Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Moderat muskelmasse kan forebygge diabetes

Styrketræning er et effektivt middel til at reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes uden at man behøver tilbringe mange timer i motionscentret.

Det viser en ny undersøgelse fra Iowa State University, hvor forskerne har tjekket muskelmassen hos 4.500 voksne og efter at have taget højde for alder, køn og vægt konstateret, at en moderat muskelmasse reducerer risikoen for diabetes med 32 procent.

Den reducerede risiko var uafhængig af kardiorespiratorisk fitness, ligesom større muskelstyrke ikke reducerede risikoen yderligere.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Mayo Clinic Proceedings.

Duck-Chul Lee, der er lektor i kinesiologi ved Iowa State University og medforfatter på undersøgelsen, siger, at resultaterne er opmuntrende, fordi selv små mængder styrketræning kan hjælpe til forebyggelse af type 2-diabetes ved at forbedre muskelstyrken.

Det er dog svært at anbefale et optimalt niveau, da der ikke er nogen standardiserede målinger for muskelstyrken, siger han.

"Naturligvis vil folk gerne vide, hvor ofte man skal løfter vægte eller hvor meget muskelmasse de har brug for, men det er ikke så simpelt," siger Lee.

"Som forskere har vi flere måder at måle muskelstyrke på, f.eks. grebstyrke eller bænkpres. Der er brug for mere forskning for at bestemme den korrekte dosis styrketræning, da det kan variere for forskellige helbredsresultater og befolkninger."

Deltagerne i undersøgelsen lavede bryst- og benpres for at måle muskelstyrken. Disse målinger blev justeret for alder, køn og legemsvægt som potentielle forstyrrende parametre, hvilket er et eksempel på, hvorfor forskere siger, det er kompliceret at give generelle anbefalinger.

Deltagerne var mellem 20 og 100 år gamle og havde forpligtet sig til at gennemføre første og opfølgende undersøgelser.

Resultaterne viste, at moderat muskelstyrke reducerede risikoen for type 2-diabetes uanset livsstilsvalg som rygning og alkoholvaner eller sundhedsproblemer som fedme og højt blodtryk.

Oplysninger om mængden af styrkeøvelser var ikke tilgængelige for de fleste deltagere, bortset fra en lille gruppe, der viste en moderat sammenhæng mellem muskelstyrke og hyppighed eller dage om ugen med træning. Andre undersøgelser har fundet, at styrketræning forbedrer glukoseniveauer og reducerer taljeomkredsen, der er forbundet med type 2-diabetes og andre helbredsproblemer.

"Du kan ikke nødvendigvis se resultaterne af styrketræning på din badevægt, men der er flere helbredsfordele," siger Angelique Brellenthin, der er postdoktoral forsker i kinesiologi og har analyseret dataene.

"Det kan medvirke til at reducere risikoen for type 2-diabetes, selvom du ikke mister kropsvægt, og vi ved vedligeholdelsen af ​​muskelmasse hjælper os med at forblive funktionelle og uafhængige af hjælp hele livet," siger hun og anbefaler at starte i det små.

Det kræver ikke et fitness-medlemskab eller dyrt udstyr. Faktisk kan du starte hjemme ved at lave kropsvægtøvelser.

"Du kan få en god styrketræning med squats, planker eller lunges. Efterhånden kan du overveje at tilføje ekstra vægte eller vægtmaskiner."

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter