Skip to main content

Psykiatrisk Tidsskrift

Begrænsede metoder til at vurdere selvmordstruede

Skrevet den . i kategorien Psykiatri.

Risiko for selvmord kan ikke vurderes ordentligt med hverken rating scales eller biologiske test.

Det viser resultatet af en metaanalyse publiceret i British Journal of Psychiatry. Problemet er, at disse former for selvmordsrisikovurdering er for upræcise og dermed resulterer i for mange falsk-positive og falsk-negative vurderinger.  Forskerne bag studiet vurderer, at en individualiseret klinisk vurdering og behandling af bestemte undergrupper af patienter fortsat er et vigtigt tiltag i forebyggelsen af selvmord. 

Igennem årene har man udviklet en række instrumenter til vurdering af selvmordsrisiko. Ifølge forfatteren til metaanalysen skete denne udvikling i bølger: initialt anvendte man klinisk vurdering alene, derefter standardiserede rating scales eller biologiske tests, og til sidst skalaer udledt af statistisk modellering. 

Forskerne bag studiet, som kommer fra University of Newcastle, New South Wales, Australien, identificerede 70 artikler, hvoraf 52 vurderede psykologiske rating scales, 17 vurderede biologiske markører og et studie undersøgte begge. De fleste patienter blev rekrutteret efter en selvskadeepisode, og den hyppigste opfølgningstid var et år.

Forfatterne undersøgte den positive prædiktive værdi (PPV), det vil sige, hvor mange af de patienter, som identificeres til at være i risiko for selvmord eller selvskadende adfærd, som reelt også er i risiko for selvmord eller selvskadende adfærd.

Samlet set var PPV for selvmord seks procent, mens PPV for selvskadende adfærd var 26 procent og  PPV for både selvskadende adfærd og selvmord var 36 procent.

Når udelukkende højkvalitetsstudier blev analyseret, var PPV for selvskadende adfærd 16 procent.

"Intet højrisiko klassificeringssystem var klinisk anvendeligt. De fleste patienter ville være klassificeret forkert som værende i høj risiko for selvmord (falsk positiv) og ville være allokeret til unødvendig behandling, mens mange ville være forkert vurderet som værende i lav risiko (falsk negativ) og således ikke ville få tilbudt den nødvendige behandling," konkluderer forfatterne.