IBD-patienter over 60 år har risiko for undermedicinering
Ældre mennesker med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) medicineres mindre og opereres mere end yngre IBD-patienter, viser et nyt dansk studie.
Forekomsten af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) i Danmark er kraftigt stigende, og det gælder også blandt ældre mennesker. Men ældre, som først debuterer med sygdommen efter, de er fyldt 60 år, får i mange tilfælde ikke den samme behandling som yngre med IBD. Det viser et nyt, dansk registerstudie publiceret i Alimentary Pharmacology and Therapeutics.
I studiet har forskerne inkludere en gruppe af knap 70.000 danskere, som mellem 1995 og 2020 blev diagnosticeret med IBD. Gruppen blev inddelt i ældre, som blev diagnosticeret efter, de var fyldt 60 år, og voksne, som fik diagnosen, da de var mellem 18 og 59 år. Begge grupperne er blevet målt på endepunkterne medicinering og operation efter et og fem år – samt hvorvidt de vedblev med at tage deres medicin.
”Vores studie er det hidtil største studie om behandlingen af ældre IBD-patienter. Desuden er det nyt, at vi kigger på, hvorvidt patienterne vedbliver med at tage deres medicin,” siger Bente Mertz Nørgård, der er førsteforfatter på studiet. Hun er overlæge og professor på Center for Klinisk Epidemiologi på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.
Undermedicinering er et problem
Resultaterne viser, at de ældre patienter generelt kun har en lille chance for at starte op på IBD-medicin – i studiet defineret som lægemidlerne thiopurin, 5-aminosalicylsyre (5-ASA), biologiske lægemidler og steroider.
”Hvis det skyldtes, at de ældre har lav sygdomsaktivitet, kunne det være forklaringen på, at mange ikke sættes i gang med medicin. Men det interessante er dog, at flere faktorer i vores studie tydede på, at de ældre ikke havde et mildere sygdomsforløb end de yngre, så umiddelbart burde de være blevet medicineret på samme måde,” siger Bente Mertz Nørgård.
For det første fandt forskerne, at de ældre IBD-patienter havde en øget risiko for kirurgi, hvilket tyder på svær sygdom. Noget andet var, at de patienter, som faktisk startede på medicinsk behandling, fortsatte med den medicinske behandling i opfølgningsperioden på fem år. Det tyder kraftigt på, at der har været behov for medicinen. Og for det tredje fandt forskerne, at de ældre havde et lige så stort behov for steroidbehandling som de, der debuterede med IBD i en yngre alder, men de havde sværere ved at komme ud af den.
”Vores resultater kan være et udtryk for undermedicinering af den ældre gruppe, og det er selvfølgelig et problem, for så er patienterne ikke velbehandlede,” siger Bente Mertz Nørgård.
”Men samtidig skal man huske, at medicinsk behandling af ældre mennesker er kompliceret, fordi de ofte er i behandling for flere sygdomme samtidig – og da vi har lavet et registerstudie, ved vi ikke, hvilke overvejelser lægerne har gjort sig omkring behandlingen af den enkelte patient.”
Gastroenterologer skal være opmærksomme
Bente Mertz Nørgård opfordrer derfor gastroenterologer til ekstra opmærksomhed omkring behandlingen af den ældre IBD-patient.
”Klinikerne bør i hvert enkelt tilfælde overveje, om de undermedicinerer den ældre patient. Samtidig skal de være opmærksomme på at få patienten rettidigt ud af en eventuel steroidbehandling,” siger hun.
I Danmark findes der ikke specifikke guidelines for ældre IBD-patienter, men internationalt er der begyndt at være opmærksomhed omkring problemstillingen – blandt andet hos den europæiske organisation for Crohns sygdom og colitis ulcerosa.
Ny forskning på vej
Bente Mertz Nørgaard og hendes kolleger er samtidig i gang med at lave mere forskning, der skal belyse behandling af ældre IBD-patienter fra nye vinkler.
”Vi undersøger forbruget af ikke-IBD-medicin hos den ældre IBD-patient. For hvis de her patienter ikke får medicin for en lang række andre sygdomme, er der næppe grund til tilbageholdenhed med at give IBD-medicin – i al fald ikke på baggrund af frygt for interaktioner med andre lægemidler,” siger hun.