Stort dansk astmastudie afslører højt forbrug af behovsmedicin og binyrebarkhormon

Resultaterne peger ifølge professor og overlæge Ole Hilberg på, at en stor gruppe patienter bør få behandlingen revurderet. 

På trods af effektive behandlingsmuligheder er der fortsat en gruppe danske patienter med astma, som har et højt forbrug af både systemiske kortikosteroider (OCS) og behovsmedicin. Det viser BREATHEIN, en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 43.950 voksne med astma.

I undersøgelsen angiver 26 procent af deltagerne, at de inden for det seneste år har fået mindst én behandling med binyrebarkhormon. Samtidig bruger 54 procent behovsmedicin, og blandt disse tager 28 procent medicinen dagligt.

Det er netop de fund, som leder af forskningsprojektet BREATHEIN, Ole Hilberg, fremhæver som nogle af de vigtigste i rapporten set fra et lungemedicinsk perspektiv.

”De to fund er vigtige at kigge på. For man bør ikke tage sin behovsmedicin mere end en til to gange om ugen – og gør patienten det, bør vedkommende have sin behandling revurderet,” siger Ole Hilberg, professor og overlæge ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Vejle Sygehus.

Han peger samtidig på, at GINA i 2019 ændrede sine behandlingsanbefalinger, så SABA ikke længere blev anbefalet som eneste behandling, mens lavdosis ICS-formoterol blev den foretrukne behovsbehandling ved mild astma. En anbefaling, der ifølge professoren ikke ser ud til at være slået tilstrækkeligt igennem i den kliniske hverdag.

Samtidig understreger Ole Hilberg, at også brugen af prednisolon til patienter med astma bør tages alvorligt – både i almen praksis og på de lungemedicinske ambulatorier. Ifølge professoren gives der også på de lungemedicinske afdelinger for meget prednisolon til patienter med astma.

Dårlig kontrol følges af stor sygdomsbyrde

BREATHEIN viser samtidig, at 13 procent af deltagerne har dårligt kontrolleret astma med en ACT-score på 15 eller derunder.

I denne gruppe har 27 procent været indlagt inden for det seneste år, 13 procent har fået binyrebarkhormon mindst to gange, og 55 procent bruger behovsmedicin dagligt. Patienterne har samtidig en dårligere livskvalitet end deltagere med velkontrolleret astma.

Ole Hilberg peger på, at tallene tegner et billede af patienter, hvor et stort behandlingsforbrug går hånd i hånd med dårlig sygdomskontrol.

”De patienter, der har den laveste ACT-score, er også blandt dem, der får meget prednisolon og bruger meget behovsmedicin. Det kan selvfølgelig også hænge sammen med, at de har sværere astma, men tallene peger samtidig på, at behandlingen kan optimeres hos en del af patienterne,” siger han.

Sammenhængene i BREATHEIN kan imidlertid ikke i sig selv afgøre, hvorfor patienterne har dårlig sygdomskontrol. Undersøgelsen bygger på patienternes egne besvarelser og kan blandt andet ikke skelne mellem betydningen af sygdommens sværhedsgrad, utilstrækkelig behandling, adhærens, inhalationsteknik og komorbiditeter.

43 procent angiver nedsat lungefunktion

Et andet fund er, at 43 procent af deltagerne angiver, at de har nedsat lungefunktion. Der er således tale om patienternes egen oplevelse og ikke om lungefunktion målt som led i undersøgelsen.

For Ole Hilberg er resultatet endnu et tegn på, at der findes astmapatienter, som ikke er tilstrækkeligt behandlet.

”Det er et relativt stort segment, der har en tung sygdomsbyrde, men med moderne astmabehandling er målet, at patienterne ikke taber lungefunktion. Derfor viser tallene, at der er en gruppe derude, som ikke har fået – og fortsat ikke får – den rigtige behandling,” siger Ole Hilberg og henviser til, at rapporten viser en omfattende komorbiditetsbyrde.

Blandt deltagerne angiver 83 procent, at de har mindst én anden sygdom, og rapportens forfattere anbefaler derfor, at komorbiditeter indgår mere systematisk i udredning og opfølgning af patienter med astma.

”Komorbiditeterne er meget vigtige at tage hånd om – også på de lungemedicinske ambulatorier. Vi bør altid huske at spørge ind til problemer med bihulerne som eksempelvis kronisk bihulebetændelse med og uden næsepolypper, ligesom vi skal huske at tage højde for patienternes allergier, eksem og komorbiditeter – også dem, der kan opstå ved brug af for meget prednisolon,” siger Ole Hilberg.

Behov for viden om de dårligt behandlede

Forskerne håber derfor ifølge Ole Hilberg at kunne koble oplysningerne fra BREATHEIN med registerdata i Danmarks Statistik. Det skal blandt andet gøre det muligt at tegne et mere detaljeret billede af de patienter, der ikke er velbehandlede, og undersøge, hvilken betydning sociale forhold kan have.

”Lægger vi oplysningerne ind i Danmarks Statistik, har vi mulighed for at få en fuldstændig beskrivelse af dem, som ikke er velbehandlede – blandt andet af de sociale forhold, som potentielt spiller ind,” siger Ole Hilberg.

Gentagne kure bør vække opmærksomhed

Rapportens forfattere peger på et behov for mere systematisk monitorering af patienter med højt forbrug af behovsmedicin og binyrebarkhormon. Ved udskrivning af binyrebarkhormon bør det ifølge rapporten samtidig vurderes, om patienten skal henvises til en lungespecialist.

Ole Hilberg fremhæver samtidig, at nogle af disse patienter potentielt kan have gavn af andre behandlingsmuligheder.

”Patienter, der får gentagne kure med prednisolon eller tager meget SABA, er en gruppe, vi skal være opmærksomme på. Nogle af dem vil måske kunne tilbydes anden medicin, eksempelvis biologisk behandling. Den gruppe vil vi gerne have fat i,” siger han.

BREATHEIN kan ikke vise, hvor stor en del af denne gruppe der har svær astma eller vil være kandidater til biologisk behandling.

Det danske forskningsprojekt er forankret på Lungemedicinsk Forskningsenhed, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt, og ledes af overlæge og professor Ole Hilberg.

Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 43.950 voksne, som havde indløst mindst én recept på inhalationsmedicin inden for ATC-kode R03 fra oktober 2023 til september 2024.

Spørgeskemaet blev udsendt via e-Boks fra januar til april 2025 og omfattede blandt andet ACT samt spørgsmål om symptomer, behandling og patienternes oplevelse af sygdomskontrol.