Psykiatriens penge går til alt muligt andet


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Børn og voksne med ADHD skal behandles forskelligt

Christina Mohr Jensen

Et nyt stort studie af effekt og bivirkninger ved forskellige typer af ADHD-medicin slår nu fast, at børn og unge behandles bedst med methylphenidat (f.eks. Ritalin) og voksne med amfetaminbaserede præparater.

På baggrund af en gennemgang af 133 kliniske forsøg har studiet i en såkaldt netværks-metaanalyse sammenlignet data for alle de ADHD-præparater, der findes og set på deres indbyrdes virkninger og bivirkninger over en periode på 12 ugers behandling i forhold til symptomer og generelt velbefindende.

”Hidtil har vi vidst meget om de enkelte præparater i forhold til placebo. Men nu har vi for første gang fået et overblik, som vægter de forskellige adhd-præparater i forhold til hinanden og gør det på tværs af børn, unge og voksne. Og det har givet os ny viden om, at voksne formodentlig skal behandles anderledes end børn,” fremhæver psykolog Christina Mohr Jensen, som har været med på forskerholdet. Hun er lektor i klinisk psykologi på Aalborg Universitet og arbejder i psykiatrien i Region Nordjylland med børn og unge med ADHD.

Et skift i praksis

For børn og unge ligger studiets resultater i tråd med den gældende praksis herhjemme. Men på voksenområdet forventer hun, at der kommer til at ske et skifte.

”Nu er det relativt historisk nyt, at voksne også er en målgruppe, når det gælder ADHD. Og det er også forholdsvis nyt, at amfetamin-præparaterne er godkendt. Derfor har man formodentlig i forhold til de voksne fulgt samme praksis som for børnene. Og her ser det ud til, at vi kan tænke anderledes fremover,” siger Christina Mohr Jensen.

En anden konklusion, som forskerne bag den nye netværks-metaanalyse kommer med, er, at ADHD-medicin ser ud til at virke, og at effekten forhold til de studerede outcomes synes at opveje skadevirkningerne.

Studiet sammenligner lægemidler som amfetaminer, methylphenidat og guanfacin, foruden nogle, der anvendes, selvom de ikke er godkendt til ADHD-behandling i Danmark, såsom clonidin og buproprion. Generelt er lægemidlerne mindre effektive og giver flere bivirkninger blandt voksne end blandt børn, uden at forskerne har kunnet finde en årsag. I forhold til børn er amfetaminer godt nok marginalt mere effektive til børn end methylphenidat. Men da amfetaminerne tåles dårligere, bliver præferencen til denne aldersgruppe methylphenidat. I modsætning hertil er amfetaminer hos voksne med ADHD både mere effektive end andre midler og tolereres lige så godt. Disse forskelle har ikke tidligere været kendt, ifølge studiet. 

Behov for studier over længere perioder

Da både børn og voksne typisk bruger ADHD-medicin i meget længere perioder end tre måneder, er der, ifølge Christina Mohr Jensen, et stort behov for langtidsstudier af lægemidlerne mod ADHD.

”Vores intention med det aktuelle studie var både at have det korte, mellemlange og lange perspektiv på. Men det måtte vi konstatere, at der ikke er data nok til,” siger hun.

Hun peger bl.a. på én bivirkning, som forskerne gerne vil vide mere om:

”Én kendt, hyppig bivirkning er forhøjet puls. Og hvad betyder det på langt sigt? Øger det eksempelvis risikoen for mere alvorlige hjertekarlidelser på længere sigt eller ej? Det ville vi gerne have kunnet udtale os om,” siger hun og tilføjer, at dette med randomiserede langtidsstudier dog rejser et både behandlingsmæssigt og etisk problem for dem, der randomiseres til ikke at få medicinen over f.eks. en to-tre årig periode.

Det nye studie er netop offentliggjort i The Lancet Psychiatry.

Berigtigelse

Medicinsk Tidsskrift bragte i april en artikel om, at DSAM satte faktaark om hjemmefødsler på pause. Artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om baggrunden for beslutningen. Det er således ikke korrekt, at Sundhedsstyrelsen i sit høringssvar til DSAM i december 2018 kaldte oplysningerne i udkastet ”forkerte og i direkte modstrid” med deres eget daværende og stadig ikke færdigreviderede udkast til retningslinjer. Medicinsk Tidsskrift beklager.

Peter Rossing efter ADA: Type 2-retningslinjer skal revideres igen

ADA: Nye lægemidler og ny evidens ændrer diabeteslandskabet hastigt, og det er allerede tid til igen at tage retningslinjerne for behandling af type 2-diabetes op til revision, vurderer professor Peter Rossing, der har været med til at lave de internationale og danske guidelines på området.

Ny ADA-EASD-konsensus rapport for type 1-diabetes på trapperne

ADA: Et uddrag af en konsensus rapport fra den amerikanske og europæiske diabetesassociation ADA og EASD blev fremlagt under ADA 2021 med bidrag fra dansk professor. Forfatterne bag efterlyser feedback fra deltagere på sessionen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo