
”Hvis forskningen skal bringe os tættere på en forklaring, ville et godt sted at begynde være at kigge nærmere på ægkvaliteten hos kvinder med astma. Vi har potentielt kigget det forkerte sted, for måske handler det ikke om livmoderen, men om et tidligere stadie i processen med at blive gravid. Måske er det i virkeligheden kvindernes æg, vi skal kigge på,” siger Anne Vejen Hansen.
Dansk studie udfordrer hypotese om infertilitet hos kvinder med astma
I et eksplorativt pilotstudie fandt forskere ingen forskelle i de inflammatoriske celler i endometriet mellem infertile kvinder med og uden astma. Resultaterne udfordrer en mulig forklaring på, hvorfor kvinder med astma ofte har sværere ved at opnå graviditet.
Kvinder med astma, der gennemgår fertilitetsbehandling, ser ikke ud til at have flere inflammatoriske celler i endometriet end kvinder uden astma. Det viser en eksplorativ observationsundersøgelse, hvor forskere sammenlignede biopsier fra endometriet hos infertile kvinder med og uden astma.
Kvinderne med astma havde som forventet højere luftvejsreaktivitet, mere atopi, højere IgE-niveauer og flere eosinofile granulocytter.
Eksempelvis var medianniveauet af eosinofile granulocytter 0,17 × 10⁹/L blandt kvinderne med astma mod 0,07 × 10⁹/L blandt kvinderne uden astma, mens medianværdien for total IgE var 62 IU/L mod 15 IU/L. Derudover havde 70 procent af kvinderne med astma en positiv priktest mod allergi mod 13 procent i kontrolgruppen. Kvinderne med astma havde desuden højere niveauer af ekshaleret nitrogenoxid (FeNO), som er en markør for luftvejsinflammation, end kvinderne uden astma (17 versus 11 ppb).
Disse forskelle kunne ikke genfindes i livmoderslimhinden.
Hverken tykkelsen af endometriet eller forekomsten af inflammatoriske celletyper adskilte sig mellem grupperne.
Blandt andet fandt forskerne ingen forskelle i forekomsten af plasmaceller, mastceller, eosinofile granulocytter eller CD3+- og CD20+-lymfocytter i endometriet. Derudover viste analyser af biomarkører på tværs af væv ikke signifikante sammenhænge med astma efter korrektion for multiple test.
”Vi så ikke umiddelbart noget bevis for, at der findes astma i uterus. Men det skal ses i lyset af, at studiet er lille, og at vi derfor ikke kan udelukke en type II-fejl. Desuden udgik to kvinder i astmagruppen, da deres vævsprøver ikke var brugbare. Det kan også have haft betydning for vores resultater, da vores to deltagergrupper i forvejen var små,” siger Anne Vejen Hansen, læge og ph.d. ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Hvidovre Hospital.
Ikke som tidligere resultater
Resultaterne er interessante, fordi tidligere studier har vist, at kvinder med astma oftere oplever forlænget tid til graviditet, har større behov for fertilitetsbehandling og har øget risiko for graviditetstab. En mulig forklaring har været, at den systemiske inflammation, som ses ved astma, også kunne påvirke endometriet og dermed reducere fertiliteten.
Det var imidlertid ikke det billede, forskerne fandt. Kvinderne med og uden astma havde sammenlignelige reproduktive karakteristika og lignende fertilitetsbehandlinger. De to grupper var desuden sammenlignelige med hensyn til alder (31,9 vs. 33,0 år) og BMI (23,1 vs. 24,3 kg/m²), ligesom fordelingen af infertilitetsdiagnoser og tidligere graviditetstab ikke adskilte sig signifikant mellem grupperne. Det styrker ifølge forskerne sammenligningen mellem grupperne. Alligevel maner førsteforfatteren til besindelse:
”For at kunne vise en forskel er studiet nok i virkeligheden for lille. Der skal ikke særlig meget til, før én patient påvirker resultaterne utrolig meget. Derfor skal man være forsigtig med at konkludere for meget ud fra de her fund,” forklarer Anne Vejen Hansen og tilføjer, at mens tidligere forskning har peget på ændrede niveauer af vascular endothelial growth factor (VEGF) hos kvinder med astma, identificerede forskerne i denne undersøgelse ingen signifikante sammenhænge mellem VEGF og astma efter korrektion for multiple test.
”VEGF spiller en central rolle i blodkardannelse og endometriets evne til at modtage et befrugtet æg. Derfor er det naturligt at undersøge nærmere. Men vi har testet bredt for at se, om der er en markør, man kan gå efter, eller om der er en trend, der går i en bestemt retning. For så er det naturligvis det, man bør undersøge nærmere på en større skala,” lyder det fra Anne Vejen Hansen.
Andre mekanismer bør undersøges
Ifølge forskerne kan fundet pege på, at eventuelle fertilitetsproblemer hos kvinder med astma ikke nødvendigvis skyldes klassisk inflammation i endometriet, men muligvis andre biologiske mekanismer.
Sammenhængen mellem astma og nedsat fertilitet er tidligere beskrevet i flere studier, men forklaringen bag er fortsat uklar.
”Hvis forskningen skal bringe os tættere på en forklaring, ville et godt sted at begynde være at kigge nærmere på ægkvaliteten hos kvinder med astma. Vi har potentielt kigget det forkerte sted, for måske handler det ikke om livmoderen, men om et tidligere stadie i processen med at blive gravid. Måske er det i virkeligheden kvindernes æg, vi skal kigge på,” siger Anne Vejen Hansen.
Forskerne understreger samtidig, at studiet er eksplorativt og omfatter et begrænset antal kvinder. Resultaterne bør derfor bekræftes i større undersøgelser, før der kan drages sikre konklusioner om sammenhængen mellem astma, inflammation i endometriet og fertilitet.
I studiet indgik 30 kvinder, hvoraf 15 havde astma og 15 ikke havde astma. Deltagerne gennemgik blandt andet spirometri, methacholinprovokation, måling af ekshaleret nitrogenoxid, blodprøver, induceret sputum samt 3D-ultralydsundersøgelser af livmoderen for at udelukke anatomiske årsager til infertilitet, inden der blev taget biopsier fra endometriet tæt på ovulation.
