Tarmbakterier kan måske behandle tarmsygdomme i fremtiden

Tarmbakteriernes betydning for vores sundhed er et hot emne, også inden for behandlingen af kroniske inflammatoriske mave-tarm sygdomme. Der findes lovende resultater, men om behandlinger kan blive til virkelighed vides endnu ikke.

De senere år har forskere landet over i stigende grad stillet mikroskopet skarpt på menneskekroppens forunderlige tarmbakterier. Flere studier peger nemlig på, at tarmbakterierne er afgørende for vores helbred. Dermed vil vi med mere viden om dem kunne finde nye behandlingsmuligheder og måske ligefrem på sigt kunne kurere blandt andet kroniske mave-tarm sygdomme som Crohns sygdom, Colitis Ulcerosa og irritabel tyktarm.

En af de forskere, der er meget optaget af mikrobiomet er laboratorieleder Dorit Vedel Ankersen, der på Ferring Gastromedicinsk Laboratorium for eSundhed i Nordsjælland råder over en fryser fyldt med afføringsprøver.

Dorit Vedel Ankersen og alle andre forskere på området ved, at mennesket har en anden sammensætning af bakterier, hvis vedkommende har en tarmsygdom – diversiteten er reduceret. Men hverken hun eller andre forskere ved med sikkerhed, hvad der kom først: Er det den ændrede bakteriesammensætning, som forårsager sygdommen, eller er det sygdommen, der har resulteret i den ændrede bakteriesammensætning?

”Det prøver vi at finde svar på. Grundlægende er tanken, at man ved hjælp af tarmbakterier kan ændre den syge tarmflora således, at patienterne får en anden sygdoms- eller helbredsstatus,” siger hun.

For at nå så langt er det vigtigt at kunne monitorere tarmfloraen, og her har Ferring Gastromedicinsk Laboratorium for eSundhed i samarbejde med det norske firma GA-analysis udviklet en hurtigtest, der tager tre dage frem for de hidtidige seks uger. Patienten får foretaget en afføringsprøve. Herefter bliver en række bakterier og bakteriestammer i afføringen sammenlignet med en gruppe raske menneskers bakteriesammensætning. Herudfra bliver patientens dysbiose vurderet på en skala fra 0-5. Hurtigtesten er lige nu ved at blive valideret før den skal implementeres. 

”Hvis vi kan monitorere en dysbiose i tarmen – hvornår den indtræffer, og hvordan den kan nedbringes – så er vi virkelig langt,” siger Dorit Vedel Ankersen.

Ukendt land forude

En anden forsker, der beskæftiger sig intenst med dette forskningsfelt, er professor og forskningsleder, Oluf Borbye Pedersen ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet. I en artikel publiceret i december 2016 i New England Journal of Medicine pegede Oluf Borbye Pedersen og hans amerikanske medforfatter blandt andet på, at tarmbakterier muligvis vil kunne bidrage til at kurere kroniske tarminfektioner som Crohns sygdom og tyktarmsbetændelse i fremtiden.

For ham at se er arbejdet i Nordsjælland interessant, men kun en lille brik i et meget stort puslespil, der handler om at kortlægge, hvordan de godt 1.5 kilo tarmbakterier, der lever i hvert menneske , påvirker vores sundhed og risiko for udvikling af sygdomme.  

”Man kan undersøge tarmbakterier på mange niveauer, men skal man i dybden, er det afsindigt ressourcekrævende både hvad angår tid og økonomi. En enkelt vurdering koster omkring 20.000 kroner og tager cirka to år fordi den skal udføres sammen med afføringsprøver fra mange andre for at kunne tolkes på en meningsfuld måde. Men at der bliver lavet mere overfladiske og målrettede vurderinger rundt omkring er positivt. Det kan bare ikke stå alene, for skal man ned og forstå sygdomsmekanismer og reaktioner på behandling, kommer man ikke udenom grundforskningen i tarmbakterier,” siger han.

Sammen med sine internationale forskerhold analyserer Oluf Borbye Pedersen ved hjælp af avancerede genetiske og matematiske  metoder sammensætningen og funktionen af de mange  billioner af tarmbakterier, som hvert menneske er vært for. Langt de fleste bakteriearter i tyktarmen lever uden adgang til ilt og  er vanskelige at dyrke ved traditionelle metoder i laboratoriet. Vi har af den grund ikke tidligere haft kendskab til hvem de er og hvad de laver. Med nye teknologiske metoder er det imidlertid lykkedes at kortlægge store dele af tarmmikrobiota via afføringsprøver.

”Så sent som i 2007 var det kun muligt at studere 10-20 procent af de forskellige tarmbakteriearter , fordi de fleste af dem ikke kan tåle ilt og dermed ikke kan dyrkes på sædvanlig vis  i petriskåle. Med de teknologiske landvindinger, hvor vi har kortlagt og i Nature offentliggjort hundredvis af nye matematiske ”bakterieskelletter”, er der åbnet for en ny forståelse af og et mere nuanceret syn på vores indre bakterieverden. Menneske og bakterier udgør en funktionel helhed, som vi kalder en superorganisme,” siger Oluf Borbye Pedersen og fortsætter: .

”I de sidste 70 år har vi gjort alt for at bekæmpe bakterier, vel at mærke de sygdomsfremkaldende bakterier, men de kommende 70 år bliver fokus formentligt på at fremme væksten af sundhedsfremmende bakterier, der lever sammen med os,” siger han.

Fra grundforskning til behandling

Håbet er, at de sidste 10 års grundforskning på sigt vil kunne bruges til sygdomsforebyggelse og behandling i praksis, men der er stadig langt igen, understreger Oluf Borbye Pedersen. Dog er der eksempler på forskningsresultater, der virker lovende. Heriblandt en undersøgelse fra Japan , der viser, at en cocktail af 17 forskellige typer af bakterier fra raske mennesker er i stand til at hæmme kroniske betændelsestilstande hos mus med allergi-betinget tarmbetændelse.

”Fra mus til mennesker er der et godt stykke vej, og for at kunne sige noget endeligt, skal der laves grundige behandlingsforsøg på mennesker, som lider af de kroniske inflammatoriske mave- tarm sygdomme,” siger han.