Patienter med KOL i langvarig iltbehandling er sjældent velbehandlede

Patienter med KOL der er så dårlige, at de får hjemmebehandling med ilt minimum 16 ud af døgnets 24 timer, har ofte kronisk iltmangel. Selv dagligdagsaktiviteter som at stå op om morgenen, gå i bad, bukke sig for at tage strømper på og meget mere tager pusten fra dem. Men nye sundhedsteknologier som iltrobotter kan rette op på patienternes ringe iltmætning.

Et dansk studie har vist, at når patienter med svær KOL og behov for LTOT [Long Term Oxygen Therapy/langvarig iltbehandling] får ilt efter behov, har det stor effekt på deres evne til at deltage i dagligdagsaktiviteter. Desuden påvirker en automatiseret iltbehandling patienternes oplevelse af dyspnø.

"Data fra vores undersøgelse viser en signifikant forskel på, hvor hurtigt deltagerne kan klare en ADL-test [Activities of Daily Living/dagligdagsaktiviteter], alt efter om de får en fast dosis ilt eller ilt, der automatisk bliver tilpasset efter deres behov. I gennemsnit var deltagerne 38 sekunder hurtigere til at klare ADL-testen, når deres iltdosis automatisk øgedes ved aktivitet," siger studiets førsteforfatter, Linette Marie Kofod, fysioterapeut i Fysio- og Ergoterapien, Hvidovre Hospital, og ph.d.-studerende ved Örebro Universitet, Sverige.

Forskeren forklarer, at når patienter med KOL får hjemmeilt, er det den samme faste dosis ilt, som nivellerer patientens iltmætning døgnet rundt – uagtet om patienten er aktiv eller ej. Den faste dosis bestemmes med afsæt i en a-punktur, som foretages på hospitalet, mens patienten er i hvile.

"Vi giver patientgruppen en fast dosis ilt, som ser tilforladelig ud, når de er i hvile, men når de begynder at lave noget, har de iltmangel meget af tiden," siger Linette Marie Kofod og fortsætter:

"Med andre ord får patienter med KOL en fast dosis ilt, der ikke kan dække de iltbehov, de har, når de lever et så normalt hverdagsliv, som de kan," pointerer Linette Marie Kofod og understreger, at mens deltagerne lavede ADL-testen med deres vanlige, faste iltdosering, var det kun i 18,7 procent af tiden, at deltagerne havde den iltmætning, forskerne gerne så – og troede, at de havde. Når deltagerne derimod fik ilt, der automatisk blev tilpasset deres behov, var SpO2 i det efterstræbte interval i 49,2 procent af tiden.

Patienter med svær iltmangel

I det blindede, crossover-studie blev deltagerne randomiseret til at lave en ADL-test med en fast iltdosis, svarende til den, de fik i deres personlige hjemmebehandling, eller også udførte de testen med automatisk ilt, som tilpassede doseringen efter deltagerens iltmætning, så den lå i intervallet mellem 90 og 94 procent. Med den automatiske iltdosering var det muligt for deltagerens iltdosis at nå op på otte L/min, mens den faste iltdosis for deltagerne i gennemsnit lå på 1,6 ± 1,0 L/min. Senere i undersøgelsen lavede deltagerne endnu en ADL-test, blot med den form for iltdosering, de endnu ikke havde afprøvet.

"Ud over at måle patienternes iltmætning under hele testen blev de også bedt om at score deres dyspnø, og også her så vi en signifikant forbedring blandt deltagerne," siger Linette Marie Kofod.

ADL-testen, som i studiet blev brugt til at vurdere, hvordan KOL påvirker deltagernes evne til at udføre dagligdagsaktiviteter, består blandt andet af at rejse sig fra en stol uden hjælp, gå 10 meter og flytte en liter juice fra en hylde til gulvet og op igen.

"Jo dårligere testen blev udført, desto sværere havde patienterne ved at udføre dagligdagsaktiviteter. Det vidste vi godt. Men at deltagerne i så stor grad lå uden for det iltinterval mellem 90 og 94 procent, som vi gerne ville se, de ligger i, kom som en overraskelse. Deltagerne havde ikke kun iltmangel undervejs i undersøgelsen – de havde svær iltmangel, der svarer til at have en saturation under 85 procent. Og den iltmangel så vi blandt deltagerne i 30 procent af den tid, hvor de udførte ADL-testen med deres faste iltdosis," forklarer Linette Marie Kofod.

Øjeblikkelig forbedring

Forskeren har selv trænet patienter med svær KOL i rehabiliteringsøjemed, hvor hun ofte opfordrede deltagerne til at lave et par øvelser mere, selv om de allerede havde knoklet hårdt igennem.

"Når jeg har trænet med mennesker fra denne patientgruppe, har de formentlig haft iltmangel, når jeg har heppet på dem. Men det kan være svært ikke at gøre, for der var ikke mulighed for at se deltagernes iltmætning undervejs," forklarer Linette Marie Kofod og fortsætter:

"Når vi ser på patienter med KOL, der har været igennem et seks til otte ugers træningsprogram, og den effekt, det har, så er det bemærkelsesværdigt, at man vil kunne forvente at se en forbedring svarende til den, vores deltagere oplevede i denne test, i forhold til hvor hurtige de blev til at lave ADL-testen med automatisk iltdosering. Men i vores undersøgelse ser vi en statistisk forbedring, der sker samme dag og bare med 20 minutters adskillelse. Og den eneste forskel, der er på de to deltagergrupper, er, hvorvidt de bliver holdt bedre i iltmætning," siger forskeren.

Automatisk ilt gør underværker i hjemmet

Hun har også undersøgt, om den automatiserede iltrobot kan bruges i eget hjem i et andet studie, hvor Linette Marie Kofod har fulgt en mindre gruppe fra den samme kohorte i deres hjem. Igennem fire døgn blev deltagernes iltmætning overvåget, efter deres iltkoncentrator var blevet udskiftet med den automatiserede iltbehandling.

"Patienterne havde en sensor på en finger, der løbende målte deres iltmætning og derefter sendte signal til udstyret, som derefter tilpassede sig, således at patienterne fik reguleret deres ilt. I de fire døgn, hvor patienterne blev monitoreret døgnet rundt, så vi, at det kun var i halvdelen af tiden, at de havde den iltmætning, vi forventede, de havde – resten af tiden lå de uden for interval," siger Linette Marie Kofod, der håber, at flere patienter med tiden kan få glæde af nye sundhedsteknologier, der sikrer en mere stabil iltmætning.

"Nu findes der en løsning på patienternes udfordring med at få en god iltmætning – det har vi vist i vores studie. Nu skal det forhåbentlig underbygges af mere forskning, der kan afdække, hvorvidt det er muligt på alle parametre at implementere brugen af automatisk iltdosering til denne patientgruppe," siger Linette Marie Kofod.