BUP: Uacceptabelt at ændre på tilskudskriterier for ADHD-medicin
De psykiatrifaglige selskaber var ikke blevet hørt, før Lægemiddelstyrelsen ændrede kriterierne for enkelttilskud til ADHD-medicin på baggrund af en ny behandlingsvejledning fra Medicinrådet. Nu arbejder Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab på at få ændret kriterierne.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP) melder sig nu i koret af psykiatere, der er utilfredse med Lægemiddelstyrelsens nye kriterier for enkelttilskud til ADHD-medicin.
Faktisk blev hverken BUP eller Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) hørt, før beslutningen om nye tilskudskriterier blev truffet. Det fremgår af en mailkorrespondance mellem Medicinrådet og Lægemiddelstyrelsen, som Psykiatrisk Tidsskrift har fået aktindsigt i. Lægemiddelstyrelsen begrunder den manglende høring med, at styrelsen ikke ”har praksis for” at inddrage de lægefaglige selskaber, når sådanne kriterier opdateres. I stedet fik styrelsen lægefaglig rådgivning fra Medicintilskudsnævnet.
Børne- og ungdomspsykiater Shelagh Powell, der er udpeget af BUP til at repræsentere selskabet i sagen, fortæller, at de nye tilskudskriterier har gjort den medicinske behandling af ADHD-patienter meget mere besværlig.
”Det kom meget bag på os, da vi i starten af maj fandt ud af, at vores enkelttilskudsansøgninger til Elvanse (lisdexamfetamin, red.) som andetvalg ikke længere gik igennem. Det har forstyrret vores behandling af patienterne i ret stor grad,” siger Shelagh Powell, der er næstformand i fagudvalget vedr. ADHD hos børn og voksne i Medicinrådet og til daglig overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Økonomi er afgørende
Sagen begyndte i december 2025, da Medicinrådet godkendte en ny behandlingsvejledning for ADHD hos børn og voksne. Og efterfølgende ændrede Lægemiddelstyrelsen i april 2026 sine kriterier for tildeling af enkelttilskud for ADHD-medicin.
Medicinrådets fagudvalg for ADHD anbefalede følgende prioriteringsrækkefølge for ADHD-medicin: methylphenidat som førstevalg, atomoxetin, dexamfetamin og lisdexamfetamin som ligestillede andenvalg – og til sidst guanfacin som tredjevalg (se figur).
Lægemiddelstyrelsen opdaterede efterfølgende kriterierne for enkelttilskud til ADHD-medicin. Det betød i praksis, at de ligeværdige andenvalgspræparater nu ikke længere er ligestillede, når man søger enkelttilskud: Atomoxetin er billigere end lisdexamfetamin. Derfor har Lægemiddelstyrelsen valgt, at atomoxetin af økonomiske hensyn som udgangspunkt skal afprøves først, før der kan gives tilskud til lisdexamfetamin.
Utilfredse psykiatere
Den beslutning har efterfølgende givet anledning til en del kritik blandt landets psykiatere, som Psykiatrisk Tidsskrift kunne fortælle om i en artikel fra 7. september.
Shelagh Powell var som næstformand for Medicinrådets fagudvalg for ADHD med til at udarbejde Medicinrådets nye behandlingsvejledning. Derfor var hun også en af de første, der hørte fra andre børne- og ungdomspsykiatere, fordi deres tilskudsansøgninger til Lægemiddelstyrelsen begyndte at komme tilbage med afslag.
”Først forstod vi ikke, hvad der skete. Det har jo ikke været tiltænkt med den nye behandlingsvejledning, at andenvalgene for ADHD-medicin skulle være fuldstændigt ligestillede, for de lægemidler har meget forskellige virkningsmekanismer. Det har derimod været tiltænkt, at det skulle være op til en faglig vurdering, hvad man som psykiater ordinerede som andenvalg. Og jeg havde aldrig forestillet mig, at man kunne sidde en faglig vurdering overhørig i Lægemiddelstyrelsen,” siger Shelagh Powell.
Faglige kriterier skal præciseres
Sammen med Pelle Lau Ishøy, der er formand for Medicinrådets fagudvalg for ADHD, har hun siden før sommerferien arbejdet på at finde ud af, hvordan behandlingsvejledningen fra Medicinrådet kunne ændres, så Lægemiddelstyrelsens tilskudskriterier også ville blive fortolket anderledes, når psykiaterne søgte om enkelttilskud.
”Vi har knoklet for at komme i dialog med Lægemiddelstyrelsen, og det har været svært. Vi har både henvendt os om konkrete sager og på et mere generelt plan. Dialogen har sådan set været god, men det har været svært at få ændret noget,” siger Shelagh Powell.
Derfor arbejder de nu på en tilføjelsestekst til Medicinrådets behandlingsvejledning, der skal gøre det mere tydeligt, at de faglige argumenter skal veje tungere end de økonomiske, når Lægemiddelstyrelsen skal tage stilling til tilskudsansøgninger for ADHD-medicin.
”Vi kommer til at opstille faglige kriterier for, hvornår de forskellige præparater er bedst som andetvalg. Det skal være en individuel vurdering ud fra den enkelte patient, man sidder overfor,” siger hun og uddyber:
”For os handler det både om, hvilke symptomer patienten har, og om der er komorbide lidelser, der påvirker behandlingen. Det er også afgørende, hvilken effekt og bivirkning patienten havde ved methylphenidat (førstevalg, red.). Og samtidig kigger vi også på individuelle faktorer som familiemæssige eller skolemæssige omstændigheder.”
Tilføjelsesteksten skal dog først tages op på et møde i fagudvalget for ADHD sidst i november og bagefter på dagsordenen på et Medicinrådsmøde. Hvis tilføjelsen bliver godkendt, skal Lægemiddelstyrelsen derefter vurdere, om de vil ændre i kriterierne for enkelttilskud til ADHD-medicin.
”Det er et stykke vej endnu, og vi forventer, at det i hvert fald vil komme til at tage nogle måneder, før vi ved, om det kan lykkes at få gennemført ændringerne,” siger Shelagh Powell.
Psykiatrisk Tidsskrift har forsøgt at få en kommentar fra Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.