Ny GOLD-rapport med opdateringer om tidlig opsporing og eksacerbationer

I sin reviderede 2026-rapport har Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD) et fornyet fokus på at identificere udiagnosticerede patienter samt et revideret kapitel om eksacerbationer.

Årets GOLD-rapport er den sjette større hovedrevision fra GOLD-udvalget, og den rummer blandt andet centrale opdateringer om tidlig opsporing og håndtering af KOL-eksacerbationer.

Ifølge GOLD 2026 er op mod 70 procent af voksne med KOL fortsat udiagnosticerede på verdensplan. Internationale studier viser, at langt hovedparten af patienter med obstruktiv lungesygdom lever med udiagnosticeret sygdom – også selv om de ofte har betydelige symptomer, nedsat livskvalitet og oplever eksacerbationer på linje med patienter med kendt KOL.

Udiagnosticeret KOL er ifølge GOLD 2026 forbundet med markant øget risiko for eksacerbationer, pneumoni, forringet arbejdsevne og død, herunder en væsentligt forhøjet risiko for respiratorisk mortalitet.

På den baggrund opfordrer GOLD 2026 til en styrket indsats for tidligere og målrettet opsporing af personer med symptomer og/eller risikofaktorer for KOL, herunder systematisk brug af spørgeskemaer og spirometri i klinisk praksis.

Lungekræftscreening kan finde skjult KOL

GOLD peger samtidig på, at lungekræftscreening udgør en oplagt mulighed for at identificere udiagnosticeret KOL. Studier blandt personer, der deltager i lavdosis-CT-screening for lungekræft, viser, at en betydelig andel har luftvejsobstruktion eller emfysem – ofte uden tidligere KOL-diagnose.

I nogle kohorter har op mod ni ud af ti deltagere med KOL været udiagnosticerede. GOLD anbefaler derfor, at personer i lungekræftscreening også vurderes systematisk for KOL, herunder med symptomvurdering og spirometri.

Derudover undersøges nye teknologier, herunder billedanalyse og kunstig intelligens, også som mulige redskaber til at identificere KOL tidligere og mere præcist.

Moderate eksacerbationer skal tages alvorligt

GOLD 2026-rapporten lægger ligeledes vægt på, at selv én moderat eksacerbation bør tages langt mere alvorligt, end man tidligere har gjort. Nye observationsstudier viser, at bare én moderat eller svær eksacerbation før opstart af vedligeholdelsesbehandling øger risikoen for efterfølgende forværringer, og at risikoen stiger yderligere, jo hyppigere eller mere alvorlige eksacerbationerne er.

På den baggrund har GOLD justeret sin risikoklassifikation, så patienter med én moderat eksacerbation det seneste år nu også placeres i gruppe E, der markerer forhøjet risiko og behov for tættere opfølgning og mere intensiv behandling.

Samtidig understreger GOLD, at eksacerbationer ikke kun har betydning for lungefunktionen, men også indebærer en markant øget kardiovaskulær risiko. Under og efter en eksacerbation ses en betydelig stigning i risikoen for akutte hændelser som myokardieinfarkt, arytmi og apopleksi, særligt ved eksacerbationer, der kræver indlæggelse. Risikoen forbliver forhøjet i ugerne efter udskrivelse – og kan fortsat være øget op til et år senere.

GOLD 2026 peger desuden på, at real-world-data viser, at både moderate og svære eksacerbationer også er forbundet med øget risiko for alvorlige hjerte-kar-hændelser blandt nydiagnosticerede patienter.

Desuden fremhæver GOLD, at forebyggelse af eksacerbationer bør være et helt centralt behandlingsmål, ikke alene for at bevare lungefunktion og livskvalitet, men også for at reducere den samlede risiko for alvorlige komorbiditeter.

Rapporten peger desuden på, at det kan være relevant at være mere opmærksom på kardiovaskulære markører under eksacerbationer og at udrede og behandle komorbide hjerte-kar-sygdomme i overensstemmelse med gældende retningslinjer.