det nære, og at der er let tilgang hertil for patienterne.”

Bedre samarbejde mellem sektorerne

Anders Løkke er i det hele taget opsat på at skabe bedre vilkår for de alment praktiserende læger:

”Jeg mener, at der er brug for et setup, hvor de praktiserende læger får hjælp til at løfte undersøgelser som røntgenbilleder, hjertekardiogram og lungefunktionsmåling i nærområdet. Det må gerne være et setup, der inkluderer en speciallæge, som kan vurdere resultaterne og rådgive den praktiserende læge,” siger han.

Han ser også gerne, at specialistviden bliver bragt tættere på de praktiserende læger, og derudover ønsker professoren, at der fremover kommer til at være en bredere vidensdeling mellem sundhedsvæsenets primær- og sekundærsektorer.

”Det er helt klart, at der er et behov for vidensdeling, og det skal være nemt at tilgå specialistviden for de praktiserende læger. For vi kan ganske enkelt ikke være bekendt at bede dem om at løfte så mange komplicerede sygdomsområder, hvis der ikke følger et setup med, som understøtter dem i at løfte opgaven,” siger Anders Løkke.

Han understreger, at det er hans personlige forklaring på, hvorfor der ses en øget behandlingsfrekvens for lungebetændelse blandt patienter med KOL, der bor uden for hovedstaden.

Samtidigt pointerer professoren, at hvis der reelt skal gøres noget ved skævhed i sundhed, bliver man nødt til at genbesøge, hvordan eksempelvis sådanne geografiske forskelle – som vist i undersøgelsen – løses.

”Jeg kender ikke den bagvedliggende årsag, men jeg tror, at vores resultat kan være en markør på netop den forskel i sundhed, vi også ser i andre sammenhænge,” siger Anders Løkke.

I studiet blev der ikke fundet en sammenhæng mellem patientens bopæl og risikoen for indlæggelseskrævende lungebetændelse.