Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Flest kvinder bliver i dårligt humør af corona

Ganske vist er det flest mænd, der bliver syge af COVID-19, men krisen slider mest på kvinders psykiske tilstand.

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet og Universitetshospital ledet af professor Søren Dinesen Østergaard.

”Vi konstaterer, at andelen af danske kvinder, som er i højrisiko for depression, voksede fra knap 25 procent i 2016 til næsten 29 procent i perioden fra 31. marts til 6. april i år, som er to til tre uger efter lockdown,” siger han om undersøgelsesresultatet, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Acta Neuropsychiatrica.

Og han er med egne ord ikke synderligt overrasket over resultaterne. Ikke i en tid, hvor ingen aner, hvad morgendagen bringer hverken privat eller arbejdsmæssigt, hvor håndtryk er blevet noget farligt, og hvor de ting, vi har glædet os til, må aflyses eller udskydes på ubestemt tid, som han siger.

De to befolkningsundersøgelser, som studiet holder op imod hinanden, er baseret på WHO’s anerkendte trivselsindeks, WHO-5. Det korte spørgeskema bruges bl.a. af praktiserende læger, når de vurderer, om en patient bør udredes for depression. Princippet er, at man ud fra fem spørgsmål opnår en samlet score, der helst skal være så høj som muligt. Er den under 50, er sandsynligheden for, at der er tale om depression, betragtelig, forklarer Søren Dinesen Østergaard.

Flere indløste recepter

”Andelen af kvinder, der scorer under 50, er markant højere end hos mændene, hvilket ikke overrasker, eftersom depression er ca. dobbelt så hyppig hos kvinder som hos mænd. Det bemærkelsesværdige er stigningen på de godt fire procentpoint – svarende til en stigning på 17 procent – siden 2016, mens stigningen hos mændene er mindre og ikke statistisk signifikant,” siger Søren Dinesen Østergaard.

Han tilføjer, at der naturligvis kan være andre årsager end coronakrisen til, at kvinders trivsel er dalet mærkbart, men resultaterne er i overensstemmelse med andre undersøgelser af den psykologiske reaktion på coronapandemien. 

”Jeg har netop set en rapport fra et stort amerikansk forsikringsselskab, der viser en stigning på over 20 procent i antallet af indløste recepter på medicin mod angst, depression og søvnløshed i perioden fra medio februar til medio marts i år. Forsikringsselskabet har kun offentliggjort kønsspecifikke tal for angstdæmpende medicin, hvor stigningen var på 23 procent hos mænd og 40 procent hos kvinder, så det stemmer godt overens med den tendens, vi observerer for danskernes psykiske trivsel,” forklarer Søren Dinesen Østergaard, som i øvrigt langtfra er overbevist om, at kvinder af natur har større tendens til at reagere på coronakrisen end mænd. 

”Vi har en hypotese om, at mænd også lider i denne tid – men at det blot kommer til udtryk på en anden måde, og det kan vi formentlig sige noget mere om, når næste del af vores spørgeskemaundersøgelse er afviklet,” siger Søren Dinesen Østergaard.

Søvnapnø: Dagstræthed er en svær størrelse

Mange patienter i behandling for obstruktiv søvnapnø føler sig stadig trætte og uoplagte i dagtimerne trods behandlingen. Men patienternes træthed er ofte summen af mange faktorer, og det kræver en stor indsats af patienterne selv at mindske trætheden.

Steroidfrygt hos forældre kan forværre AD hos deres børn

Forældres frygt for steroidbehandling er forbundet med alvorligere sygdomsforløb hos børn med AD. Frygten er størst hos patienter med lav uddannelse, og praktiserende læger og apotekere er desuden også mere skeptiske over for steroider end dermatologer.

Professor om ny medicin: Helt utrolig spændende udvikling

Speciallægerne venter med spænding på fremtidens næste biologiske behandlingsmuligheder. Med præparater, der formentlig kan gribe type-2 inflammation lige under epitelet, inden inflammationen når at ødelægge og aktivere de vigtige celler ved type-2-sygdomme, kan man nemlig behandle endnu tidligere og mere effektivt.

Hyperhidrose er en overset sygdom med gode behandlingsmuligheder

Der findes gode behandlingsmuligheder mod overdreven svedproduktion, men alt for mange er for tilbageholdende med at søge behandling, mener læge Charlotte Näslund Koch om lidelsen, som op mod 300.000 danskere lider af.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter