Drenges vægt i puberteten kan øge risiko for lungeproblemer hos fremtidige børn

Overvægt hos drenge i puberteten er forbundet med en øget risiko for ringere helbred hos kommende børn, som har en dobbelt så stor risiko for astma, dårlig lungefunktion og overvægt.

Tidligere forskning har vist, at drenge, der er overvægtige i den periode, hvor deres stemme går i overgang, ikke alene udsætter deres eget helbred med de ekstra kilo, men også risikerer at overføre helbredsproblemer til deres fremtidige børn.

Et nyt internationalt studie viser, at det netop i teenageårene er de epigenetiske ændringer – som bestemmer, hvordan gener ”tændes” og ”slukkes” – der er forbundet med øget risiko for astma, dårlig lungefunktion og overvægt hos børnene.

”I dette studie kunne vi se, at der er en statistisk sikker sammenhæng mellem de epigenetiske ændringer knyttet til fars overvægt i puberteten og børnenes sundhedsproblemer,” siger medforfatter til studiet, professor Vivi Schlünssen fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse. Hun peger på, at der netop i puberteten er stor aktivitet i kimcellerne, som derfor kan være mere modtagelige over for påvirkninger fra overvægt.

I studiet, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications Biology, så forskerne, at overvægt hos faderen i puberteten og under den reproduktive modning var stærkt forbundet med ændringer i deres børns DNA. Det antyder, at epigenetiske mekanismer spiller en central rolle i overførsel mellem generationer fra far til barn hos mennesker.

Desuden opdagede forskerne, at døtre i højere grad påvirkes af fædrenes overvægt som teenagere, end sønner gør. Det skyldes ifølge Vivi Schlünssen formentlig, at de påvirkede gener er forskellige for de to køn.

Sårbar periode for epigenetiske ændringer

Undersøgelsen inkluderede data fra det norske studie Rhinessa, der omfatter 339 personer mellem 7 og 50 år, hvis fædre var overvægtige som teenagere.

For at identificere, hvordan faderens overvægt er forbundet med DNA-methylering (DNAm) hos afkommet, gennemførte forskere et epigenom-dækkende associationsstudie af farens kropssilhuet (FBS) på tre tidspunkter (ved otte år, tidspunktet hvor stemmen gik i overgang, samt som 30-årig) og forandringer mellem de tre silhuetter blev sat i forhold til DNAm hos afkommet i RHINESSA-kohorten.

Forskerne identificerede 2005 differentielt methylerede cytosin-fosfat-guanin (dmCpG)-steder (FDR < 0,05), herunder dmCpG’er, som var associeret med astma hos afkommet (119), lungefunktion (178) og BMI (291).

Farens kropssilhuet var associeret med dmCpG’er i genloci som KCNJ10, FERMT1, NCK2 og WWP1 ved overgang i stemmen, mens ændringer i kropssilhuetten i løbet af den seksuelle modning var associeret med DNAm i loci som NOP10, TRRAP, EFHD1, MRPL17 og NORD59A;ATP5B, og viste en stærk sammenhæng med nedsat genekspression i loci som NAP1L5, ATP5B, ZNF695, ZNF600, VTRNA2-1, SOAT2 og AGPAT2.

I alt identificerede forskerne 24 imprintede gener, herunder: VTRNA2-1, BLCAP, WT1, NAP1L5 og PTPRN2. De identificerede biologiske signalveje relaterede til lipid- og glukosemetabolisme samt adipogenese.

Forebyggelse af fedme

Studiet understøtter vigtigheden af at adressere overvægt hos unge drenge som en forebyggende strategi for at reducere risikoen for sundhedsproblemer i næste generation.

Herhjemme peger Sundhedsstyrelsen på, at omkring 20 procent af danske teenagedrenge er overvægtige. Og forskerne mener da også, at studiet bør få konsekvenser for, hvordan sundhedsvæsenet håndterer problemer med overvægt i ungdomsårene.

”I dag har graviditeten og de første leveår med rette stor bevågenhed som en periode med stort forebyggelsespotentiale. Vores resultater peger på, at vi skal fokusere på at bekæmpe fedme blandt teenagere – ikke kun på grund af den unges eget helbred, men fordi det påvirker deres kommende børns helbred,” forklarer Vivi Schlünssen.