Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Snart slut med forældede referenceværdier

Dansk Lungemedicinsk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklear Medicin har taget initiativ til projekt DALFUMAT. Her har 1.600 raske danskere mellem 18-98 år fået målt deres lungefunktion, så de fremtidige referencematerialer bliver til at stole på.

Det nuværende materiale er ifølge Jann Mortensen, professor og overlæge dr.med. på Rigshospitalets klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, ikke godt nok.

Når de praktiserende læger i praksis eller lungemedicinere på hospitalernes specialafdelinger og laboratorier foretager en lungefunktionsmåling, bliver resultatet sammenlignet med gamle udenlandske referenceværdier – simpelthen fordi man ikke har danske at sammenligne med. 

I arbejdet med at stille diagnoser på lungesyge patienter udfører læger lungefunktionsundersøgelser, der afslører, om en patient lider af eksempelvis KOL eller astma, samt i hvilken grad personen er ramt af lungesygdommen. For at tolke undersøgelsen korrekt, er det vigtigt, at lægen kan sammenligne resultaterne med referenceværdier, der viser, hvordan den forventede lungefunktion ser ud for en rask, ikke-rygende person med samme køn, alder og højde som patienten. Men det er ikke muligt i Danmark.

”Det materiale vi sammenligner med i dag, er forskellige internationale enkeltstudier fra 1940-1980’erne, hvor man har lavet større eller mindre studier på mere eller mindre raske personer rekrutteret på en lidt spøjs facon,” fortæller professoren og peger på, at nogle af forsøgsdeltagerne ganske enkelt medvirkede, fordi de var gift med en læge. Mens dele af referencematerialet virker tilforladeligt, er Mortensen mere i tvivl om andre af værdierne.

”Nogle af deltagerne har ikke været raske, ligesom der er målt værdier på rygere.” Dette rykker ifølge professoren sammenligningsgrundlaget i en forkert retning. 

Nyt referencemateriale er essentielt

Blandt andet derfor har Mortensen i samarbejde med kolleger fra Dansk Lungemedicinsk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklear Medicin taget initiativ til projekt DALFUMAT. Her har 1.600 raske danskere mellem 18-98 år fået målt deres lungefunktion, således at de fremtidige referencematerialer bliver til at stole på.

”Lungefunktionen er blandt andet afhængig af livsstilsfaktorer og miljøpåvirkninger, som er forskellige landene imellem, ligesom etnicitet også spiller ind,” forklarer professoren og fortsætter:

”Desuden er vi over tid blevet sundere og lidt større – kroppen forandrer sig, ligesom lungerne bliver en smule anderledes.” Mortensen pointerer, at når man sammenligner med et gammelt materiale, risikerer man at sammenligne upræcist.

”Det kan betyde, at en patient bliver diagnosticeret med eksempelvis KOL uden at have det. Eller omvendt at man i værste fald overser KOL hos en patient, der reelt har det. Ydermere kan forkert referenceværdier resulterer i, at patienten ender i den forkerte klassifikation – i en forkert GOLD-gruppe,” påpeger professoren og understreger, at behandlingen af KOL-patienter bestemmes af, i hvor højt eller lav grad patienten er ramt af sygdommen, hvorfor korrekte referenceværdier er yderst essentielle - og derfor har man løbende brug for at lave nye referencematerialer. 

Endnu lidt vej til nyt dansk referencemateriale

I begyndelsen af 2017 stoppede forskerne med at indsamle data til det kommende nye danske referencemateriale, hvoraf en mindre del om diffusionsmåling allerede er analyseret og under publikation. De øvrige godt 160.000 data skal i den kommende tid igennem en bearbejdningsproces med oprensning af data, analyser, skrivning og publicering af artikler, og først derefter kan referencematerialet blive taget i brug rundt omkring på de danske sygehuse, laboratorier og i praksis.

om projekt DALFUMAT

  • 600 raske, voksne personer mellem 18 og 98 år har medvirket i forsøget.
  • Data er indsamlet på 18 afdelinger for klinisk fysiologi og nuklearmedicin samt lungemedicinske afdelinger i hele landet.
  • Inden undersøgelserne blev foretaget, sørgede en kvalitetssikringsgruppe for at auditere afdelingerne, således at udstyret i laboratorierne og lungeafdelingerne var af høj, international klasse. Der blev brugt mindst 4 timer til at sikre dette ved blandt andet at tjekke om vægtene og højdemålere målte korrekt, at udstyret der målte tryk, fugtighed og temperatur fungerede efter hensigt og at selve apparaterne til lungefunktionsundersøgelserne målte korrekt.
  • Med DALFUMAT-studie får man for første gang sammenhængende danske data for alle parametre. Uanset hvilken lungefunktionsundersøgelse man efterspørger referencemateriale på, er de lavet på de samme forsøgsdeltagere.
  • Referencematerialet der for nuværende sammenlignes med er det europæiske normalmateriale, som stammer fra 1940-1980’erne.
  • Referencematerialet er sammensat af separate studier foretaget på mere eller mindre raske mennesker med datidens højde og drøjde og helbred.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter