SGLT2-hæmmere reducerer måske risikoen for nyresygdom

Udover en nedsat risiko for hjertekar-problemer ser de såkaldte SGLT2 hæmmere også ud til at kunne reducere risikoen for kronisk nyresygdom og død.

{snippet start}

Flere undersøgelser med både mus og mennesker har inden for det sidste halve år fokuseret på midlets påvirkning af nyrernes funktion.

Omkring 20 procent af nye patienter i dialyse har diabetes, der dermed er den hyppigste årsag til nyresygdom blandt dialysepatienter.

SGLT2-hæmmerne sænker glukoseniveauet ved at sænke nyrernes tærskel for sukker, således at patienten får glukosuri og et tab af cirka 60-80 gram sukker per dag. Dette medfører et fald i glukose og et vægttab samt et fald i blodtryk hos de fleste.

Især den store EMPA-REG undersøgelse, som er sponseret af Boehringer Ingelheim, med 7.020 deltagere har vist positive nyre-resultater.

De fleste patienter i undersøgelsen havde nedsat nyrefunktion, (52.2 procent stadium 2, 17.8 procent stadium 3a, 7.7 procent stadium 3b CKD) mens hhv. 28.7 procent og 11.0 procent havde moderat (30-300mg/g) til alvorlig (>300 mg/g) forhøjet urin albumin/kreatinin udskillelse.

Ca. 1800 deltagere havde en nyrefunktion på eGFR <45 ml/min, 750 havde makroalbuminuri og 80 procent var på renin-angiotensinsystem blokkere.

Resultaterne viste, at patienter med GFR på under 60 ml/min, der randomiseret var sat på empagliflozin, oplevede en betydelig reduktion for kreatinins fordoblingstid, nyresvigt eller -død. Desuden var nyopståede forværringer af nefropati reduceret i empagliflozin gruppen med 39 procent i forhold til placebo-gruppen.

I forhold til den egentlige undersøgelse af empagliflozins påvirkning af hjertekar-systemet, var deltagere med kronisk nyresygdom ikke mere udsatte for hjertekarproblemer end deltagere uden.

De positive tal for nyrefunktionen ses i en positiv udvikling i eGFR (Estimeret glomerulær filtrationshastighed), der bruges til at bedømme nyrefunktionen.

I løbet af de første 6-12 uger på empagluflozin faldt deltagernes nyrefunktion ganske vist, men stabiliserede sig så, samtidig med at placebo-gruppens nyrefunktion fortsatte med at falde.

"Det antyder, at der er en vigtig beskyttelsesmekanisme ved SGLT2-hæmmere i forhold til nyrefunktionen," mener nefrologen dr. Jordan Weinstein fra St. Michael's Hospital og lektor på University of Toronto samt direktør for UKidney.com, der er en uddannelsesside for nefrologer og sundhedspersonale.

"Diabetisk nefropati er til dels, en sygdom med glomerulær hypertension og barotrauma (forskelligt tryk). Tidligt i løbet af diabetisk nefropati fører glomerulær hypertension til øget filtreringspres og lavere serumkreatinin end hos personer uden glomerulær hypertension."

"Forud for EMPA-REG har adskillige både dyre- og menneskeforsøg vist en reduktion i glomerulær hypertension med SGLT2 hæmmere, men de bemærkelsesværdige renale resultater fra EMPA-REG kan nu have bekræftet hypotesen," mener Weinstein.

"Mekanismen, der har ligget til grund for at SGLT2 hæmmere reducerer glomerulær hyperfiltrering står ikke helt klart, men kan skyldes disse lægemidlers effekt på tubulær-glomerulær feedback (der er en af nyrens filtreringsmekanismer,red.)," siger han og glæder sig til at EMPA-REG udgiver deres endelige nyretal.

"Vi venter spændt på offentliggørelsen af deres nyre sub-studie, men i øjeblikket ser empagliflozin - og muligvis hele SGLT2 hæmmer klasse - ud til at være en tårnhøj milepæl i behandlingen af patienter med type 2-diabetes."