Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Astmasymptomer hos normalvægtige kan mindskes ved motion og diæt

Det er ikke udelukkende svært overvægtige astmapatienter, der kan forbedre deres livsbetingelser gennem kost og motion. Ny dansk forskning viser, at normalt- og lidt overvægtige astmasyge også kan optimere deres livskvalitet samt reducere astmasymptomerne ved at fokuserer på at ændre kost- og motionsvaner. 

Resultaterne kan læses i Louise Lindhardt Tønnesens Ph.d. afhandling, som hun netop har præsenteret på Det Europæiske Lungeselskabs internationale lungekongres, ERS, i Milano. I samarbejde med sine kollegaer screenede hun 300 astmapatienter, hvoraf 149 personer var egnede til at deltage i forsøget.

”Der er tidligere lavet forsøg, som viser, at svært overvægtige astmapatienter får en bedre astmakontrol og bedre udfald af astmatests, hvis de træner eller spiser sundere. Derfor ville vi undersøge, om det samme gjorde sig gældende for normalvægtige og lidt overvægtige, når man ændrede på både deres kost- og deres motionsvaner,” forklarer Louise Lindhardt Tønnesen, læge og Ph.d. ved lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, og peger på, at ingen tidligere har lavet et studie, hvor man kombinerede de to ting.

Herefter rekrutterede Tønnesen og hendes hold deltagere, der ikke var ret trænede, som var normalt- eller lidt overvægtige. Og efter der var lavet baselinetests, blev deltagerne fordelt tilfældigt i forsøgets fire grupper.

Forsøgets fire grupper

Disse fire grupper bestod af en diætgruppe, hvor patienterne blev bedt om at spise efter glykæmisk indeks samt sigte efter et højt proteinindtag plus indtage seks stykker frugt eller grøntsager dagligt. En træningsgruppe, der trænede høj-intensitets spinning tre gange ugentligt, efter et princip om at progrediere langsomt i længde og køre korte intervaller, hvor forsøgspersonen i hvert interval skulle op og ramme sin maxpuls. I den tredje gruppe overholdt patienterne både træning og diæt. De resterende deltagere endte i fjerde gruppe – kontrolgruppen, som skulle leve livet som vanligt. I alt 125 personer forblev i undersøgelsen de otte uger, den varede.

Resultaterne

”Vores primære endepunkt var graden af astmasymptomer, hvilket patienterne selv rapporterede. Desuden var vi interesserede i, om forsøget kunne ændre på de ting, som er målbare – eksempelvis kondital,” fortæller Louise Lindhardt Tønnesen.

Begge dele faldt positivt ud.

”Det første fund, som vi mener, er vigtigt at dele, er, at denne gruppe patienter godt kan træne intensivt. De behøver ikke at dyrke skånsom træning,” pointerer Tønnesen og fortsætter:

”Desuden viste iltoptagelsestest og kondicykeltest, at træningen havde forbedret deres kondition betydeligt på bare otte uger.”

Andre resultater pegede på, at de der fulgte diæten tabte to-fire kg. ren fedtvæv i samme periode, mens deres astmasymptomer forbedrede sig lidt, men ikke nok til at være signifikant i forhold til, hvor meget kontrolgruppen ændrede sig. Det samme gjorde sig gældende for forandringer af astmasymptomerne i træningsgruppen.

Det kan betale sig at spise sundt og træne

Til gengæld viste forskningen, at ændringen af astmasymptomer i den kombinerede trænings-og diætgruppe var klinisk betydningsfuldt idet, de fik ca. 1/3 reduktion i deres astmasymptom-score.

“Noget tyder på, at det er vigtigt for folk med astma at træne og spise sundt. For det lader til, at hvis man lægger sin kost om og begynder at træne, kan man opnå en gevinst i form af færre astmasymptomer,” forklarer Lindhardt Tønnesen, som i samarbejde med sine kolleger fortsat vil undersøge virkningerne af kost og motion på astma på længere sigt. De håber at opdage, hvilken kost og hvilke aktiviteter der har størst effekt på de astmaramte, ligesom de gerne vil afdække, om nogle patienter har mere gavn af livstilsændringerne end andre, og om disse ændringer i sidste ende kan erstatte astmaforebyggelsesmedicin.

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift