Hver sjette patient indlagt med KOL-forværring dør inden for 30 dage

Mens fremskridtene står i kø på kræftområdet, står udviklingen stille for KOL, som er den enkeltsygdom, der er årsag til flest dødsfald i Danmark. Den seneste DrKOL-årsrapport viser fortsat høj dødelighed og risiko for genindlæggelse efter KOL-relaterede indlæggelser.

9.784 danskere blev i 2025 indlagt med en akut KOL-forværring. Af disse døde 16 procent inden for 30 dage efter indlæggelsen. Blandt 12.713 indlæggelsesforløb, der indgik i opgørelsen af genindlæggelser, blev 16 procent efterfulgt af en ny indlæggelse inden for 30 dage efter udskrivelse. Det viser den seneste årsrapport fra Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL). I rapporten betegner styregruppen tallene som bekymrende høje.

“Én ting er, at dødeligheden er tårnhøj. KOL er den mest dødelige sygdom i Danmark, og det er et samfundsproblem, at vi ikke har formået at knække kurven, når vi samtidig har forbedret overlevelsen ved blandt andet kræft. En anden ting er, at mange dør under indlæggelsen, fordi der ikke er et godt alternativ. Det er en dyr og dårlig løsning at indlægge mennesker, for at de skal dø,” siger styregruppeformand Anders Løkke. Han er professor ved Syddansk Universitet og overlæge ved Medicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle.

Rapporten viser, at halvdelen af de patienter, som døde inden for 30 dage, døde under selve indlæggelsen, selvom den gennemsnitlige indlæggelsestid kun var 4,7 dage.

Langt fra acceptabelt

DrKOL har fastsat et mål om, at dødeligheden og andelen af genindlæggelser inden for 30 dage skal under 15 procent. Men det er et pragmatisk mål og ikke et udtryk for, at de nuværende 16 procent er tæt på et acceptabelt niveau, understreger Anders Løkke.

“Det betyder ikke, at alt er godt, hvis 15 procent bliver genindlagt eller dør inden for 30 dage. Nogle genindlæggelser kan naturligvis ikke forebygges, men når hver sjette dør eller bliver genindlagt inden for 30 dage, er der et tydeligt problem.”

Han hæfter sig ved, at de genindlagte patienter ofte har haft korte indlæggelser før genindlæggelsen.

“Det kan tyde på, at nogle bliver udskrevet for tidligt, eller at det setup, de udskrives til, ikke er godt nok. Hvis der for eksempel ikke er en sygeplejerske, som kan komme i hjemmet og give lindrende medicin, kan det ofte ende med en genindlæggelse,” siger han.

På kræft- og hjerteområdet er andelen af patienter, som dør i hjemmet, steget. Det er ikke nødvendigvis et mål i sig selv, at patienterne skal dø i hjemmet frem for på hospitalerne, siger Anders Løkke, men det er det, de fleste foretrækker.

”For KOL ligger andelen af dødsfald under indlæggelse på omkring 50 procent, og sådan har det været i mange år. Der er ikke sket et knæk på kurven,” siger Anders Løkke.

Forebyggelsen halter

Ifølge Anders Løkke hænger de dårlige resultater sammen med manglende forebyggelse tidligere i sygdomsforløbet. I rapporten fremhæves det, at 27 procent af de ambulante patienter ryger, og at mere end 70 procent ikke har fået tilbudt eller ikke har gennemført kommunal rehabilitering.

“Man ved, at aktiv rygning øger risikoen for både indlæggelse og død ret markant. Det, der virker bedst til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, er blandt andet, at man er i god fysisk form,” siger Anders Løkke.

Han mener, at ansvaret for rygestop og rehabilitering blev fragmenteret, da opgaverne blev flyttet til kommunerne efter kommunalreformen i 2007. Hospitalet eller den praktiserende læge kan sende en henvisning, mens kommunen har ansvaret for selve tilbuddet. Men ingen har det samlede ansvar for, om patienten gennemfører og får effekt af et rygestop- eller rehabiliteringsforløb.

“En henvisning er ikke i sig selv en succes. Vi skal også interessere os for, om patienten møder op og opnår det ønskede resultat,” siger Anders Løkke.

Fælles ansvar efter udskrivelse

Skal udviklingen vende og kurverne knækkes, kræver det et tættere samarbejde mellem hospitaler, almen praksis og kommunerne, mener professoren. Han fortæller, at et tværregionalt lærings- og kvalitetsteam har undersøgt området og fundet frem til, at meget går galt på grund af dårlig kommunikation. Elektroniske henvisninger kan ende det forkerte sted, blive misforstået eller ikke føre til den nødvendige handling.

“Som henvisende læge fremstår det effektivt at sende en besked og så gå videre til næste patient, fordi man føler, at problemet så er løst. Men det virker kun, hvis beskeden når det rigtige sted hen og bliver forstået korrekt. I forsøget på at optimere tidsforbruget har vi måske begået den fejl, at vi ikke længere taler sammen på tværs af sektorerne,” siger han.

For at nedbringe antallet af genindlæggelser og dødsfald foreslår styregruppen i DrKOL-rapporten blandt andet øget brug af gule epikriser, som tydeligt markerer behov for opfølgning i almen praksis efter udskrivelse. Det kan være i form af opfølgende blodprøver, kontakt inden for en uge, hjemmebesøg eller henvisning til kommunal hjælp, psykologstøtte, rygestop eller træning.

Ansvaret skal ligge i sundhedsråd

Styregruppen skriver i rapporten, at ”der er tvingende behov for at øge kvaliteten af behandlingen af KOL i alle faser fra udredning, diagnostik og behandling til rehabiliterende- og palliative tilbud”. Styregruppen skriver også, at det kræver politisk vilje at ændre mønsteret.

Konkret foreslår Anders Løkke, at de kommende sundhedsråd får et samlet ansvar for forløbene på tværs af hospitaler, almen praksis og kommuner. De bør blandt andet måle, hvor mange patienter der henvises til rygestop og rehabilitering, hvor mange der møder op og gennemfører, og hvor mange der bliver røgfri eller forbedrer deres fysiske funktion.

“Som det er nu, er ansvaret fragmenteret. Hvis en patient falder mellem stolene, har ingen det samlede ansvar,” siger han.

DrKOL-styregruppen anbefaler desuden journalaudit, så konkrete indlæggelsesforløb gennemgås systematisk: Hvilke behov blev identificeret, hvad skete der efter udskrivelsen, og hvad kunne være gjort anderledes?

Anders Løkke mener også, at der er behov for flere midler til palliation.

”Det er nødvendigt, hvis man vil forhindre, at svært syge patienter bliver indlagt med udrykning og dør på hospitalet frem for at få den rette hjælp og mulighed for en fredelig død i hjemmet,” siger han.

Forbehold over for KOL-pakke

Medicinsk Tidsskrift: Der er en KOL-pakke på vej, som forventes at træde i kraft fra 2027. Er det ikke et udtryk for den politiske vilje, I efterspørger?

”Den er et skridt på vejen, men jeg tror langt fra, at den får os i mål. Vi ved endnu ikke, hvad pakken konkret vil indeholde. Jeg tvivler på, at den kommer til at stille tydelige krav om at måle resultaterne. Måske vil pakken stille krav om, at alle patienter tilbydes rygestop hurtigt, men hvis det er det samme tilbud, som meget få tager imod i dag, rykker det ikke noget. Det handler ikke bare om hurtig adgang, men om adgang til et fagligt godt og relevant tilbud,” siger Anders Løkke og fortsætter:

”Jeg tror heller ikke nødvendigvis, at pakken vil løse problemerne med palliation og henvisninger. Den kan justere nogle forhold, men politisk vilje betyder i sidste ende økonomi. Hensigtserklæringer er ikke nok. Den politiske vilje bliver først reel, når man beslutter at afsætte midler og måle, om indsatsen faktisk rykker noget.”

Medicinsk Tidsskrift: Hvad gør du og dine kolleger for at påvirke indholdet af KOL-pakken?

”Vi forsøger i høj grad at påvirke udviklingen. Vi holder møder med politikerne, og vi håber, at faglige repræsentanter kan sidde med ved bordet, når pakken udformes. Vi skriver debatindlæg, deltager i Folkemødet, holder faglige oplæg og debatter og forsøger på forskellige måder at påvirke udviklingen,” siger Anders Løkke.

Artiklen er fra Medicinske Tidsskrifters magasin for specialister fra oktober 2026