Skip to main content

Ny national model sætter retning for KOL-behandling

Med offentliggørelsen af en ny generisk model for kronikerpakkerne og en politisk aftale om faste patientrettigheder er rammerne nu lagt for, hvordan forløb for udvalgte kroniske sygdomme fremover skal organiseres – med KOL som det første lungemedicinske sygdomsområde.

Den 24. januar 2026 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen den generiske model for pakkeforløb for mennesker med udvalgte kroniske sygdomme. Modellen udgør den fælles ramme for alle kommende kronikerpakker og beskriver, hvordan forløb skal organiseres fra diagnose til vedvarende opfølgning.

Den generiske model fastlægger blandt andet, at forløb opdeles i en indledende fase og en vedvarende fase, at der skal foretages en systematisk behovsvurdering i dialog med patienten, og at der udarbejdes en personlig behandlingsplan, som kan justeres over tid. Samtidig placeres det overordnede koordineringsansvar for kronikerforløb entydigt i det almenmedicinske tilbud.

Dagen efter fulgte en politisk aftale om nye patientrettigheder som led i sundhedsreformen. Aftalen giver patienter i målgrupperne for kronikerpakkerne ret til en personlig behandlingsplan hos egen læge inden for 30 kalenderdage efter diagnosen og ret til opstart af patientrettede forebyggelsestilbud senest 21 kalenderdage efter henvisning fra egen læge.

“Det kan være hårdt at modtage beskeden om, at man har en kronisk sygdom, der vil følge én resten af livet. Men med den rette behandling og omlægning af eksempelvis mad- og motionsvaner i dagligdagen er det heldigvis muligt at leve et godt og aktivt liv, selvom man er syg,” siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i Sundhedsministeriets pressemeddelelse.

“De fleste er ofte mest motiverede til at ændre på deres dagligdag og vaner umiddelbart efter, at de har fået en diagnose. Derfor er det vigtigt, at vi får klare tidsfrister i kronikerpakkerne,” siger Sophie Løhde videre.

Rettighederne knyttes direkte til de sygdomsspecifikke kronikerpakker, som indføres gradvist. De første pakker træder i kraft i 2027 og omfatter mennesker med KOL og kroniske lænderygsmerter. Herefter følger type 2-diabetes fra 2028, hjertesygdomme fra 2029 og kompleks multisygdom fra 2031.

KOL bliver første prøve på den nye struktur

For lungemedicinske afdelinger bliver KOL det første sygdomsområde, hvor kronikerpakkerne skal omsættes til praksis i hele landet. KOL-patienter har ofte lange og komplekse forløb med gentagne indlæggelser, ambulante kontakter og behov for rehabilitering, og netop denne patientgruppe har været fremhævet som et område med store gevinster ved bedre sammenhæng.

Hos Lungeforeningen bliver offentliggørelsen af den generiske model og de nye rettigheder betegnet som et gennembrud for mennesker med KOL.

“For os i Lungeforeningen og for vores medlemmer med KOL, er det en festdag i dag. Med kronikerpakkerne får KOL-patienterne endelig et nødvendigt gennembrud. Hurtig hjælp efter diagnosen, en tydelig plan og et mere sammenhængende forløb, så man ikke føler, at man står alene og selv skal navigere rundt midt i en livskrise med en ny alvorlig diagnose. Det er den slags, der potentielt kan redde liv,” siger Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen, i en pressemeddelelse.

Den generiske model lægger op til, at KOL-patienter tidligt efter diagnosen får et samlet overblik over behandling, forebyggelse og rehabilitering. Forløbet skal bygges op omkring en behandlingsplan, som samler indsatser på tværs af sektorer, mens egen læge får rollen som koordinerende omdrejningspunkt.

For lungemedicinske afdelinger betyder det, at den specialiserede udredning og behandling fortsat ligger i sygehusregi, mens den vedvarende opfølgning, forebyggelse og rehabilitering i højere grad forventes forankret uden for hospitalet – inden for en fast, national ramme. 

Hvordan disse snitflader konkret udformes for KOL, vil få betydning for både patientforløb og ressourceforbrug på lungemedicinske afdelinger i de kommende år. Lungeforeningen understreger også, at rammerne kun er første skridt.

“Vi er glade, men det betyder ikke, at arbejdet stopper her. Nu skal vi have overført den generiske plan til konkrete rammer for KOL-patienterne. Og vi skal kunne måle, om rettighederne bliver overholdt, samt sikre samme høje kvalitet i både behandling og rehabilitering - uanset postnummer,” siger Ann Leistiko.

KOL-pakken bliver dermed en lakmusprøve for, om kronikerpakkerne kan levere mere sammenhængende forløb for patienter med alvorlig lungesygdom og samtidig aflaste sygehusene gennem bedre struktureret opfølgning.

Der er afsat midler til kronikerpakkerne frem mod 2030, herunder 190 millioner kroner i 2027, hvor KOL-pakken træder i kraft. Lovforslaget om patientrettigheder og tidsfrister forventes fremsat i efteråret 2026 med henblik på ikrafttræden fra 2027.

 

 

Fakta: Kronikerpakker – rammer, rettigheder og økonomi

Kronikerpakkerne er en del af sundhedsreformen og bygger på en fælles generisk model, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Pakkerne indføres gradvist og gælder udvalgte sygdomsgrupper.

Sygdomsområder og ikrafttrædelse

  • KOL og kroniske lænderygsmerter: fra 2027
  • Type 2-diabetes: fra 2028
  • Hjertesygdomme: fra 2029
  • Kompleks multisygdom: fra 2031

Patientrettigheder med faste tidsfrister

  • Ret til en personlig behandlingsplan hos egen læge inden for 30 kalenderdage efter diagnosen
  • Ret til opstart af patientrettede forebyggelsestilbud senest 21 kalenderdage efter henvisning fra egen læge

Rettighederne gælder patienter, der er omfattet af en kronikerpakke, og træder i kraft i takt med, at de enkelte pakker implementeres.

Den generiske model – fælles ramme for kronikerpakker

  • Forløbene forankres i almen praksis med egen læge som ansvarlig for koordinering
  • Systematisk behovsvurdering af patientens situation, ressourcer og støttebehov
  • Opdeling af forløbet i en indledende fase og et vedvarende forløb
  • Differentiering af indsatsen efter patientens behov og livssituation
  • Løbende opfølgning og justering af indsatsen over tid

Økonomi

Der er afsat i alt knap halvanden milliard kroner til kronikerpakkerne frem mod 2030. Midlerne skal blandt andet bruges til at opbygge kapacitet i almen praksis, styrke de patientrettede forebyggelsestilbud og understøtte den gradvise indfasning af de nye rettigheder.

  • 190 millioner kroner i 2027, hvor de første kronikerpakker træder i kraft
  • 360 millioner kroner i 2028 i takt med udvidelsen til flere sygdomsområder
  • 507 millioner kroner i 2029, hvor yderligere patientgrupper omfattes
  • 430 millioner kroner i 2030, hvor ordningen er bredere implementeret