Sundhedsministeren blev klædt af i samråd

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Astmasymptomer hos normalvægtige kan mindskes ved motion og diæt

Det er ikke udelukkende svært overvægtige astmapatienter, der kan forbedre deres livsbetingelser gennem kost og motion. Ny dansk forskning viser, at normalt- og lidt overvægtige astmasyge også kan optimere deres livskvalitet samt reducere astmasymptomerne ved at fokuserer på at ændre kost- og motionsvaner. 

Resultaterne kan læses i Louise Lindhardt Tønnesens Ph.d. afhandling, som hun netop har præsenteret på Det Europæiske Lungeselskabs internationale lungekongres, ERS, i Milano. I samarbejde med sine kollegaer screenede hun 300 astmapatienter, hvoraf 149 personer var egnede til at deltage i forsøget.

”Der er tidligere lavet forsøg, som viser, at svært overvægtige astmapatienter får en bedre astmakontrol og bedre udfald af astmatests, hvis de træner eller spiser sundere. Derfor ville vi undersøge, om det samme gjorde sig gældende for normalvægtige og lidt overvægtige, når man ændrede på både deres kost- og deres motionsvaner,” forklarer Louise Lindhardt Tønnesen, læge og Ph.d. ved lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, og peger på, at ingen tidligere har lavet et studie, hvor man kombinerede de to ting.

Herefter rekrutterede Tønnesen og hendes hold deltagere, der ikke var ret trænede, som var normalt- eller lidt overvægtige. Og efter der var lavet baselinetests, blev deltagerne fordelt tilfældigt i forsøgets fire grupper.

Forsøgets fire grupper

Disse fire grupper bestod af en diætgruppe, hvor patienterne blev bedt om at spise efter glykæmisk indeks samt sigte efter et højt proteinindtag plus indtage seks stykker frugt eller grøntsager dagligt. En træningsgruppe, der trænede høj-intensitets spinning tre gange ugentligt, efter et princip om at progrediere langsomt i længde og køre korte intervaller, hvor forsøgspersonen i hvert interval skulle op og ramme sin maxpuls. I den tredje gruppe overholdt patienterne både træning og diæt. De resterende deltagere endte i fjerde gruppe – kontrolgruppen, som skulle leve livet som vanligt. I alt 125 personer forblev i undersøgelsen de otte uger, den varede.

Resultaterne

”Vores primære endepunkt var graden af astmasymptomer, hvilket patienterne selv rapporterede. Desuden var vi interesserede i, om forsøget kunne ændre på de ting, som er målbare – eksempelvis kondital,” fortæller Louise Lindhardt Tønnesen.

Begge dele faldt positivt ud.

”Det første fund, som vi mener, er vigtigt at dele, er, at denne gruppe patienter godt kan træne intensivt. De behøver ikke at dyrke skånsom træning,” pointerer Tønnesen og fortsætter:

”Desuden viste iltoptagelsestest og kondicykeltest, at træningen havde forbedret deres kondition betydeligt på bare otte uger.”

Andre resultater pegede på, at de der fulgte diæten tabte to-fire kg. ren fedtvæv i samme periode, mens deres astmasymptomer forbedrede sig lidt, men ikke nok til at være signifikant i forhold til, hvor meget kontrolgruppen ændrede sig. Det samme gjorde sig gældende for forandringer af astmasymptomerne i træningsgruppen.

Det kan betale sig at spise sundt og træne

Til gengæld viste forskningen, at ændringen af astmasymptomer i den kombinerede trænings-og diætgruppe var klinisk betydningsfuldt idet, de fik ca. 1/3 reduktion i deres astmasymptom-score.

“Noget tyder på, at det er vigtigt for folk med astma at træne og spise sundt. For det lader til, at hvis man lægger sin kost om og begynder at træne, kan man opnå en gevinst i form af færre astmasymptomer,” forklarer Lindhardt Tønnesen, som i samarbejde med sine kolleger fortsat vil undersøge virkningerne af kost og motion på astma på længere sigt. De håber at opdage, hvilken kost og hvilke aktiviteter der har størst effekt på de astmaramte, ligesom de gerne vil afdække, om nogle patienter har mere gavn af livstilsændringerne end andre, og om disse ændringer i sidste ende kan erstatte astmaforebyggelsesmedicin.

Middel mod søvnapnø og narkolepsi godkendt i EU

Sunosi (solriamfetol) er blevet godkendt af EU som middel til at reducere overdreven søvnighed i dagtimerne (EDS) hos voksne med narkolepsi (med eller uden kataplexi) eller obstruktiv søvnapnø.

Medicinrådet godkender human alfa-1-antitrypsin

Medicinrådet har netop godkendt human alfa-1-antitrypsin (Respreeza og Prolastina) som henholdsvis vedligeholdelsesbehandling og langvarig supplerende behandling af emfysem hos voksne med dokumenteret alvorlig alfa-1-proteinasehæmmer-mangel.

Udbud sikrer ikke at diabetesudstyr spiller sammen med IT-systemer

Leverandører af diabetesudstyr til landets regioner bør være forpligtede på, at deres udstyr kan overføre patientdata til sundhedsvæsenets IT-systemer, siger Steno-direktører. Det bliver dog ikke en del af udbuddet men bliver prioriteret under forhandlingerne, melder regionernes tovholder. 

Medicinrådet opretter fagudvalg for type 2-diabetes

For første gang skal Medicinrådet have et fagudvalg for type 2-diabetes. Det nye fagudvalg skal bl.a. bistå Medicinrådet i at udvikle en ny vejledning til behandling af type 2-diabetes.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter