Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Bekymrende psykiatrisk vejrudsigt: Stilhed før stormen

Lige nu er der relativ ro i det psykiatriske sundhedsvæsen, fordi patienterne enten er sendt hjem eller selv holder sig væk. Det betyder dog selvsagt ikke, at patienterne er blevet raske. Tværtimod.

Og fra mange sider ventes et voldsomt rykind på bagkanten af krisen, som vil belaste psykiatrien mere end normalt. Derfor haster det med en plan for, hvordan situationen skal gribes an, så den ikke spinner ud af kontrol, lyder det fra bl.a. Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS).

”Hvis vi skal vise rettidig omhu, bør vi se at få nedsat en hurtigtarbejdende taskforce bestående af mennesker med viden om behandlings- og socialpsykiatrien. For der er ingen tvivl om, at vi får brug for en velovervejet plan for, hvad pokker vi stiller op, når vi efter krisen forventeligt får store grupper af patienter tilbage, og nu med endnu større problemer,” siger Gitte Ahle, formand for DPS.

Hun peger på undersøgelser fra tidligere traumatiske begivenheder som f.eks. 9/11, hvor forskere efterfølgende dokumenterede, at patienterne nok holdt sig væk i forløbet, men at de bagefter kom retur i en endnu dårligere forfatning. Samme undersøgelser har også vist, at det er de mindst ressourcestærke patienter, som det i situationerne går hårdest ud over.

For lidt fokus på de udsatte

Af samme grund løber det Gitte Ahle koldt ned ad ryggen, når hun hører socialminister Astrid Krag sige, at hjælpen til de mest udsatte bl.a. skal komme via en øget støtte til de frivillige organisationer.

”Ministeren siger jo, at de socialt udsattes velfærd beror på disse organisationer. Og det ved vi måske godt, men det er bare meget, meget forkert, at det er sådan. De skal have hjælp fra samfundet på samme måde som andre. Og det er lige nu ikke bare tydeligere end nogensinde, men haster i den grad også,” siger formanden.

Særligt bekymret er hun for alle dem, der isolerer sig derhjemme. Dvs. dem, som plejer at blive indlagt, men som i øjeblikket holder sig væk, fordi de er hundeangste for at få corona. De ved, at de vil dø af den. Derfor efterlyser hun fra politisk hold et langt større fokus på de mest sårbare psykiatriske patienter og på de socialt udsatte, og meget gerne en øget støtte til socialpsykiatrien.

At patienterne får det dårligere som følge af manglende behandling, viser al erfaring. Og konsekvensen af det kan man for nogle af de mest syge kun gætte på, siger Gitte Ahle:

”Men man kan da godt frygte, at nogle af dem, vi plejer at se akut på hospitalerne, går hen og bliver farlige for både sig selv og andre. Det gælder de mest psykotiske og de maniske, som også kan lave de mest forfærdelige ting, inden de bliver opdaget.”

Behov for akut indsats efter krisen

Også i patient- og pårørendeforeninger som f.eks. landsforeningen SIND og Bedre Psykiatri forventer man et øget pres i kølvandet af coronakrisen.

”Der er ingen tvivl om, at den aktuelle situation er voldsomt udfordrende for mange sårbare og psykisk syge mennesker, og at de får det stadig dårligere. Derfor vil der helt sikkert opstå et kæmpebehov for en akut indsats og hjælp til patienterne efterfølgende,” siger Thorstein Theilgaard, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Foreningen er netop nu i gang med at indsamle information fra sine pårørende-medlemmer, som bliver spurgt, hvorvidt de oplever en ændret hjælp på grund af corona. Det sker, fordi man gerne vil følge med i, om mennesker med psykisk sygdom og pårørende får den hjælp, de har brug for og ret til. Og de foreløbige svar bekræfter, at det er de mest sårbare, der rammes hårdest.

”Indtil videre ser det ud til, at coronakrisen går mest ud over dem, der normalt har bostøtte, støtte- og kontaktpersoner o.l. Her har kommuner enten trukket hjælpen helt tilbage, eller kontakten er overgået til videokontakt. Og det skaber nogle store udfordringer,” fortæller han og tilføjer, at der også ser ud til at være et issue ift. de manglende besøg på hospitalerne, idet de opleves som en dramatisk forandring for både de indlagte og pårørende.

Både Thorstein Theilgaard og formand i SIND, Knud Kristensen, er tilfredse med, at politikerne har erkendt, at der også er et stort mentalt element ved corona-krisen. Og de peger på videnskabelige studier, der viser, at mennesker i sådanne situationer kan reagere med at få både angst, depression eller PTSD. For normalt raske mennesker vil det oftest have midlertidig karakter, men hos de psykisk sårbare, kan det sætte langvarige spor.

”Der er ingen tvivl om, at coronaen vil skubbe en psykiatrikrise foran sig. For alle de patienter, der lige nu ikke får nok behandling og hjælp, kommer vi på den anden side af krisen til at se i psykiatrien og andre steder,” siger Knud Kristensen.

Han håber, at krisen på denne lidt bagvendte måde vil føre det positive med sig, at alle får øjnene op for, hvor stort behovet er for at få gennemført psykiatrihandlingsplanen. Men han understreger også, at de psykiatriske patienter ikke kan vente på denne, og at der bliver behov for akut ekstra hjælp i takt med at corona-krisen ebber ud.