Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

DES-formand: Nye intelligente insulinpumper efterspørges i høj grad af patienter

Troels Krarup Hansen

At FDA har godkendt en såkaldt intelligent insulinpumpe, vækker interesse i det danske diabetesmiljø. Pumpen kan opdateres med nye funktioner via computeren og er kompatibel med CGM-teknologi til kontinuerlig glukosemåling.

Det er formand for Dansk Endokrinologisk Selskab, Troels Krarup Hansens opfattelse, at danske patienter ønsker sig insulinpumper, der matcher den, FDA netop har godkendt, men prisen er fortsat største hindring, mener han.

”Det, der er banebrydende nyt ved Tandem Diabetes Care t:Slim X2,denne pumpe er interoperationaliteten, der fungerer lidt á la et ”legoklodssystem”, hvor man kan
sætte en specifik censor sammen med pumpen, og dermed potentielt kan tilbyde patienten en individualiseret samlet løsning,” siger Troels Krarup Hansen, direktør på Steno Diabetes Center Aarhus og formand for DES.

FDA har netop godkendt insulinpumpen Tandem Diabetes Care t:Slim X2, som kan hjælpe patienter med type 1-diabetes til at få et mere stabilt blodsukker. Ved hjælp af teknologi kan den automatisk slukke for pumpen, hvis blodsukkeret er for lavt. Samtidig justerer den automatisk, at patienten holder sig inden for det blodsukkerniveau, han eller hun skal have, og så er den kompatibel med anden diabetesteknologi.

Insulinpumpebehandling er i følge Sundhedsstyrelsen indiceret til patienter med type 1-diabetes, som trods optimeret behandling med insulinpen ikke har tilfredsstillende
langtidsblodsukker og oplever problemer med hypoglykæmi eller stærkt svingende blodsukkerværdier.

”Patienter vil gerne have det nyeste og det bedste, og mange patienter med diabetes er opmærksomme på nye systemer. Der er helt klart et ønske fra patienternes side om at prøve nye, intelligente insulinpumper,” siger Troels Krarup Hansen.

Men det er dog ikke muligt at tilbyde pumpe til alle, der opfylder kriterierne, da økonomien spænder ben, fortæller Troels Krarup Hansen.

Teknologien inden for pumper udvikler sig lynhurtigt. Og den pumpe, FDA har godkendt, er i sig selv ikke banebrydende nyt, fordi der hele tiden sker en løbende udvikling af pumperne, mener Troels Krarup Hansen, som dog alligevel hæfter sig ved nogle af pumpens funktioner.

”I første omgang er insulinpumpen Tandem t:Slim X2 lanceret med en specifik censor, men på sigt kan der være potentiale i, at der kommer konkurrence om at udvikle andre lignede censorer, og det kan være med til at presse prisen på samlede systemer,” siger Troels Krarup Hansen.

Når man udvikler systempumper, der på sigt er kompatible med flere systemer, giver det potentielt patienterne flere valgmuligheder. Man kan eksempelvis forestille sig et fremtidsscenarie, hvor der er fem forskellige glukosemålere på markedet. Så får patienten mulighed for at vælge den, der passer bedst alt efter kriterier som størrelse, materialer eller pris, mener Troels Krarup Hansen.

”Det helt store problem med insulinpumper er prisen. Det er dyrere end at være behandlet med insulinpen,” siger Troels Krarup Hansen og peger på, at der fortsat er problemer med, at der er store forskelle i den økonomi, som er øremærket til insulinpumper fra landsdel til landsdel.

”Der går nok nogen tid, før nye pumper kan kommer med på udbudslisten,” siger Troels Krarup Hansen med tanke på økonomien, der ligger bag, og som i øjeblikket betyder, at der mange steder er venteliste til at få insulinpumpe.

De patienter, der eventuelt vil få tilbudt en Tandem Diabetes Care t:Slim X2 skal derfor nok være i en helt særlig situation, hvor svingende blodsukker eller individuelle forhold betyder, at de vil få tilbudt netop denne pumpe, fortæller Troels Krarup Hansen.

Han vurderer i øvrigt, at der findes andre pumper på markedet, som mere eller mindre kan det samme, men at forskelle som om pumpen er lavet af plastik eller andet materiale, kan spille en rolle for de patienter, som udvikler allergi, og dermed får behov for at skifte pumpe.

”Hos DES mener vi generelt, at insulinpumperne er sikre at anvende,” siger Troels Krarup Hansen.

”De bivirkninger, der kan være ved brug af pumpen, begrænser sig til, at nålen kan irritere, man kan udvikle allergi over for materialet, pumpen er lavet af, de plastre, som holder nålen på plads og andet, vi ikke vurderer som decideret farligt,” siger Troels Krarup Hansen.

På FDAs hjemmeside nævnes også bivirkninger som infektion, blødning, smerter i huden og hudirritation. Andre risici involverer, at der kan udvikles luftbobler eller blokeringer i røret, som betyder, at patienten ikke får den rette dosis insulin. Hvis pumpen ikke doserer den insulin, den skal, kan det i sidste ende føre til lavt blodsukker, højt blodsukker eller diabetisk syreforgiftning, skriver FDA.

Derfor kræver det også en aktiv involvering som patient, hvis man skal have en intelligent insulinpumpe. Man skal have viden om, hvordan man skal forholde sig, hvis pumpen holder op med at fungere. Den viden får man på et såkaldt pumpekursus, fortæller Troels Krarup Hansen.

”Vores pumpeteams har grundlæggende en meget stor viden om pumperne, og de får løbende kompetenceløft til et højt niveau. Det kræver naturligvis tilvænning, når vi får nye produkter, men hvis vi mangler viden om pumperne, henter vi den fra dem, der markedsfører produktet,” siger Troels Krarup Hansen.

Troels Krarup Hansen mener dog, at det generelt er et problem, at der mangler en national funktion, som løbende er opmærksom på, hvad der er på vej af ny diabetesteknologi. En slags pendant til Medicinrådet, men for teknologi inden for sundhedsområdet, hvor han skønner, at der løbende er behov for en samlet indsats for at holde overblik over feltet, da nye teknologiske løsninger hele tiden udvikles.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter