Elektrochok øger ikke risiko for demens senere i livet

Selvom elektrochok kan påvirke hukommelsen, øger det ikke risikoen for demens på længere sigt. Det slås fast i et nyt studie, som konkluderer, at resultaterne bør tjene til beroligelse af både patienter, pårørende og klinikere.

“Det vigtige budskab er, at ECT er en effektiv behandling, som man ikke skal undlade at give patienterne på en formodning om at det senere i livet skader deres hjerne. For det kan vi ikke se, at det gør,” fastslår Simon Hjerrild, overlæge og ph.d. ved afdeling for psykoser på Aarhus universitetshopital og studiets førsteforfatter .

I studiet så forskerne på over 1.000 patienter indlagt med depression eller bipolar lidelse og behandlet med elektrochok (ECT). De blev holdt op mod en kontrolgruppe på 3.000 patienter, der også havde været indlagt til behandling for en affektiv lidelse, men ikke havde fået ECT. Desuden blev de sammenlignet med en kontrolgruppe i baggrundsbefolkningen.

Det unikke i studiet er, at de alle blev fulgt i op til 40 år. Formålet var at se, om dem, der fik ECT-behandling, havde en større risiko end andre for senere i livet at få en demens-diagnose.

Resultaterne viste, at det i opfølgningsperioden var 13,45 procent af patienterne i ECT-gruppen, som havde udviklet en demensdiagnose. I kontrolgruppen var andelen på 10,53 procent, mens tallet i baggrundsbefolkningen var 8,43 procent. Mellem de to første grupper var forskellen ikke statistisk signifikant, men i forhold til baggrundsbefolkningen havde alle med en affektiv lidelse, uanset om de blev behandlet med ECT eller ej, en højere risiko for udvikling af demens.

“Nogle af mine kolleger undersøgte for få år siden på risikoen for at udvikle demens på kort sigt - dvs. fem år, og fandt ikke, at ECT øgede risikoen for demens. Og ser man samlet på de to studier, kan man sige, at der hverken på kort eller langt sigt er risiko for at få en demens-diagnose efter ECT-behandling for depression,” understreger Simon Hjerrild.

Ingen kumulativ effekt

I hans studie ses der ikke på omfanget af ECT-behandling. Det har til gengæld et britisk studie tidligere gjort. Derfor er Simon Hjerrilds bud, at der formentlig ingen kognitiv kumulativ effekt er af behandlingen.

Han peger på, at der er nogle mennesker med depression, som oplever blivende hukommelsesmæssige forandringer efter ECT, men mener også, at det ofte kan være dem, der ikke har haft så god effekt af ECT-behandlingen, da depression i sig selv er forbundet med hukommelsesmæssige vanskeligheder.

Aarhus-studiet, der dokumenterer, at ECT ikke giver demens, føjer sig til andre studier, der viser, at man ikke kan finde tegn på fysiske skader i hjernen efter ECT-behandling, lige som man heller ikke kan se en risiko for øget forekomst af epilepsi eller andre neurologiske sygdomme.

“Man kan sige, at vores studie er endnu et pejlemærke at gå efter for dem, der er lidt nervøse for ECT’s påvirkning af hjernen på lang sigt. Nu kan vi sige: I skal ikke være så nervøse. Også til de klinikere, som vi ved er tilbageholdende med at give behandlingen,” siger Simon Hjerrild.

Blandt klinikerne er der dog modsat også mange, der hylder ECT-behandling som den mest effektive. Det gælder ikke mindst de klinikere, der selv har haft psykiske lidelser og er blevet behandlet med ECT. Det viser et andet studie af forekomsten af psykisk sygdom blandt læger, som Hjerrild og kollegerne er ved at færdiggøre.

“Her har vi spurgt læger, der har fået ECT-behandling af deres egen depression, hvilken behandling de vil foretrække, hvis de bliver syge igen. Og alle, der har fået ECT, vil foretrække dette igen, fremfor medicin eller terapi,” fortæller han.

Store konsekvenser af at undlade ECT

I stedet for at være så nervøse for konsekvenserne af at bruge ECT, skal man ifølge lægen, hellere vende problematikken om, og tale om konsekvenserne af ikke at bruge denne behandling til de sværeste depressioner:

“Der er jo det ved depression, at når man først har fået én, så er der 50 procent risiko for, at man får en mere. Og har man haft to, stiger risikoen til 70-80 procent. Og har man haft tre, begynder man at have en næsten 100 procents risiko for at få én mere. Men kan man bryde dette forløb tidligt med en effektiv behandling som ECT, kan man formentlig forhindre mange af de depressive episoder, som i sig selv udgør en risiko for at få demens - og samtidig forhindre megen lidelse,” påpeger Simon Hjerrild.

Studiet fra Aarhus er netop publiceret i tidsskriftet Journal of ECT.