Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Blodprøver viser tegn på IBD otte år før diagnosen

Tine Jess

Banebrydende nyt, kalder professor Tine Jess resultaterne af et dansk studie, som viser, at der er tegn på inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) i blodprøver op til otte år før, diagnosen stilles.

Studiet er udført af danske forskere på Aalborg Universitets Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT) i samarbejde med forskere fra Crick Institute i London og udgivet i tidsskriftet Cell Reports Medicine.

Forskerne har stillet skarpt på 17 hæmatologiske og biokemiske parametre fra blodprøver taget op til ti år før diagnosen hos 20.000 danske IBD-patienter og sammenlignet med blodprøver fra baggrundsbefolkningen.

Resultaterne af studiet viser omfattende og signifikante ændringer i flere parametre op til otte år før diagnosen af Crohns sygdom (CD) og op til fem år før diagnosen af colitis ulcerosa (UC). Det udfordrer tidligere antagelser om den prækliniske fase, som man indtil nu har vurderet meget kortere.

”Det er banebrydende nyt, og det er helt afgørende at forstå de nøjagtige mekanismer bag udviklingen af sygdommene for i sidste ende at forhindre dem i at opstå. Det er ofte unge mennesker, der får IBD, og det har stor indvirkning på deres ungdoms-, familie og arbejdsliv. Faktisk er der dobbelt så mange, der lever med inflammatorisk tarmsygdom, som med type 1 (insulinkrævende) sukkersyge. Vi snakker bare ikke om det, fordi det er tabubelagt,” siger Tine Jess, centerdirektør og professor ved Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT) på Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

Overraskende resultater

Studiets førsteforfatter Marie Vibeke Vestergaard, ph.d.-studerende i bioinformatik ved PREDICT, fortæller, at studiet bibringer ny og overraskende viden om IBD’s prækliniske fase.

”Indtil nu har viden om den prækliniske fase været meget begrænset og primært baseret på screening af personer, som man vurderer har en risiko for at udvikle IBD – f.eks. søskende til IBD-patienter. Men eftersom det kun er en lille andel af dem, som ender med at få IBD, har man haft meget få prækliniske prøver. Andre studier, for eksempel et studie af amerikansk militærpersonale, har vist, at man kan se tegn på IBD i blodmarkører lang tid før diagnosen, men man har indtil nu estimeret den prækliniske fase til at være op til tre år. Derfor er det ret overraskende, at vi kan vise, at der er forskelle i blodprøverne otte år før diagnosen stilles,” siger hun.

Alle parametre er associeret med IBD

Forskerne har undersøgt 17 blodprøveparametre, hvoraf nogle er udvalgt, fordi de har en sammenhæng med IBD, mens andre er udvalgt, fordi de bliver taget bredt i befolkningen og ikke er specifikke for IBD. Når forskerne sammenligner IBD-patienters blodprøver med baggrundsbefolkningens blodprøver, skelner de mellem statiske forskelle og tidsafhængige forskelle. Statiske forskelle er forskelle mellem baseline-testresultater, mens tidsafhængige forskelle er forskelle i, hvordan testresultaterne udvikler sig over tid indtil diagnosen.

Overordnet viser studiet, at alle parametrene var signifikant associeret med CD eller UC i enten den statiske eller tidsafhængige analyse. For CD viste 16 ud af 17 parametre statistisk signifikante statiske forskelle mellem CD-cases og baggrundsbefolkningen, mens 12 ud af 17 parametre viste signifikante tidsafhængige forskelle. For UC viste 16 ud af 17 parametre signifikante statiske forskelle, og 15 ud af 17 tests viste signifikante tidsafhængige forskelle.

Inden for normalområdet

De største forskelle mellem IBD-patienternes og kontrollernes blodprøver sås i det sidste år op til diagnosen. Det er ikke så overraskende, pointerer Marie Vibeke Vestergaard.

”Vi ved, at nogle af parametrene er påvirket, når man er IBD-patient, og der er ofte en lille forsinkelse på diagnosen, så det er naturligt, at vi ser de største forskelle i året op til diagnosen.”

For mange af parametrene blev forskellen mindre, jo længere tid man kom fra diagnosen, men selv otte år før diagnosen havde CD-patienterne højere niveauer af leukocytter, neutrofilocytter og trombocytter sammenlignet med kontrollerne. Seks år før diagnosen havde de højere niveauer af c-reaktivt protein (CRP) og lavere niveauer af hæmoglobin, og fem år før diagnosen havde de højere niveauer af monocytter og lavere niveauer af jern, albumin og bilirubin sammenlignet med kontrollerne.

Der var også signifikante forskelle på UC-patienternes og kontrollernes blodprøver, dog kun op til fem år før diagnosen. UC-patienterne højere niveauer af leukocytter fem år før diagnosen, fosinofiler og trombocytter fire år før diagnosen og CRP og neutrofilocytter tre år før diagnosen.

Selvom der var forskelle på IBD-patienternes og kontrollernes blodprøver længe før diagnosen, så var alle blodprøverne inden for normalområdet.

”Det giver god mening og forklarer formentlig, hvorfor de først bliver diagnosticeret med IBD senere. Hvis de havde haft skæve værdier, havde de nok fået en diagnose tidligere. Blodprøverne vækker ikke opsigt på individniveau, men når vi ser på en stor mængde data, finder vi signifikante forskelle. Det er selvfølgelig en udfordring, hvis man gerne vil omdanne resultaterne til en test, der kan forudsige risici for det enkelte individ, idet forskellene ikke er kæmpestore,” siger Marie Vibeke Vestergaard.

Et skridt mod forebyggelse

Det er nærliggende at undersøge, om man ved at analysere blodprøver kan estimere risikoen for at udvikle IBD inden for x antal år, og det har forskergruppen fra PREDICT da også forsøgt, dog indtil videre uden held.

”Vi forsøgte at lave en test, som inkluderede fem parametre, men det er formentlig slet ikke nok, når forskellene mellem parametrene ikke er store. Vi arbejder på at få så mange prækliniske prøver som muligt, men hvis det lykkes at udvikle en test, som kan afsløre, hvem der har stor risiko for at udvikle IBD, så åbner det for en række nye spørgsmål: Hvem skal testes, og hvad stiller man op, hvis man får at vide, at man har en høj risiko for at udvikle en sygdom inden for x antal år? Skal vi så begynde at behandle personer, som faktisk er raske, for forebygge eller mildne sygdommen? Eller skal vi til at rådgive om forebyggende livsstil eller noget helt tredje,” spørger Marie Vibeke Vestergaard, som også ser andre perspektiver i resultaterne.

”Vi har fået en bedre forståelse af IBD’s prækliniske fase og dermed også af, hvordan sygdommen opstår og udvikler sig. Det kan potentielt bane vejen for nye targets og behandlingsmetoder,” siger hun.