PLO-formand: Aftale27 skal kunne samle det store flertal

PLO skal lande en Aftale27, som det store flertal af de praktiserende læger kan blive glade for.

Det var et af hovedbudskaberne i formand Jørgen Skadborgs mundtlige beretning på PLO’s repræsentantskabsmøde lørdag på Sørup Herregård i Ringsted.

Her gjorde han det klart, at en ny aftale om almen praksis ikke kun skal kunne godkendes af ledelsen eller repræsentantskabet, men skal kunne mærkes bredt ude i klinikkerne.

”Det er ikke nok, at vi får en aftale, som jeg, Aftaleudvalget eller bestyrelsen er glade for. Ja, end ikke holdningen i denne forsamling af gode kolleger er nok. Vi skal lande en aftale, som det store flertal af vores kolleger kan blive glade for,” sagde Jørgen Skadborg.

Aftale27 var et af de centrale temaer på mødet. Men den mundtlige beretning handlede også om, hvad der skal til for at holde PLO samlet i en tid, hvor vilkårene for almen praksis ændrer sig markant.

Familie-metaforen løb gennem beretningen som en tydelig opfordring til sammenhold, før PLO går ind i en tid med svære forhandlinger om Aftale27.

Skadborg advarede mod, at organisationen begynder at slå sprækker, og pegede på, at sundhedsområdet i nyere tid har set eksempel på, hvordan én stærk forening kan blive til flere svage.

”For flere stemmer giver ikke mere gennemslagskraft, indflydelse eller tyngde. Tværtimod,” sagde han.

På den baggrund kommer Aftale27 til at stå som en prøve på PLO’s sammenhold.

Den mundtlige beretning: Familien skal holde sammen

I den mundtlige beretning brugte Jørgen Skadborg et ægteskab som billede på forholdet mellem de praktiserende læger og regionerne.

”Danske Regioner inviterede mig for nylig til at holde gæstetalen på deres årsmøde i Aarhus – for at sende en hilsen fra de praktiserende læger. Her brugte jeg ægteskabet som et billede på vores forhold til regionerne: Et godt, gammeldags ægteskab. Langvarigt. Nogle gange godt, andre gange temmelig anstrengt. Men stadig i live, på trods af alle forudsigelser om, at vi nok snart går hver til sit.”

Han beskrev samarbejdet med regionerne som vigtigt, fordi PLO og regionerne har et fælles ansvar for primærsektoren. Forholdet mellem de praktiserende læger beskrev han som langt stærkere.

”Vores bånd til regionerne er vand i sammenligning med de kæder af blod, sved og tårer, vi praktiserende læger har smedet med hinanden gennem mange år.”

Han sammenlignede PLO med en familie, hvor medlemmerne er brødre og søstre, som skal holde sammen, også når uenighederne fylder.

”Hvis vi er gift med regionerne, så er I og vi den familie, som vi er født ind i og vokset op sammen med. Vi er brødre og søstre i den familie – det fællesskab – vi vil være en del af til vore dages ende, uanset hvad der sker.”

Han pegede også på, at sundhedsreformen vil betyde flere opgaver, flere forventninger og et tættere forhold til regionerne og det offentlige.

”For vi kommer ikke til at opleve mindre pres udefra. Tværtimod. Med sundhedsreformen kommer der flere opgaver. Flere forventninger. Og et endnu tættere – og mere krævende – forhold til regionerne og det offentlige i bred forstand.”

Den skriftlige beretning: Aftale27 bliver næste store slag

I den skriftlige beretning beskriver PLO, at Aftale26 blev godkendt med et overvældende flertal blandt medlemmerne. Den etårige aftale gav blandt andet et løft af basishonoraret uden specifikke forpligtelser og betød, at almen praksis i 2026 ikke er begrænset af en kollektiv økonomiramme.

Nu retter fokus sig mod Aftale27, som skal forhandles i skyggen af sundhedsreformen og de omfattende ændringer af rammerne for almen praksis.

PLO peger i den skriftlige beretning på, at Aftale27 blandt andet skal rumme forhandlinger om honorering af tværsektoriel kommunikation, praksisdrift, praksisformer, brug af vikarer, fravær, forskning, kvalitet, efteruddannelse og digitale løsninger.

Samtidig skal organisationen tage stilling til, hvad der fortsat skal reguleres i overenskomsten, og hvad der ikke længere skal bindes i aftalen, efter at konkurrencen mellem kliniktyper er blevet fri.

PLO fremhæver også konsekvenserne af den nationale fordelingsmodel og de differentierede normtal som et vigtigt tema. Organisationen fastholder, at ingen læger bør pålægges et højere normtal, end de ønsker, ud over den hidtidige lukkegrænse på 1.600 patienter.

Den skriftlige beretning beskriver også, at den nationale opgavebeskrivelse for almen praksis nu lægger op til både kendte opgaver og nye områder som senfølger efter kræft, kronikerpakker og demens.

PLO bakker op om en fælles national opgavebeskrivelse, men understreger, at opgaverne kræver flere læger, mere personale og en økonomi, der matcher ambitionerne.

PLAndel skal styrke lægernes egen model

Et andet centralt emne i den skriftlige beretning var etableringen af PLAndel – Praktiserende Lægers Andelsfællesskab.

Initiativet skal sikre, at almen praksis fortsat ejes og drives af praktiserende læger og ikke af kapitalfonde eller større koncerner. Andelsfællesskabet skal blandt andet udvikle fælles løsninger inden for HR, vikardækning, IT, AI og kvalitetsudvikling.

”Med PLAndel ønsker de praktiserende læger at robustgøre og videreudvikle den danske familielægemodel,” skriver PLO.

Bestyrelsen forventer, at de første tilbud til medlemmerne bliver klar før sommerferien.

Repræsentantskabet er PLO’s højeste myndighed og består i perioden 2025–2027 af 44 repræsentanter fra de fem regionale PLO-foreninger samt én repræsentant fra Færøerne. På mødet skulle repræsentantskabet ud over Aftale27 også drøfte strategi, nye vedtægter, etableringen af PLAndel og bemanding af sekretariatet i PLO-Østdanmark.