Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Professor: Ny klinisk vejledning fuld af dilemmaer

Annelli Sandbæk

De nye "Guidelines for type 2-diabetes -En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål" fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) er potentielt fuld af dilemmaer.

Det mener Annelli Sandbæk, professor og forskningsleder, Institut for Folkesundhed, Almen Medicin samt Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet.

Dilemmaerne bygger på, at vejledningen på den ene side skal være fair over for alle behandlingsmuligheder, men på den anden side skal guide de praktiserende læger nok til, at de føler sig ordentligt klædt på til at varetage behandlingen af patienter med type 2-diabetes. 

Der er tale om nogle faldgruber i forhold til den fine balance, der bør være mellem, at de praktiserende læger skal hjælpes til at træffe et kvalificeret behandlingsvalg – og at behandlingsvejledningen skal være fair over for alle behandlingsmuligheder, mener Annelli Sandbæk.

 ”Jeg kunne godt ønske mig, at der var bedre hjælp til de praktiserende læger. Der findes rigtig mange produkter, så viden om medicingruppernes fordele og ulemper er vigtigt i forhold til at vælge en behandling, hvor patienten får det, der er nødvendigt, men heller ikke mere,” siger Annelli Sandbæk. 

Annelli Sandbæk forstår godt, at det kan være svært at lave en vejledning, som på den ene side skal guide nok til, at de praktiserende læger føler sig rustede til opgaven med at behandle patienter med type 2-diabetes. På den anden side må vejledningen heller ikke blive så udførlig, at den praktiserende læge ikke længere føler sig i stand til at træffe et individualiseret behandlingsvalg baseret på samtaler med patienten, hvor den enkeltes ressourcer vurderes.

 ”Noget af det gode er, at forskellen på den absolutte effekt ved alle de medicinske behandlinger er lille. Der er ikke noget behandlingsvalg, som er en fejl eller en ulykke. Det er OK at starte en patient op på et præparat for derefter at lægge på og se, hvilken effekt det har,” siger Annelli Sandbæk.

Praktiserende læger skal have 'ro på'

Annelli Sandbæk mener, at det er detaljer, der adskiller de medicinske behandlinger, så derfor bør lægerne overordnet set ”have ro på,” som hun udtrykker det. Det er hendes holdning, at det primære fokus for de praktiserende læger skal være på at få patienternes langtidsblodsukker ned. Hvordan de gør det, er knapt så vigtigt. Derfor er fokus på livstilsændringerne også en vigtig del af de nye nationale behandlingsvejledninger, som Annelli Sandbæk gerne ser bliver fremhævet.

Hun mener, at det er meget vigtigt, at lægerne ikke føler sig usikre på opgaven med at behandle patienterne med type 2-diabetes, fordi usikkerhed hos lægen ifølge hende hurtigt kan resultere i, at han eller hun trækker på det, og ikke kommer i gang med en behandling.

Derudover mener hun, at det er vigtigt, at lægen virker selvsikker over for patienten, så tilliden holdes intakt. Når det er sagt, er det alligevel Annelli Sandbæks erfaring, at nogle patienter godt kan klare, at man har en dialog om, hvilken medicinsk behandling man skal vælge, baseret på den aktuelle situation, men at man efterfølgende korrigerer i behandlingen efterhånden, som lægen får et klarere billede af, hvordan patienten tager imod den medicinske behandling. 

 For at klæde de praktiserende læger godt på til opgaven efterspørger Annelli Sandbæk, at der er gode muligheder for efteruddannelse og tværgående projekter ude i praksis. Hun mener derudover også, at det er meget vigtigt, at de praktiserende læger kan diskutere cases med specialisterne, når der er tvivlstilfælde. 

”Det er vigtigt, at der er nem adgang til specialisterne – samt at der er en kultur, hvor der ikke findes dumme spørgsmål, når de praktiserende læger ringer ind,” slår Annelli Sandbæk fast.

Kun en overordnet behandlingsvejledning

Hun mener, at en klinisk behandlingsvejledning aldrig kan blive mere end overordnet og beskrive den bedste behandling, men den kan aldrig stå alene. Den kliniske behandlingsvejledning skal altid følges op med dialog med patienten om, hvordan man gør det bedst lige nu, der hvor patienten er i dag, mener Annelli Sandbæk. 

I behandlingsvejledningen skal 2. behandlingsvalg italesættes og formidles, så det ikke bliver vanskeligt for lægen at vurdere, hvordan behandlingen skal gribes an, mener Annelli Sandbæk. 

”Vores patienter er ikke ens - de er i forskellige risikogrupper. Der skal altså tages stilling til, om en patient er i en risikogruppe, og hvor intensiv behandlingen i så fald skal være,” siger Annelli Sandbæk. 

Til det efterspørger hun et beslutningsstøtteredskab, som ved hjælp af et automatiseret system hjælper den praktiserende læge med at huske at tænke på alt det relevante, så der ikke er noget, der bliver glemt, når der skal træffes en beslutning om behandlingsvalg. Med et automatiseret beslutningsstøtteredskab vil patienterne også kunne tilbydes nogle fælles retningslinjer, fordi de praktiserende læger får en fælles måde at håndtere behandlingen på, siger Annelli Sandbæk.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter