Social ulighed slår hårdt i forhold til lungesygdomme

En ny rapport dokumenterer markant højere forekomst og alvorligere konsekvenser af KOL og lungekræft hos patienter med kort uddannelse.

Patienter med kort uddannelse har langt større risiko for at udvikle KOL og lungekræft – og konsekvenserne er markant mere alvorlige.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens nye statusrapport om social ulighed i sundhed og sygdom, der dækker udviklingen fra 2013 til 2021. Rapporten kortlægger 68 indikatorer, og særligt lungesygdommene springer i øjnene med tydelige sociale skævheder.

"Vi skal fortsat have for øje, hvad vi kan gøre for at styrke ligheden i sundhed, og hvad sundhedsvæsnet kan gøre for at møde forskellene i borgerens livs- og helbredssituationer, præferencer og muligheder," siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Charlotte Kira Kimby i en pressemeddelelse.

KOL rammer hårdest blandt lavtuddannede

I 2021 blev KOL diagnosticeret hos 388 ud af 100.000 mænd med grundskole som højeste uddannelse – mod 122 blandt mænd med lang videregående uddannelse. Tallene gælder aldersgruppen 30 år og derover og viser en social gradient, der ikke er blevet mindre over de otte år, rapporten dækker. Også konsekvenserne af KOL viser samme mønster. Lavtuddannede patienter med KOL mister i langt højere grad tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Andelen, der blev arbejdsløse inden for fire år efter diagnosen, var betydeligt højere blandt lavtuddannede – både for mænd og kvinder. Overdødeligheden er desuden højere. Den femårige dødelighed efter en KOL-diagnose er lavere blandt patienter med længere uddannelse, hvilket peger på forskelle i forløb, opsporing, behandling og rehabilitering.

Forekomsten af lungekræft er også socialt skævt fordelt. Blandt mænd med kort uddannelse blev 174 ud af 100.000 diagnosticeret i 2021 – mod 74 blandt højtuddannede mænd. Hos kvinder er tallene henholdsvis 153 og 85. Forskellene går igen i konsekvenserne. Andelen af patienter, der dør inden for fem år, er højere blandt lavtuddannede, og endnu flere mister deres arbejdsevne. Også her er forskellen i beskæftigelsesstatus markant, hvilket peger på, at sygdommen ikke kun rammer skævt, men også forværrer uligheden efter diagnosen.

Rygning og risikofaktorer bag uligheden

Rygning er stadig den største risikofaktor for både KOL og lungekræft – og den mest socialt skævt fordelte. I 2021 røg 23 procent af lavtuddannede mænd dagligt – mod kun 8 procent af højtuddannede. Samtidig var andelen med to eller flere risikofaktorer (rygning, overvægt, fysisk inaktivitet) 28 procent blandt lavtuddannede – og 12 procent blandt højtuddannede. Rapporten viser ingen forbedring i den sociale ulighed på dette område i perioden 2013–2021.

Patienter med lavt uddannelsesniveau har sjældnere kontakt til speciallæge og kommer ofte senere i forløbet. I 2021 havde kun 46 procent af lavtuddannede kvinder haft kontakt til en praktiserende speciallæge – mod 64 procent blandt højtuddannede. Det betyder, at opsporing og behandling af KOL og lungekræft i mange tilfælde hviler på almen praksis. Samtidig deltager lavtuddannede patienter i lavere grad i forebyggende tilbud som rygestop, lungefunktionsmålinger og screeningsprogrammer, hvilket bidrager til den sene opsporing og alvorligere forløb.

”Det, man kan se af rapporten, er, at personer med kortere uddannelse oplever systematisk mere sygdom og oplever alvorligere konsekvenser, når sygdom rammer. Derfor spiller fagprofessionelle en afgørende rolle i at møde patienter og borgere på en måde, der tager højde for deres livsvilkår, præferencer og sundhedsmæssige behov, så sundhedsvæsnets tilbud i høj grad bliver tilpasset den enkelte,” siger Charlotte Kira Kimby.

Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed og kan bruges som opslagsværk i arbejdet med at mindske ulighed.