Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Pacemaker til patienter med gastroparese er effektfuld

En implanteret pacemaker i mavesækken nedbringer både sygdomssymptomer og hospitalsindlæggelser for patienter med gastroparese, viser dansk undersøgelse. Men fremtidens pacemaker er mindre invasiv, spår ekspert. 

Patienter med gastroparese kan ofte få lindret deres sygdomssymptomer ved at skifte medicin og undgå fiberrig kost. Men de hårdest ramte, der fortsat er plaget af voldsom kvalme, smerter, opkast og diarré, kan få implanteret en gastrisk neurostimulator i mavesækken. Det har forskere fra Aarhus Universitetshospital opnået gode resultater med, som er offentliggjort i Journal of Neurogastroenterology and Motility.

Seks måneder efter operationen havde 78 procent af patienterne opnået mindst en halvering af tiden med kvalme, og knap halvdelen af patienterne havde halveret antallet af dage, hvor de kastede op. Desuden var antallet af indlæggelsesdage halveret, hvorved operationen, der koster omkring 100.000 kroner at udføre, var ”cost-effective” efter to år. Det fortæller professor og overlæge Klaus Krogh fra Medicinsk Hepatologisk og Gastroenterologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

”Selvom operationen har eksisteret i mange år, har det være omdiskuteret, hvor effektiv den var. Den er svær at teste, fordi man er nødt til at have en syg kontrolgruppe, der ikke modtager behandling. Det har mange forskere ment var uetisk. Et stort fransk studie har for nyligt dokumenteret effekten. I Aarhus har vi fulgt op på vores resultater gennem årene. Og der er ingen tvivl om, at der er en effekt ved operationen,” siger han.

Temporære pacemakere er fremtiden

Gastroparese defineres som forsinket tømning af mavesækken uden underliggende mekanisk obstruktion og fører typisk til kvalme, opkast og diarré eller forstoppelse. Årsagen til, at neurostimulatoren virker mod gastroparese, er formentlig, at signalerne fra mavesækken til hjernen bliver forstyrret, så patienten ikke registrerer det som kvalme, smerter eller opkastningstrang, selvom mavesækken stadig er fyldt.

I dag er det kun cirka ti patienter om året, der får implanteret en neurostimulator, men behovet er sandsynligvis større, mener Klaus Krogh. Idet operationer altid er forbundet med infektionsfarer og andre komplikationer, er forskerne dog på udkig efter mindre invasive løsninger.

På Aalborg Universitetshospital forsøger man sig i disse år med temporære pacemakere, der stimulerer nerverne på halsen frem for i mavesækken.

”Dermed slipper vi for at operere patienterne,” siger Asbjørn Drewes, der er overlæge og klinisk professor ved Aarhus Universitetshospital og forklarer:

”Vi ved ikke helt, hvorfor pacemakeren egentlig virker. Efter operationen kan vi ikke måle, at tarmen eller mavesækken for eksempel bevæger sig mere normalt. Det tyder på, at effekten måske er på kvalmecentret i stedet for selve mavesækken. Og det center kan vi lige så godt stimulere via vagusnerven på halsen eller andre steder. Så jeg tror, det er hér, fremtiden ligger,” siger han. 

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift