Patienter med KOL håber, de er blandt de få udvalgte

Om ganske kort tid træffer Medicinrådet en afgørelse om, hvorvidt dupilumab kan bruges som tillæg til vedligeholdelsesbehandling af ukontrolleret kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Allerede nu står patienter og behandlere klar til at tage imod behandlingen, der er det første nye behandlingstiltag til KOL i en lang årrække.

”KOL-patienterne er meget interesserede i behandlingen.”

Sådan lyder ordene fra Torben Mogensen, bestyrelsesformand i Lungeforeningen, dr.med. og speciallæge i anæstesi og intensiv terapi samt professor ved Lanzhou University i Kina.

”Når jeg holder oplæg i Lungeforeningens lokalforeninger, bliver der jævnligt spurgt ind til de biologiske behandlinger fra deltagerne, som oftest er patienter med KOL eller pårørende. Så interessen for den biologiske behandling til patienter med KOL er meget stor. Derfor er det også klart, at nogle af dem vil blive skuffede, når de finder ud af, at det kun er en relativ lille gruppe mennesker med KOL, som har gavn af behandlingen. Men der er ingen tvivl om, at folk er nysgerrige omkring behandlingen og håber på, at det bliver muligt for lige netop dem at få den, såfremt behandlingen bliver godkendt til KOL herhjemme.”

Torben Mogensen har formentlig ret i, at det bliver en meget lille og udvalgt skare, der tilbydes behandling med dupilumab, såfremt Medicinrådet anbefaler Dupixent (dupilumab) til behandling af KOL.

Kun for de få

For at komme i betragtning til behandlingen, skal patienten ud over en svær KOL også være ramt af årlige eksacerbationer, ligesom patienten skal have type 2-inflammation kendetegnet ved høje blodeosinofile samt være ukontrolleret trods højdosis vedligeholdelsesbehandling.

Men der er flere kriterier, patienten skal opfylde, for at få adgang til det biologiske lægemiddel. En del af disse vil formentlig være de samme, som deltagerkriterierne i de to studier - Boreas og Notus - der ligger til grund for Sanofis ansøgning hos Medicinrådet.

Her blev deltagerne ekskluderet, hvis de ikke var diagnosticeret med KOL med moderat til svær begrænsning af luftstrømmen (post-bronkodilator FEV1/FVC-ratio < 0,7 og post-bronkodilator FEV1 på 30 til 70 procent af forventet), ligesom deltagerne i det seneste år op til studiestart skulle have haft kronisk produktiv hoste i mindst tre måneder samt et mindste eosinofiltal i blodet på 300 celler/mikrol ved screening.

Derudover var deltagerne ukontrollerede med en Medical Research Council (MRC) dyspnø-score ≥ 2 (interval 0-4) og en eksacerbationsanamnese med mindst to moderate eller en svær eksacerbation i det foregående år på trods af, at deltageren fik tredobbelt vedligeholdelsesbehandling bestående af en langtidsvirkende muskarinreceptorantagonist (LAMA), langtidsvirkende beta-2-agonist (LABA) og inhaleret kortikosteroid (ICS).

”Der er med andre ord tale om en arketype af patienter, som har et højt eosinofil respons og svære eller gentagne eksacerbationer. Det er også nogle af de patienter, der har en høj sygdomsbyrde - og det er ikke en behandling for alle,” forklarer Ulla Møller Weinreich, overlæge og leder af Lungemedicinsk Forskningsenhed ved Aalborg Universitetshospital samt professor ved Aalborg Universitet og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab.

Men på trods den snævre udvalgte gruppe af patienter med KOL, der potentielt får glæde af den biologiske behandling, ser professor Ulla Møller Weinreich frem mod godkendelsen af lægemidlet, som hun forventer må komme:

”Det er første gang i mange år, at vi ser nye behandlingsmuligheder til de her patienter - og i min optik er det begyndelsen på en ny æra, hvis en biologisk behandling til patienter med KOL bliver godkendt,” siger Ulla Møller Weinreich.

Forventning til behandlingen

Hun fortæller videre, at håbet for den biologiske behandling er, at subgruppen af patienter bliver mere stabile i deres sygdom.

”Det at undgå eksacerbationer er et fikspunkt for os, når vi taler om KOL. I studier har vi set, at der kan forekomme reduktioner i antallet af eksacerbationer, når patienter med KOL er i biologisk behandling. Derfor er det det, vi kan håbe på - og det er også det, vi kan tælle i den subgruppe, der potentielt kan blive blandt de første patienter med KOL til at modtage biologisk behandling. Det er i dem, vi gerne skal se en reduktion i antallet af eksacerbationer,” siger professor Weinreich .

”Med en reduktion i antallet af eksacerbationer forventer vi også, at det fører noget godt for deres livskvalitet med sig - og at det sådan helt generelt mindsker patienternes sygelighed.”

Samtidigt peger Ulla Møller Weinreich på, at blandt de patienter, hun kender fra ambulatoriet, er der nogle, som har symptomer, der både kan pege i retning af KOL, men også astma - eller sågar begge dele.

”Det er typisk patienter, der har haft sygdomsbyrde fra en ung alder, og dermed måske også har haft en lidt vakkelvorn tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger professor Weinreich og uddyber:

”Derudover er der nogle patienter, som - hvis de er på arbejdsmarkedet - er blandt dem, der har mange fraværsdage og har svært ved at honorere det tempo, der foregår i vores samfund, sådan helt generelt.”

Mere stabile på dupilumab

På Aalborg Universitetshospital har Lungemedicinsk Forskningsenhed haft deltagere med i et par af studierne, hvor biologiske lægemidler er en del af behandlingen af den subgruppe af patienter med KOL, der forventes at have effekt heraf.

”Efter de kontrollerede, randomiserede studier er blevet afblændet, har vi set, hvem der har fået aktiv behandling, og hvem der fik placebo. Det gav os et billede af nogle patienter, som efter den biologiske behandling generelt har det bedre. De får færre eksacerbationer og er mere stabile i deres dag til dag-sygdomsbyrde,” lyder det fra Ulla Møller Weinreich, der understreger, at effekten dog ikke opstod fra dag et, men at den var til at se, når den spirede hos deltagerne.

”Det var klart vores fornemmelse, at patienter, der fik dupilumab, blev mere stabile. Desuden havde vi patienter, der allerede i løbet af studieperioden sagde, at de syntes, at de fik mere luft. Det er ofte den måde, patienterne udtrykker, at de er mere stabile og ikke har den irritation i deres luftvejene, som de ellers ofte oplever. Derfor er stabiliteten helt klart en af de ting, jeg forventer at kunne se, hvis Medicinrådet godkender behandlingen til patienter med KOL,” siger professor Weinreich, som glæder sig til, at denne undergruppe af patienter måske kan opnå en større stabilitet i deres sygdom.

En ny æra

Samtidigt peger den nordjyske professor på, at hun forventer, at de kommende år vil bringe flere nye tiltag med sig, når vi taler om behandling af patienter med KOL.

”Der kommer helt sikkert flere nye ting til patientgruppen i de kommende år. Vi står foran en helt ny æra, og jeg tror også, at vi i forbindelse med de biologiske tiltag kommer til at lære noget mere om inflammationen hos patienter med KOL,” siger Ulla Møller Weinreich og lægger vægt på, at selv om de biologiske lægemidler reducerer patienternes symptomer, så normaliserer de ikke luftvejene hos KOL-patienterne.

”Selv med den biologiske behandling er patienterne fortsat aktivt eksacerberende, og det er ikke sådan, at vi kan bringe dem i remission, selv om det er det, vi sundhedsprofessionelle drømmer om. Det er ikke der, vi er endnu - heller ikke med type 2-inflammation. Derfor kan man sige, at der er noget mere og andet på spil, som vi forhåbentligt på et tidspunkt kan målrette de medicinske behandlinger mod,” siger Ulla Møller Weinreich, som bakkes op af sin kollega fra Lungeforeningen:

”Det er virkelig et godt nyt skridt på vejen mod nye behandlinger af patienter med KOL. Nu sker der endelig noget på behandlingsområdet for denne patientgruppe. For det har stået stille i rigtig, rigtig lang tid - og der har været en kollektiv forståelse af, at KOL udelukkende er en lungeskade, som der ikke kan laves om på, fordi lungevævet er ødelagt. Og ja, det er en del af forklaringen, men nok ikke den komplette redegørelse af sygdommen, og derfor tager jeg gerne imod en ny behandlingsform til patienter med KOL. Ja, faktisk tager jeg imod det nye med kyshånd,” lyder det fra Torben Mogensen.