Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Overvægtige diabetikere har øget risiko for kræftdød

EASD 2018: Overvægt og fedme øger diabetespatienters risiko for at dø af kræft i forhold til mennesker uden blodsukker-sygdommen.

Det viser en ny undersøgelse, der onsdag 3. oktober blev præsenteret som en poster (# 1117) på den europæiske diabetes-kongres, EASD, i Berlin (ePoster 1117).

Undersøgelsen med over en million mennesker fandt uventet, at personer med type 2-diabetes havde en øget risiko for at dø af kræftformer, der ikke er fedme-relaterede, hvilket tyder på, at der kunne være andre mekanismer, som forbinder diabetes og kræft.

Fedme er kendt for selvstændigt at øge risikoen for død af flere kræftformer (f.eks. bryst-, nyre-, tarm- og livmoderkræft). Hvorvidt der er en forbindelse mellem forhøjet BMI og overrisiko for at udvikle fedme-relateret kræft hos mennesker med type 2-diabetes står ikke ganske klart.

Forskere fra University of Manchester analyserede derfor data om 176.886 voksne med en gennemsnitsalder på 60 år med type 2-diabetes fra UK Clinical Practice Research Datalink og 852.946 matchede kontroller uden diabetes mellem 2008 og 2015 for at sammenligne risiko for at dø af 13 kræftformer (hvoraf flere kendte for at være fedmerelaterede), og for at vurdere sammenhængen mellem diabetikeres BMI og kræftdødelighed.

145.769 af diabetikerne havde fået målt deres BMI før diabetesdiagnosen. Resultaterne blev justeret for indflydelsesrige faktorer, herunder alder, rygning, etnicitet og deprivation.

I løbet af en gennemsnitlig 7,1 års opfølgning døde 9.606 diabetikere og 37.853 personer uden diabetes på grund af kræft.

Alt i alt blev det vurderet, at mænd med type 2-diabetes var 22 procent mere tilbøjelige til at dø af kræft end mænd uden diabetes. For kvinder var risikoen 31 procent højere.

Udover at både mænd og kvinder med diabetes var betydeligt mere tilbøjelige til at dø af fedme-relaterede kræftformer (henholdsvis 84 procent ​​og 47 procent højere) havde de også større risiko for at dø af ikke-fedme-relaterede kræftformer (henholdsvis seks procent og 18 procent højere) end personer uden diabetes.

Og diabetespatienter med en sygeligt høj BMI (35-39,9) havde en øget risiko for at dø af nogle specifikke fedme-relaterede kræftformer. Denne øgede risiko var stærkest for endometriecancer, hvor overvægtige diabetikere var mere end fire gange så tilbøjelige til at dø af sygdommen end deres sunde modstykker uden diabetes.

"Vores resultater understøtter ideen om, at fedme-relaterede mekanismer bidrager til den øgede risiko for at dø af kræft hos mennesker med type 2-diabetes," siger medforfatter Nasra Alam.

"Men den højere risiko for kræftformer, der ikke er fedme-relaterede, tyder også på, at der er andre årsager. Det virker sandsynligt, at faktorer forbundet med fedme og diabetes bidrager forskelligt til specifikke kræftformer."

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter