Tidlige ændringer i livskvalitet forudsiger overlevelsen hos lungekræftpatienter i immunterapi

Et nyt dansk studie viser, at en forværring af livskvaliteten i de første 18 uger efter påbegyndelse af immunterapi er forbundet med reduceret overlevelse hos patienter med avanceret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Studiet blev præsenteret ved en poster-session på den europæiske lungekræftkongres ELCC 2025 (abstract #107P).

Studiet blev gennemført på Odense Universitetshospital (OUH) og inkluderede 166 patienter med avanceret NSCLC, som modtog palliativ immunterapi i perioden 2018-2021. Patienternes livskvalitet blev vurderet ved hjælp af spørgeskemaerne EQ-5D-5L og EORTC QLQ-C30 ved baseline samt efter 9, 18, 26, 52 og 104 uger.

Et af de parametre, der blev målt på, var den generelle helbredsstatus (General Health Score, GHS), og studiet viste, at en forringelse af GHS i løbet af de første 18 ugers behandling var korreleret med nedsat overlevelse (p=0,003). Omvendt var en forbedring af GHS korreleret med længere overlevelse.

”Det er et interessant resultat, fordi vi savner nogle gode prædiktorer for langtidsoverlevelse. Resultaterne viser, at livskvalitet kan være et brugbart redskab til tidligt i forløbet af få et billede af, om behandlingen går i den rigtige retning for patienten,” siger afdelingslæge, ph.d. Birgitte Bjørnhart fra Onkologisk Afdeling på OUH. Hun er studiets seniorforfatter. Posteren blev præsenteret af læge og førsteforfatter Ida Meklenborg.

Bedre livskvalitet uanset alder

Formålet med studiet var at nå frem til en bedre forståelse af patienternes livskvalitet, når de er i behandling med immunterapi.

”Man har fundet ud af, at livskvalitet er en vigtig parameter, og det er efterhånden næsten altid et sekundært endepunkt i randomiserede kliniske studier, men vi mangler livskvalitet fra real world data. Vi giver immunterapi palliativt i op til to år, hvilket er lang tid for den enkelte patient, så det er vigtigt at finde ud, hvordan det påvirker patienternes livskvalitet,” siger Birgitte Bjørnhart, som påpeger, at livskvalitetsdata fra randomiserede, kontrollerede studier ikke nødvendigvis er retvisende, da forsøgspopulationerne afviger fra virkelighedens patienter i forhold til blandt andet alder og performancestatus.

Overordnet viser det danske studie, at patienter med avanceret NSCLC, der behandles med immunterapi i palliativt regi, oplever markant bedring af livskvaliteten uanset alder.

”Det er godt at vide, at også ældre patienter opnår en forbedret livskvalitet, og at alder dermed ikke er et eksklusionskriterium for behandling med immunterapi. Det finder man også i de randomiserede studier, men det er fint at få det bekræftet med real world data,” siger Birgitte Bjørnhart.

Analysen viste signifikant forbedret livskvalitet ved samtlige evalueringspunkter sammenlignet med baseline, uanset patienternes alder (over eller under 70 år) og behandlingslinje. Dog blev livskvaliteten påvirket negativt af dårlig performancestatus og polyfarmaci.

Symptomer som kvalme/opkast og søvnproblemer var allerede signifikant forbedret efter 9 ugers behandling (p=0,02), mens træthed og manglende appetit blev signifikant forbedret efter 18 uger (p=0,01).

Patienter, der gennemførte hele den toårige immunterapibehandling, havde allerede ved baseline højere livskvalitetsscorer (EQ-VAS og EQ-index) end patienter, der måtte afbryde behandlingen på grund af immunrelaterede bivirkninger (irAE) (p=0,01 og p=0,0002). Disse patienter opretholdt også højere livskvalitet gennem hele behandlingsperioden.