Hvorfor må vaccinerne koste mens diabetes-patienter må nøjes

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
”Konklusionen er ikke helt så dramatisk som OECD gør det til, men det er klart en voksende udfordring for sundhedsvæsenet, så det er noget, vi skal tage hånd om. Det skal dog gøres på et faktuelt grundlag, så man ikke overkompenserer og fejlprioriterer,” siger Marit Eika Jørgensen.

Professor: OECD overdriver diabetes i Danmark

Over otte procent af den voksne danske befolkning har nu en diabetesdiagnose, ifølge en ny rapport fra OECD. Hermed har Danmark indtaget en femteplads i Europa i forhold til andelen af befolkningen med diabetes. Heldigvis skyder OECD’s rapport langt over mål, vurderer danske forskere.

Den internationale Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) er normalt pålidelig, når det kommer til at kortlægge udviklingen i verdens lande, men i en ny rapport har de vist, at selv pålidelige kilder kan ramme meget ved siden af. I rapporten konkluderer OECD, at 8,3 procent af den voksne danske befolkning – omtrent 372.000 personer – havde diagnoserne type 1- eller type 2-diabetes i 2019. Det svarer til 88 procent flere danskere med diabetes siden år 2000. 

OECD’s udmelding om en voldsom vækst i diabetes i Danmark har fået Danske Regioner til at kalde udviklingen for et ”diabetesboom”, der underbygger behovet for en folkesundhedslov. Rapporten vil dog være det forkerte grundlag at lave sådan en lov på, konstaterer Marit Eika Jørgensen, professor i epidemiologi ved Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet.

”Der er brug for at tage udviklingen alvorligt og tage hånd om den voksende udfordring for sundhedsvæsenet, men det er nødvendigt at gøre det på oplyst grundlag,” siger Marit Eika Jørgensen. Hun har været med til at samle og opbygge de nyeste opgørelser for diabetes i Danmark, og hun er ikke imponeret over OECD’s nye rapport.

Dårlig videnskab

OECD refererer ikke, hvor de har deres tal fra, men i rapporten estimerer organisationen, at der er cirka 100.000 flere danskere med diabetes end de bedste danske opgørelser.

Marit Eika Jørgensens vurdering er, at OECD har lavet en fremskrivning af diabetesforekomsten i Danmark på gamle og upræcise tal fra det nu nedlagte danske diabetesregister.

”Det er velkendt, at registret, som blev nedlagt i 2012, overestimerede forekomsten af diabetes i Danmark. Det var ikke pålidelige tal,” siger hun.

Diabetesregisteret var bygget op om en algoritme, der monitorerede hvor ofte en person fik målt blodsukker som et indirekte mål for om personen havde diabetes, og flere studier kunne vise at algoritmen over- og fejlestimerede populationen med diabetes. 

Nye tal er mere troværdige

De nyeste danske tal, som blandet Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) og Registeret for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS) har indsamlet, baserer sig på informationer, der underbygger, at der er tale om en diabetesdiagnose. Blandt andet ved at bruge informationer om indløste recepter på diabetesmedicin og behandling for diabetes på hospital. SDCC inkluderer også data fra de klinisk validerede kvalitetsdatabaser for diabetes. 

SDCC’s tal viser, at cirka 6,1 procent af den voksne danske befolkning havde diabetes i 2019. 

Derudover er der et mørketal – et ukendt antal personer, der har diabetes, men bare ikke har fået diagnosen endnu. Ifølge Marit Eika Jørgensen og kolleger drejer det sig om cirka 1,4 procent af den samlede danske befolkning, som har ikke-diagnosticeret diabetes. Dertil kommer, at cirka 6,9 procent af befolkningen har prædiabetes – det vil sige et forstadium til type 2-diabetes, som kan blive til diabetes. 

Nye tilfælde ligger stabilt

Alt i alt er forekomsten vokset med cirka med 50 procent – og ikke 80 procent, som OECD hævder – og der er altså stadig mange flere med diabetes i dag end for 20 år siden. Boomer det så med diabetes i Danmark? Måske, men antallet af nye tilfælde hvert år har været stabilt de seneste 10 år og faktisk med et lille fald for type 2-diabetes. Det er vigtigt, da det underbygger, at den danske livsstil ikke har gjort betingelserne for udviklingen af diabetes bedre. 

Forklaringen på, at der alligevel er flere og flere danskere med diabetesdiagnose ligger i, at behandlingerne mod diabetes er blevet bedre og bedre, hvad gør, at mange flere lever lang tid med sygdommen. 

Stadig vigtigt at gøre en indsats

Selvom OECD har overestimeret forekomsten, og antallet af nye tilfælde ligger stabilt, så er der stadig grund til at tage problemet alvorligt, mener Marit Eika Jørgensen. 

”Konklusionen er ikke helt så dramatisk som OECD gør det til, men det er klart en voksende udfordring for sundhedsvæsenet, så det er noget, vi skal tage hånd om. Det skal dog gøres på et faktuelt grundlag, så man ikke overkompenserer og fejlprioriterer,” siger Marit Eika Jørgensen.

SDCC møder opbakning fra kollegaerne i Nordjylland.

”De danske SDCC tal er uden tvivl de mest præcise opgørelser. Det er de tal, vi skal læne os op ad for at forstå problemets omfang og de udfordringer, vi står overfor nu og i fremtiden. Det er en opgave, vi skal tage alvorligt, mest af alt af hensyn til mennesker med diabetes, men også af samfundsmæssige hensyn,” siger Niels Ejskjær, klinisk professor i diabetes ved Steno Diabetes Center Nordjylland og endokrinologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital. 

”Vi har ganske enkelt ikke råd til ikke at gøre noget. Det bliver alt for dyrt på sigt. Allerede i dag når vi ikke behandlingsmålene for diabetes på flere områder, og det giver grobund for, at senkomplikationer til diabetes kan udvikle sig hos den enkelte,” siger Niels Ejskjær, der understreger, at det er mere vigtigt med forebyggelse end nogensinde, men det kræver politiske tiltag.

Danske Regioner ønsker stadig tiltag 

Og politiske tiltag er muligvis på trapperne. I slutningen af januar 2021 udtalte Danske Regioners formand for Sundhedsudvalget, Karin Friis Bach, på baggrund af OECD-rapporten:

”Hvis vi for alvor skal have knækket diabeteskurven, er der brug for, at vi sætter ind med en markant forebyggende indsats i hele samfundet.” 

”Som mennesker påvirkes vi helt naturligt af vores omgivelser. Hvis portionsstørrelserne er store, spiser vi mere. Hvis det er farligt eller svært for vores børn at cykle i skole, kører vi dem måske i stedet. Og hvis de sunde varer har en fremtrædende placeringen i supermarkedet, vælger vi oftere at købe dem. Med en folkesundhedslov i hånden kan vi med andre ord gøre de sunde valg lettere – og på den måde forebygge sygdomme som eksempelvis diabetes,” udtaler Karin Friis Bach på Danske Regioners hjemmeside.

Medicinsk Tidsskrift har præsenteret kritikken af OECD’s rapport over telefon for Karin Friis Bach og spurgt, om Danske Regioner stadig mener, at der skal gribes ind via en folkesundhedslov, nu hvor der er 100.000 færre danskere med diabetes end først antaget. 

”Det er selvfølgelig glædeligt, at der er langt færre danskere med diabetes end OECD havde anslået, og at raten af nye tilfælde ligger stabilt, men der er stadig god grund til at forebygge diabetes i Danmark. Vi foreslog en folkesundhedslov allerede i november (før OECD’s rapport udkom, red.) for at imødekomme det stigende antal kroniske lidelser i befolkningen, herunder diabetes.”

”Der er stadig flere og flere danskere med en diabetesdiagnose, og det er allerede nu en udfordring for sundhedsvæsenet. Så rapportens tal ændrer egentlig ikke noget, men det er selvfølgelig vigtigt, at vi tager udgangspunkt i de rette tal,” siger Karin Friis Bach.

Formålet med en folkesundhedslov er, at vejlede fremtidig lovgivning til at tage hensyn til folkesundheden for eksempel ved regulering af afgifter. 

”Vi skal ud og forebygge meget bredere for at hæve folkesundheden. Vi skal spise sundere, ryge mindre og bevæge os mere. Det kræver, at vi tænker folkesundheden ind meget mere generelt,” siger Karin Friis Bach.

Opfordringen til en folkesundhedslov, der også tager hånd om diabetesudviklingen, er blevet grebet af blandt andre regeringens støttepartier, som arbejder på et forslag nu.

 

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo