Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Da vi var rundt på 18 forskellige lungeafsnit og laboratorier, var der fejl på apparater alle steder. Selv på Rigshospitalet var der ting, som kunne optimeres," fortæller professor Jann Mortensen.

Professor: Spirometrikørekort er vejen til god lungefunktionsundersøgelse

Mange ting kan gå galt i diagnosticeringen af lungesygdomme som astma, KOL, lungefibrose m.m., men med et spirometrikørekort bliver hele processen nemmere.

Overlæge, dr.med. ved Rigshospitalets klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, professor Jann Mortensen, har netop haft første hold spirometrielever til eksamen. 

Hvis aftalen mellem PLO og regionerne godkendes og træder i kraft 1. januar 2018, ønsker parterne blandt andet en styrket indsats i almen praksis for tidlig opsporing af mennesker med lungesygdomme. Det betyder, at der vil blive foretaget et øget antal lungefunktionsmålinger på borgere i risikogruppen, hvilket fordrer en særlig opmærksomhed fra den praktiserende læge.

Allerede inden spirometrien udføres, er der flere ting, lægen skal være opmærksom på for at få et resultat, der viser de korrekte værdier, og som afdækker, om patienten rent faktisk er ramt af en lungesygdom. Først og fremmest er det essentielt, at udstyret er korrekt kalibreret.

”Da vi i forbindelse med DALFUMAT projektet var rundt på 18 forskellige lungeafsnit og laboratorier, var der fejl på apparater alle steder. Selv på Rigshospitalet var der ting, som kunne optimeres,” fortæller professor Jann Mortensen og fortsætter:

”Det var måske ikke alvorlige fejl, men det var også de store laboratorier på universitetshospitalerne, vi besøgte. Det var ikke almen praksis, hvor der er en væsentlig større risiko for, at man vil finde ting, som bør optimeres.” 

Spirometrikørekort – et vigtigt kursus for alle læger

Når der skal laves en spirometri, er det ikke kun udstyret, der skal være fuldstændigt tjekket og optimeret. Patienten skal informeres og forberedes ordentligt, ligesom resultatet skal tolkes og vurderes korrekt. Og på trods af, at man på lægestudiet lærer om simple lungeundersøgelser i teorien, er det ikke alle læger, der kan lave en til UG+.

Heldigvis kan man lære alt om kalibrering, korrekte målinger, vurderinger og meget mere på et spirometrikursus, hvor man – hvis man består – ender med at modtage et spirometrikørekort.

”Når man tager sådan et spirometrikørekort, lærer man alt om, hvordan undersøgelsen skal forberedes og udføres, hvordan spirometrene virker, og hvilke fejlkilder der er ved de forskellige typer spirometre. Desuden lærer man, hvordan de skal kalibreres, og øver sig på det, ligesom man øver sig på at lave korrekt spirometri på et vis antal mennesker,” forklarer Mortensen.

Han understreger desuden, at kørekortaspiranterne får helt styr på, hvilke tal fra målingerne, der skal bruges i analysen, hvilke krav der skal være opfyldt, for at spirometrien er korrekt, så man kan tolke på den - og selve tolkningen lærer man ligeledes i undervisningen.

”Man lærer alle aspekter af spirometri på kurset,” påpeger professoren og understreger vigtigheden af, at der er styr på undersøgelserne ude i praksis:

”Jeg håber, at det bliver sådan, at alle der laver spirometri, skal have del et af kørekortet. Desuden håber jeg, at der i hver praksis, laboratorium og i hver hospitalsafdeling, hvor der laves spirometri, arbejder mindst en person som har taget hele kurset.”

Denne holdning bakkes op i Sundhedsstyrelsens ”Anbefaling for tidlig opsporing, behandling, rehabilitering, palliation og opfølgning for mennesker med KOL”, hvor man i det nyligt reviderede kapitel 2 om opsporing og diagnostik af KOL minder om, at undersøgeren skal have modtaget en passende træning i at anvende et spirometer, ligesom kompetencerne løbende bør vedligeholdes. Samtidigt nævnes det, at der på europæisk plan arbejdes på at indføre et spirometrikørekort – som i år er blevet afviklet for første gang i Danmark. Jann Mortensen underviste 45 deltagere på kursets første del i marts, mens 28 personer deltog på del 2. i oktober - alle professorens spirometrielever bestod eksamen med glans. 

Spirometrikørekortet udbydes gennem Dansk Lungemedicinsk Selskab og hedder Det Europæiske Spirometrikørekort ESDL.

om spirometri

  • Husk at sikre at apparatet er kalibreret korrekt og overholder øvrige krav til kvalitetskontrol
  • Fortæl og vis patienten hvordan undersøgelsen foregår
  • Tjek at pt. tager en maximal inhalation
  • Sørg for at mundstykket er korrekt placeret i patientens mund
  • Lad derefter patienten lave en maximal udånding og tømme lungerne helt
  • Patienten skal puste i mere end seks sekunder ved hver ekspiration
  • Forsøget gennemføres minimum tre gange og indtil der er to kurver, som ligger tæt på hinanden. Dog må spirometrien maximalt foretages otte gange

Opråb fra overlæge: Hjertesvigt skal sidestilles med kræft

Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter