Kristian Lunds blog


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Ritalin påvirker børns hvide substans

Børn, der får Ritalin mod ADHD, risikerer at hjernens signalbærende hvide substans bliver påvirket.

Det viser en ny undersøgelse, hvor forskere fra Institut for Radiologi og Nuklear Medicin ved Academisk Medicinsk Center på Universitet i Amsterdam, har testet børn og yngre voksne, der ikke tidligere har fået methylphenidat (MPH).

MPH er blandt andet stoffet i Ritalin, som ordineres til behandling af ADHD. Det er effektiv hos op mod 80 procent af patienterne.

Men forskerne ved ikke meget om stoffets virkning på hjernens udvikling, herunder hjernens hvide substans, som er vigtig for læring og hjernefunktioner og koordinering af kommunikation mellem forskellige hjerneområder.

De hollandske forskere undersøgte derfor 50 drenge og 49 unge voksne mænd, der var blevet diagnosticeret med ADHD, men endnu ikke havde fået MPH mod lidelsen.

"Tidligere undersøgelser har alle forsøgt statistisk at se på virkningerne af ADHD-medicin," fortæller dr. Liesbeth Reneman, der er seniorforfatter på undersøgelse, som er offentliggjort i tidsskriftet Radiology.

"Vi er de første, der har undersøgt medicinsk naive patienter i denne sammenhæng, hvilket naturligvis er afgørende, hvis du vil vide, hvordan ADHD-medicin påvirker den udviklende hjerne."

Patienterne fik enten MPH eller placebo i 16 uger. Før og en uge efter behandlings ophør foretog forskerne en MR-scanning inklusive diffusion tensor imaging (DTI), en teknik, der hjælper med at vurdere hvidt stof.

DTI angiver et mål kaldet fraktioneret anisotropi (FA), som menes at afspejle vigtige aspekter af hvidt stof, såsom nervefiberdensitet, størrelse og myelinering - processen med at overtrække nervefibre for at beskytte nerven og hjælpe den med at videresende signaler mere effektivt.

Hos drenge med ADHD var de fire måneders behandling med MPH forbundet med forøget hvid substans ifølge FA-målingen. Virkningerne var dog aldersafhængige, da de ikke blev observeret hos de yngre voksne mænd, som blev behandlet med MPH.

"Resultaterne viser, at ADHD-medicin kan have forskellige effekter på udviklingen af ​​hjernestruktur hos børn kontra voksne," siger dr. Reneman.

"Hos voksne mænd med ADHD, og ​​både drenge og voksne mænd, der fik placebo, var der ikke ændringer i FA-målingen, hvilket antyder, at virkningen af ​​methylphenidat på hjernens hvide stof moduleres efter alder."

Dr. Reneman og hendes kolleger studerer nu de langsigtede implikationer af disse fund på ADHD-adfærd. Mange ADHD-patienter bruger medicin i årevis, så langtidsvirkningerne af MPH-behandling udgør et vigtigt forskningsområde. I mellemtiden ønsker forskerne, at der kommer strammere regler for ordination af ADHD-medicin, især fordi MPH ikke bare ordineres til et stigende antal børn, men også i yngre aldre.

"Vores data understreger allerede nu, at brugen af ​​ADHD-medicin til børn skal overvejes nøje, indtil vi ved mere om de langsigtede konsekvenser af at ordinere methylphenidat i en ung alder," siger dr. Reneman.

"Lægemidlet skal kun ordineres til børn, der faktisk har ADHD og er væsentligt påvirket af det."

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter