Akutplan: Aftener og weekender skal tages i brug for at hjælpe børn i psykiatrien

Børn og unge skal hurtigere have hjælp gennem aften- og weekendarbejde, flere faggrupper og nye kommunale tilbud til børn med symptomer på ADHD og autisme. En akutplan til en milliard kroner skal øge aktiviteten i børne- og ungdomspsykiatrien med mindst 10 procent om året. Men hverken sundhedsministeren eller regionernes formand vil sætte dato på, hvornår de lange ventetider er bragt under kontrol.

Et barn, der har svært ved at komme i skole, finde ro eller få hverdagen til at fungere, skal kunne få hjælp, før familien har ventet i månedsvis på en psykiatrisk udredning. Samtidig skal psykiatrien kunne tage imod flere af de børn og unge, der har brug for specialiseret behandling.

Det er de to opgaver, regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) vil løse med den akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien, som de præsenterede på et pressemøde fredag formiddag.

Baggrunden er en gennemsnitlig ventetid på 167 dage til færdig udredning – omkring fem en halv måned. På fem år er antallet af børn og unge i kontakt med psykiatrien steget med cirka 30 procent, mens antallet, der får en psykiatrisk diagnose, er steget med knap 40 procent, fremgår det af aftalen. Især ADHD og autisme fylder mere.

Planen skal både skaffe flere behandlingstimer her og nu og ændre den måde, børnene får hjælp på. Nogle skal hurtigere i gang med et målrettet forløb i psykiatrien. Andre skal kunne få tilstrækkelig hjælp hos kommunen og dermed undgå, at deres problemer vokser sig så store, at de får brug for hospitalets specialister.

På pressemødet blev sundhedsminister Ida Auken (Soc.) spurgt, hvornår ventetiden til udredning og behandling vil være afskaffet. Det ville hun ikke love et tidspunkt for.

”Når vi kigger ind i psykiatrien, så vil det ikke være seriøst at sige, at det er helt væk om et år eller to år, fordi problemet er så stort, som det er,” sagde Ida Auken.

Aftalen opstiller i stedet mål om, at de gennemsnitlige ventetider på landsplan skal nedbringes hvert kvartal, og at aktiviteten skal øges med mindst 10 procent årligt. Markant flere børn og unge skal desuden modtage hjælp i kommunernes lettilgængelige behandlingstilbud.

Det er gratis tilbud, hvor børn, unge og deres forældre selv kan henvende sig uden henvisning fra lægen. Målgruppen er børn fra børnehaveklasse til og med 17 år, som har psykiske problemer, der påvirker deres hverdag – eksempelvis vedvarende bekymringer, tristhed, uro eller koncentrationsbesvær. Her skal fagpersoner vurdere behovet og tilbyde behandling, typisk samtaleforløb med barnet, den unge eller forældrene. Hvis barnet har brug for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien, skal tilbuddet hjælpe med at henvise videre. Sundhedsstyrelsen

Kommunerne skulle begynde at etablere tilbuddene i 2024, og alle kommuner skulle have dem på plads senest ved udgangen af 2025. Formålet er at give børn og unge hjælp tidligere, inden problemerne vokser sig større og kræver mere specialiseret behandling. Akutplanen skal nu styrke disse tilbud, så flere kan få hjælp.

Danske Regioners formand, Mads Duedahl (V), tog på pressemødet også udgangspunkt i sin egen familie. Som far til tre beskrev han sin værste frygt: At ens børn får svært ved at finde vej i livet og samtidig må vente længe på hjælp. Men heller ikke han ville sætte en dato på, hvornår forholdene er normaliseret.

”Vi kommer til at knække kurven, og vi kommer til at gøre en forskel for rigtig mange børn og unge, der står og venter,” sagde Mads Duedahl på pressemødet.

Den økonomiske ramme er en milliard kroner i 2026-2028, hvoraf regionerne får 750 millioner kroner og kommunerne 250 millioner kroner. Pengene fordeles med 250 millioner kroner i år, 500 millioner kroner i 2027 og 250 millioner kroner i 2028. Finansieringen blev allerede aftalt med økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner i juni. Nu er indholdet i akutplanen på plads.

Aftener, weekender og tidligere medarbejdere skal i brug

En væsentlig del af planen handler om at få mere behandling ud af de medarbejdere og tilbud, der allerede findes. Regionerne skal tage aftener og weekender i brug og kan bruge pengene til at betale for ekstraarbejde og midlertidige tillæg til blandt andre speciallæger og specialpsykologer.

På pressemødet blev Ida Auken spurgt, om de faglige organisationer havde sagt ja til, at medarbejderne skulle arbejde mere. Hun henviste til dialogen med organisationerne og understregede, at ekstraarbejdet skal bygge på frivillighed.

”Så min fornemmelse er, at der vil blive bakket klart op om det her, men der er jo ikke nogen, der bliver tvunget,” sagde Ida Auken.

Mads Duedahl henviste til erfaringerne med at få nedbragt ventelisterne til operationer efter coronapandemien. Her havde medarbejdere været villige til at tage ekstra arbejde i en periode. Han understregede, at den ekstra indsats skal være midlertidig, mens andre dele af akutplanen skal ændre psykiatrien på længere sigt.

Regionerne skal også forsøge at få tidligere medarbejdere tilbage og få seniorer til at bidrage. Regeringen vil i 2027 og 2028 midlertidigt fjerne modregningen i efterløn og tidlig pension for sundhedsfagligt personale ved øget arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien.

Men planen bygger også på, at flere faggrupper skal løse opgaverne. Psykologer, specialpsykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, socialrådgivere og social- og sundhedsassistenter skal bruges bredere. Lægesekretærer og andet administrativt personale skal kunne overtage administrative opgaver, så sundhedspersonalet får mere tid til patienterne.

Voksenpsykiatere og børnelæger skal desuden kunne hjælpe med udvalgte opgaver. Det kan eksempelvis være udredning og behandling af bestemte diagnosegrupper blandt de ældste unge eller undersøgelser af deres fysiske helbred. Inddragelsen af voksenpsykiatere skal ske under hensyn til, hvor meget kapacitet der er i voksenpsykiatrien lokalt.

Regionerne skal samtidig købe mere hjælp hos private hospitaler og praktiserende behandlere. Det kan blandt andet være børne- og ungdomspsykiatere og psykologer. Der skal også arbejdes for mere aktivitet i speciallægepraksis gennem de kommende overenskomstforhandlinger.

Her pegede Mads Duedahl på en risiko: Hvis de private tilbud øger deres kapacitet ved at hente de samme få børne- og ungdomspsykiatere fra de offentlige afdelinger, bliver problemet blot flyttet. Derfor skal aftalerne med de private indgås, så de tager hensyn til bemandingen i det offentlige. Brugen af private aktører skal ifølge aftalen øges midlertidigt.

Hurtigere forløb og nye ambulatorier til medicinkontrol

En anden del af planen handler om, hvad der skal ske, når barnet først er kommet ind i psykiatrien. Udgangspunktet er, at børn med meget forskellige problemer også skal have forskellige forløb. Et barn med et kompliceret sygdomsbillede kan have brug for en omfattende udredning, mens andre hurtigere kan få afklaret, hvilken hjælp de har behov for.

Regionerne skal derfor udvikle udredningsforløb med en basispakke og yderligere undersøgelser, der vælges efter det enkelte barns symptomer og udfordringer. Pakkerne skal indføres på tværs af regionerne, og der skal også udvikles pakkeforløb for selve behandlingen. De skal holde sig inden for den gældende lovgivning og patientrettighederne.

Derudover skal regionerne afprøve hurtige behandlingsforløb, såkaldte fasttrack-forløb. Her kan hjælp sættes i gang på baggrund af en vurdering af barnets symptomer, evne til at fungere i hverdagen og en overordnet diagnose. Hjælpen kan eksempelvis være psykologbehandling eller støtte til hele familien.

Viser det sig undervejs, at barnet har brug for en mere omfattende udredning, skal det kunne fortsætte i et længere udredningsforløb uden en ny henvisning. De hurtige forløb kan efter aftale også varetages af kommuner eller andre aktører.

Alle regioner skal desuden oprette ambulatorier til medicinsk opfølgning. De skal blandt andet kunne kontrollere patienter, som er i stabil medicinsk behandling for ADHD. Det er en opgave, der i dag optager en væsentlig del af børne- og ungdomspsykiaternes arbejdstid.

Ambulatorierne skal bemandes med blandt andre sygeplejersker, der arbejder i tæt faglig sparring med speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri, voksenpsykiatri, almen medicin eller børnesygdomme. Formålet er at frigøre speciallægernes tid og give flere mulighed for at begynde behandling hurtigere efter udredningen. Parterne vil også undersøge, hvordan de praktiserende læger fremover kan bidrage til medicinsk opfølgning.

Familierne skal samtidig have adgang til en digital værktøjskasse med viden og støtte, som kan bruges både i ventetiden, under behandlingen og bagefter. Den skal eksempelvis hjælpe forældrene med at håndtere barnets udfordringer i hverdagen og give overblik over aftaler, kontakter og behandling.

Aftalen lægger også op til mere støtte uden medicin til børn og unge med ADHD, autisme eller symptomer herpå, blandt andet efter et afsluttet forløb i psykiatrien. Parterne mener, at et sådant tilbud bør placeres ét til to steder inden for hvert sundhedsråds område. Den nærmere indretning afventer et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen. I den samlede 10-årsplan er der allerede afsat 170 millioner kroner årligt fra 2029 til en styrket indsats for børn, unge og voksne med ADHD og autisme.

Kommunerne skal hjælpe, før problemerne vokser

De 250 millioner kroner til kommunerne skal gå til de lettilgængelige behandlingstilbud. Her skal flere børn og unge kunne få hjælp tidligt, og tilbuddene skal udvides, så de også kan hjælpe børn med symptomer, der kan være tegn på ADHD eller autisme.

Det afgørende skal være barnets vanskeligheder og behov for hjælp. Familien skal kunne få støtte til at få hverdagen til at fungere, før barnet har fået en diagnose.

”Det vigtigste er, at man kan få hjælp, man kan få en indsats, så man fungerer i hverdagen,” sagde KL’s formand, Peter Rahbæk Juel (Soc.), på pressemødet.

Han oplyste, at over 14.000 unge allerede havde været igennem de lettilgængelige tilbud. Med akutplanen skal der være flere medarbejdere og et tættere samarbejde med blandt andet skoler, familieafdelinger og kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning, PPR. Aftalen understreger dog, at udbygningen skal ske under hensyn til, at man ikke blot trækker medarbejdere fra PPR og andre tilbud, som også har ventetider.

Helt konkret skal hjælpen til børn med uro og opmærksomhedsproblemer, der kan være forenelige med ADHD, udbredes til alle kommuner. Nogle kommuner har allerede sådanne indsatser. Der skal desuden udvikles et nyt behandlingsforløb rettet direkte mod børn fra 10 år og opefter, som endnu ikke har fået en diagnose.

For børn og unge med symptomer på autisme skal der udvikles to nye forløb: ét rettet mod forældrene og ét rettet mod større børn og unge. De skal ligeledes kunne bruges før en diagnose og udbredes til alle kommuner.

De nye tilbud er dog ikke alle klar nu. Aftalens bilag angiver, at behandlingsmanualen til det nye individuelle ADHD-forløb skal udvikles frem mod midten af 2027. For de to autismespor er tidsplanen slutningen af 2027. Manualerne skal udvikles i STIME, som er et samarbejde mellem kommuner og regioner.

Behandlingen skal som udgangspunkt primært varetages af psykologer eller andre relevante medarbejdere under psykologfaglig ledelse. Regionerne skal styrke den faglige rådgivning til kommunerne, herunder sparring om konkrete børn.

Udgangspunktet bliver, at børn med symptomer, der kan være forenelige med ADHD og autisme, får hjælp i det kommunale tilbud. Er hjælpen utilstrækkelig, eksempelvis fordi barnet har meget svært ved at fungere i hverdagen, skal det henvises til børne- og ungdomspsykiatrien.

Der er allerede servicemål om, at kommunerne skal tilstræbe en forsamtale inden 14 dage og en screening inden 30 dage efter henvendelsen. Screening er den indledende vurdering af barnets problemer og behov. Fristerne er dermed ikke et løfte om, at selve behandlingen er begyndt. Et nyt servicemål for behandling skal først fastsættes efter en evaluering af tilbuddene.

For de praktiserende læger betyder planen, at de i højere grad skal kende og hjælpe familier videre til kommunernes tilbud. Der skal blandt andet arbejdes for, at lægen kan sende en besked til kommunen om et barn. Sundhedsrådene skal følge samarbejdet mellem læger, kommuner og psykiatri og understøtte aftalens princip om, at ingen afvises uden hjælp.

Aftalen henviser til en kommende ekspertgruppe, som skal undersøge årsagerne til og konsekvenserne af det stigende antal diagnoser blandt børn og unge. Danske Regioner skal også undersøge forskellene i diagnosticering på tværs af regionerne, særligt for ADHD og autisme. Målet er en mere ensartet praksis, hvor børn hverken får for mange eller for få diagnoser.

Om akutplanen faktisk giver kortere ventetid og hurtigere hjælp, skal sundhedsministeren, regionsrådsformændene og KL følge op på hvert kvartal. En foreløbig, ensartet opgørelse af antallet af børn og unge på venteliste ventes klar til den første kvartalsopfølgning i begyndelsen af 2027. Der skal også følges op på, hvor længe børnene venter mellem screening og behandling i kommunen.