30 procent af patienter med svær astma opnår klinisk remission på Dupixent

Real world-effekten af Dupixent (dupilumab) til astmapatienter er mindst lige så god som i kliniske forsøg, viser dansk studie. Det er langt bedre, end vi turde håbe på, siger studiets førsteforfatter Susanne Hansen.

Det danske studie, der er publiceret i Respiratory Medicine, sætter en tyk streg under, at dupilumab er en særdeles effektiv behandling til patienter med svær astma. Kliniske studier har tidligere vist gode resultater, hvilket lå til grund for godkendelsen af lægemidlet hos både de amerikanske og europæiske lægemiddelmyndigheder. Og nu bekræfter real world data fra Dansk Svær Astma Register (DSAR), at effekten faktisk ser ud til at være mindst lige så god som i de kliniske studier.

”Vi er selv overraskede over, hvor gode resultaterne faktisk er,” siger Susanne Hansen, der er førsteforfatter på studiet samt klinisk epidemiolog og postdoc ved Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital.

Svært syge opnår klinisk remission

Det primære formål med det danske real world-studie var at beregne andelen af patienter med svær astma, der opnåede klinisk respons og klinisk remission efter 12 måneders brug af dupilumab. Derfor havde forskerne på forhånd defineret en række kriterier for de to mål: Klinisk respons var opnået, hvis en patient havde opnået 50 procents reduktion i eksacerbationer og/eller 50 procents reduktion i forbruget af prednisolon. Klinisk remission var opnået, hvis en patient ikke havde eksacerbationer, ikke havde brug for prednisolon, havde en lav symptombyrde og en lungefunktionsmåling på 80 procent af den forventede værdi.

Ud fra disse kriterier opnåede 91 procent af patienterne klinisk respons og 30 procent klinisk remission.

”Det unikke ved dupilumab er, at så stor en del af patienterne opnår klinisk respons og går i klinisk remission. Det er tale om patienter, som inden behandlingen med dupilumab var svært syge. De har enten været afhængige af at få prednisolon eller haft hyppige forværringer. Så når man kan få hver tredje patients sygdom til at gå fuldstændig i ro i så syg en population, er det langt bedre, end vi turde håbe på,” siger Susanne Hansen.

Svært at sammenligne

De store kliniske studier af dupilumab og svær astma viser, at lægemidlet reducerer eksacerbationer med 47 til 59 procent og forbruget af prednisolon med op til 70 procent. Men det er ikke helt ligetil at sammenligne disse resultater med de nye real world data, forklarer Susanne Hansen:

”I de kliniske studier har man altid en gruppe på dupilumab og en placebogruppe, og disse studier er statistisk designet til at beregne forskellen mellem de to grupper. I vores studie ser vi kun på effekten i én gruppe – gruppen på dupilumab – fordi det er et registerstudie, og vi selvfølgelig ikke har en placebogruppe i Dansk Svær Astma Register. Derfor kan man ikke helt sammenligne studierne.”

”I vores real world data ser vi en lidt mindre effekt på forbruget af prednisolon, men en meget stor effekt på eksacerbationer i forhold til de kliniske studier. Det skyldes blandt andet, at patienterne i virkeligheden ofte er mere syge end de patienter, der kommer med i de kliniske studier, så patienterne i real-word-studier vil tit opleve større effekt på eksacerbationer. Samtidig er der i Danmark ikke en fast plan for udtrapning af kortikosteroider, og det er op til den enkelte læge at prøve at udfase forbruget. Derimod er der tit en udfasningsplan for kortikosteroider i de kliniske studier.”

Langtidsstudie på vej

I Danmark er der i øjeblikket godkendt seks biologiske lægemidler til behandling af svær astma: Tre anti IL-5 lægemidler (mepolizumab, reslizumab og benralizumab) samt umalizumab, tezepelumab og dupilumab. Forskerne fra Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital har tidligere publiceret studier med real world data fra DSAR om flere af de andre lægemidler.

”På anti IL-5 lægemidlerne har vi set en lidt mindre andel af patienterne, der går i remission, i forhold til dupilumab, men vi er meget tilbageholdne med at lave head-to-head sammenligninger. For det er forskellige patienter med forskellige fænotyper, der får dupilumab og IL-5 lægemidlerne,” siger Susanne Hansen.

”Da vi begyndte med anti IL-5 lægemidlerne i 2016, var der en meget stor gruppe af patienter, som havde ventet længe på at få lægemidlerne. De var blevet meget syge og havde måske endda taget permanent skade på lungerne, så man kunne måske ikke forvente en stor effekt. Siden da har man oparbejdet erfaring med at bruge de biologiske lægemidler, og lægerne er blevet rigtig gode til at finde den rigtige behandling til den rigtige patient.”

Susanne Hansen tilføjer, at de fleste studier om remission anvender ét års follow-up, men man ved stadig meget lidt om, hvad der sker i real world settings på langt sigt. Det vil hendes forskningsgruppe nu undersøge i et kommende studie. 

BOKS: Det viser studiet

I et prospektivt observationsstudie har forskerne undersøgt effekten af Dupixent (dupilumab) på alle danske patienter, der er blevet behandlet med dupilumab mod svær astma i 12 måneder.

91 procent af patienter opnåede klinisk respons (defineret som 50 procents reduktion i eksacerbationer og/eller 50 procents reduktion i forbruget af prednisolon).

30 procent af patienterne opnåede klinisk remission (defineret som ingen eksacerbationer, ingen brug af prednisolon, en score i astmakontrol-spørgeskemaet (ACQ-6) på mindre end 1,5 og en FEV1 på over 80 procent af den forventede værdi.

47 procent af patienterne reducerede deres forbrug af prednisolon.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af data fra Dansk Svær Astma Register (DSAR), hvor der er registeret data på alle danske patienter med svær astma, som får biologisk behandling.

I alt 203 patienter er inkluderet i undersøgelsen, og de fik dupilumab som deres første biologiske behandling.