Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Politisk strid om håndtering af diabetiske fodsår

Kritik af forebyggelsen af diabetiske fodsår preller tilsyneladende af på sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Det fremgår af et svar, hun har givet Kirsten Normann Andersen, som har stillet spørgsmål til ministeren fordi hun synes, området trænger til større fokus. 

Et svar, som Kirsten Normann Andersen betegner som 'irriterende'.

Sundhedsminister, Ellen Trane Nørby, (V) mener, at der i det danske sundhedsvæsen er opmærksomhed på forebyggelse og behandling af fodsår og amputationer hos diabetespatienter.

Jeg ved, at forebyggelse og behandling af fodsår blandt diabetespatienter er noget, man har fokus på mange steder i landet, da amputationer er en alvorlig konsekvens. Når det kommer til behandling på diabetesområdet, har vi heldigvis rigtig meget viden om, hvad der virker,” skriver sundhedsministeren i et åbent svarbrev til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, som omhandler, hvilke initiativer Sundheds- og Ældreministeriet og Sundhedsstyrelsen har kendskab til for at forebygge diabetiske fodsår og amputationer.

Af konkrete initiativer nævner sundhedsministeren blandt andet, at man på Kolding Sygehus har haft stor succes med at forebygge amputationer ved hjælp af karkirugi.

I samme svarbrev vedr. spørgsmål nr. 577 som oprindeligt er stillet af folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen (SF) på vegne af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, svarer Ellen Trane Nørby blandt andet følgende:

(…) På Steno Diabetes Center Copenhagen arbejder man eksempelvis med sammedagsundersøgelser, hvor diabetespatienter kan få klaret både behandling og tjek for følge-sygdomme på samme dag, idet både diabeteslæger, fodterapeuter, diætister og motionstilbud er samlet under samme tag. Det skal være med til at sikre, at patienterne får de nødvendige forebyggende undersøgelser, eksempelvis af deres fødder, så fodsår kan forebygges og behandles, inden det fører til amputationer.”

Derudover henviser sundhedsministeren til Den Nationale Diabeteshandlingsplan fra 2017, herunder initiativ 10 i diabeteshandlingsplanen, som handler om at skabe en vidensbro, ”som skal få alt den gode viden, vi har, ud til de patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle, der har behov for den. Vidensbroen vil særligt have fokus på egenomsorg, hvoraf forebyggelse af fodsår naturligvis er en del, når man er diabetespatient,” skriver sundhedsministeren i svarbrevet.  

Sidst, men ikke mindst, har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som henviser til `National Klinisk Retningslinje for Udredning og Behandling af Diabetiske Fodsår. ´ Retningslinjen er fra 2013, og lister en række konkrete behandlingsforslag henvendt til patienter med kroniske fodsår.

Svarbrev er ikke fyldestgørende 


Kirsten Normann Andersen er ikke tilfreds med sundhedsministerens tilbagemelding. Hun mener, at ministeren går uden om at svare på, hvordan man bedst forebygger, at patienter kommer i risikozonen for udvikle diabetiske fodsår og få amputeret fødder eller underben. 

”Det irriterer mig, at sundhedsministeren har så meget fokus på, hvordan man kan behandle diabetiske fodsår, når det centrale for mig at se er, hvordan vi kan forebygge, at de opstår,” siger Kirsten Normann Andersen med henvisning til de kliniske retningslinjer fra 2013, som udgør en stor del af svarbrevet.

”Det er ærgerligt at tale så meget om behandling. Det bør først og fremmest handle om forebyggelse,” siger hun.

”De kliniske retningslinjer er for detaljerede og vil betyde, at patienter, som ikke har brug for det, vil blive sendt til undersøgelser, der er meningsløse for dem,” siger Kirsten Normann Andersen, som kalder det at skyde gråspurve med kanoner.

Karkirugi er ikke for alle

Operationer bør overordnet altid være sidste udvej, mener Kirsten Normann Andersen, som ikke mener, at karkirurgi er en optimal forebyggende indsats.

”Karkirurgi er fint for nogle patienter, men det er slet ikke alle diabetespatienter, der kan tåle det. Jeg mener derfor, at det er vigtigt at sætte tidligere ind med forebyggende indsatser hos en autoriseret fodterapeut,” siger hun.

Kirsten Normann Andersen mener derudover heller ikke, at det er relevant at tale om generel forebyggelse af diabetiske fodsår ved hjælp af sammedagsundersøgelser på Steno Diabetes Center. Hun ser Steno-centrene som et sted, der primært skal behandle dem, der har særligt komplicerede diabetesforløb. Hun mener i den forbindelse, at alt for mange patienter vil blive henvist til centrene, hvis de også skal håndtere forebyggelse af diabetiske fodsår hos eksempelvis svage og ældre patienter.

I stedet mener hun, at det bør være autoriserede fodterapeuter, som behandler patienterne. Henvisningen til disse skal gå igennem patientens egen praktiserende læge eller med hjælp fra plejepersonale med specialviden om diabetiske fodsår.

Diabeteshandlingsplanen fra 2017, som blandt andet lægger op til, at de praktiserende læger skal håndtere patienter med ikke-kompliceret diabetes, mener Kirsten Normann Andersen overordnet er et godt initiativ. Hun mangler bare, at sundhedsministeren i sit svarbrev forholder sig til, hvordan man konkret kan forebygge, at patienter udvikler diabetiske fodsår med hjælp fra autoriserede fodterapeuter allerede tidligt i forløbet.

”Jeg er enig med sundhedsministeren i, at viden om selvomsorg er vigtigt i arbejdet med at forebygge, at patienter udvikler diabetiske fodsår. Fodplejen er imidlertid svær at håndtere, hvis de er alene om den og i øvrigt er gamle og svage. De skal have hjælp fra en autoriseret fodterapeut,” siger Kirsten Normann Andersen.

Kirsten Normann Andersen forventer, at hun vil stille opfølgende spørgsmål på vegne af Sundheds- og Ældreudvalget til sundhedsministeren, da hun ikke mener, at Ellen Trane Nørbys seneste svar er fyldestgørende.

Fornuftigt at investere i fodsundhed for målgruppen

Umiddelbart er det indledningsvis dyrere, hvis man vælger at klæde alt fra social- og sundhedshjælpere til sygeplejersker og fodterapeuter på med opdateret viden omkring forebyggelse og pleje for diabetespatienter i risikogruppen for at udvikle diabetiske fodsår og få amputationer.

”Mange patienter har fodsår men får ikke behandlet dem korrekt fra starten. Jeg mener, at man mangler en samlet indsats i sundhedsvæsenet, som sætter fokus på tidlig og rigtig behandling af diabetiske fodsår,” siger Kirsten Normann Andersen og fortsætter.

”Hvis vi kan redde flere diabetespatienter fra at få fodsår og få amputeret et underben eller en fod, betyder det også, at de kan være selvhjulpne i længere tid. Det kan være et voldsomt handicap for eksempelvis en ældre diabetespatient at miste sit ben,” siger Kirsten Normann Andersen afsluttende. 

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter