Kristian Lunds blog


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Jobcentret gør psykisk tilstand værre - nu undersøges årsager

Meget tyder på, at menneskers psykiske tilstand bliver dårligere, når de skal afklares til førtidspension. F.eks. viser finske og norske registerstudier, at det mentale helbred forværres i perioden op til afklaringen og forbedres igen bagefter.

Hvorvidt og hvordan sygemeldte i det danske system påvirkes psykisk, og hvem der påvirkes mest, og hvad man kan gøre ved det, er emnet for et forskningsprojekt, der er sat i gang i regi af Psykiatrifonden og støttet af SIND – Landsforeningen for Psykisk Sundhed. Studiet baserer sig på et spørgeskema med svar fra mindst 1000 mennesker, som bl.a. hverves via fagforeninger. Hovedforfatter til studiet er sociolog Anne Marie Kaae, som siger:

”Vi håber at få en ny solid viden ud af vores studie. For hvis det forholder sig sådan, at der er noget i jobcenter- og afklaringssystemet, der gør, at folk får det psykisk dårligere, er det et stort problem. Meningen er jo, at systemet skal hjælpe folk til at komme videre i deres liv på den ene eller anden måde. Men hvis der sker det modsatte, er det vigtigt at få sat spot på det. For så skal der gøres noget ved det.”

Leder efter forklaringer flere steder

Et af de forhold, som studiet fra Psykiatrifonden vil undersøge er, om livskvaliteten og det psykiske helbred påvirkes af jobcenterkontakten, og hvis det gør, hvem der får det dårligst. I Psykiatrifonden har man en formodning om, at det er dem, der i forvejen har en psykisk lidelse. Men det er der altså endnu ingen sikker viden om. Et andet fokus i studiet er, hvor forklaringerne skal findes på, at folk måske får det dårligere.

”Vi leder efter forklaringerne flere steder. Dels prøver vi at afklare de forskellige aspekter af sagsbehandlingen, og hvilke aktiviteter folk der skal igennem, og så spørger vi respondenterne, hvordan deres livskvalitet og helbred påvirkes undervejs – af møder, udredning og forløb med psykolog, virksomhedspraktik og arbejdsprøvning eller andet,” fortæller Anne Marie Kaae.

Mulige manglende kompetencer i jobcentret

I forbindelse med fleksjob- og førtidspensionsreformen fra 2013 skete der bl.a. det, at afklaringsforløbene generelt blev længere, at der kom mere fokus på dem, og at det blev slået fast, at målet er at få alle i arbejde – også de syge. Siden har man i medierne hyppigt kunne læse historier bl.a. om, at de, der bruger jobcentret, ofte ikke oplever medarbejderne kompetente, mens andre historier har handlet om, at mange også oplever et modsætningsforhold mellem jobcentrets sigte, og f.eks. lægerne og psykiaternes sigte med klienten/patienten. I hvilken udstrækning der er noget om dette, vil også indgå i undersøgelsen, hvor respondenterne bliver bedt om deres vurdering af sagsbehandlerne, og om jobcentret ser bort fra udtalelser fra læge, psykolog eller psykiater.

Studiets resultater vil blive offentliggjort i forsommeren 2019.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter