DES ser optimistisk på de endelige anbefalinger til insulintilskud

Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) ser positivt på Medicintilskudsnævnets endelige anbefalinger om tilskud til insulin, som nu er til godkendelse hos Lægemiddelstyrelsen. Der er kun få dele af forslaget, selskabet kunne ønske sig anderledes. 

I marts 2019 startede processen med at revurdere tilskud til insuliner på det danske marked, og i vinteren 2019 landede første forslag fra Medicintilskudsnævnet.

Det mødte massiv kritik fra de fleste faglige parter, patientforeninger og virksomheder impliceret. Dansk Selskab for Almen Medicin skrev: 

”Vi finder […], at det kan være problematisk, at Medicintilskudsnævnet udelukkende argumenterer ud fra priserne på præparaterne. Det ville være mere betryggende, hvis kvalitet og virkning blev diskuteret ligeværdigt i forhold til prisen. Den nævnte argumentation er kun fyldestgørende under forudsætning af, at kvaliteten og virkningen af de bedømte præparater er nogenlunde ligeværdig.” 

Også DES var kritiske dengang og frarådede, at nævnet fjernede generelt tilskud til de omtalte insuliner i forslaget. Siden er det oprindelige forslag fra nævnet blevet revideret to gange, som så er mundet ud i de endelige anbefalinger sendt til Lægemiddelstyrelsen. 

DES: Det ser generelt fornuftigt ud

I dag vurderer DES, at anbefalingerne overordnet set er landet et godt sted, hvor der kan ske en væsentlig besparelse samtidig med at man bevare tilskuddet til de vigtigste behandlingstyper og muligheden for at søge tilskud til de patienter, som har brug for særlig behandling.

Det gælder bl.a. langtidsvirkende insuliner til type 2-diabetes. 

”Der har været et for stort forbrug af de dyre langtidsvirkende insuliner til type 2-diabetes, hvor det har været svært at forstå den rationelle baggrund bag omfanget. Så vi har derfor sympati for, at man begrænser tilskuddet til de dyre langtidsvirkende insuliner, når det drejer sig om type 2-diabetes, og så længe man kan søge om tilskud til de personer, som kan få større gavn af behandlingen. Tilskudsnævnet anbefaler samtidig, at den proces gøres så nem som mulig,” siger Esben Søndergaard, klinisk lektor og afdelingslæge på Steno Diabetes Center Aarhus. Han er én af forfatterne til det høringssvar, som DES afgav til de første versioner af nævnets forslag til revidering i tilskuddene.

Insulin-cylinderne til flergangspindene fra Novo Nordisk, der skal bruges ved type 1-diabetes, står også til at miste generelt tilskud, og det vil ramme nogle personer med type 1, vurderer Esben Søndergaard. 

”Novos flergangspinde har den funktion, at de kan hjælpe brugeren med at ’huske’, hvornår man sidst har taget insulin, og det har de andre pinde til mit kendskab ikke. Det er en stor hjælp for dem, som har svært ved at huske om de har husket at tage deres insulin. Så skal der søges om enkelttilskud,” siger Esben Søndergaard.

Han nævner i samme ombæring, at han har forståelse for, at det vil kræve noget arbejde at omlægge behandlingerne, som typisk vil finde sted i almen praksis. 

”Der er et stort arbejde i at skifte behandlingen for patienterne, men der er meget at hente ved det, da man sparer næsten halvdelen af prisen. Implementeringen er desuden planlagt at skulle ske over en længere periode,” siger Esben Søndergaard. 

Han fremhæver dog, at nævnet ikke har taget DES’ anbefaling om at bevare generelt tilskud til koncentrerede insuliner med i de endelige forslag, og det ærgrer ham. 

”For de personer, der har et meget stort insulinbehov og gener ved injektionen, kan man med koncentreret insulin reducere antallet af stik og dermed mindske generne. Det er til glæde for patienterne,” siger Esben Søndergaard og fremhæver, at der også vil være en mindre gruppe af patienter med tendens til hypoglykæmi, som vil kunne have gavn af koncentreret insulin. 

Patienterne føler sig trampet på

Repræsentanter for patienterne er ikke blege for at skære kritikken ud i pap. 

”Jeg er virkelig desillusioneret. Det er så forfærdelig læsning, synes jeg,” siger Tobias Bøggild-Damkvist, direktør for Tænketanken Type 1, der arbejder for bedre vilkår for personer med type 1-diabetes. 

Han mener ikke, at tilskudsnævnet har lyttet til kritikken i høringssvarene fra patientrepræsentanterne. 

”Jeg er chokeret over, at man går så hårdt til sparekniven og lægger sig på en behandlingskvalitet, vi kender fra start-00’erne. Det er der, jeg spørger mig selv, at er det virkelig godt nok?,” siger Tobias Bøggild-Damkvist og fortsætter: 

”Det er stadig kun en fjerdedel af type 1-personer, som når behandlingsmålet. Derfor er det et fuldstændigt forskruet fokus at skære i de præparater, der hjælper personer med type 1 med at regulere sygdommen selv. Dertil kommer, at det er dårlig behandlingskvalitet og den manglende patientsikkerhed, der kommer heraf, er dyrt og står for ca. 15 procent af alle omkostninger i sundhedsvæsenet.”

”Erfaringer skulle have været med i regnestykket”

Problemet med de endelige anbefalinger er, at de ikke har taget de erfaringer, man har som patient og kliniker med i regnestykket, mener Tobias Bøggild-Damkvist.

”Der er meget lidt fokus på det levede liv med diabetes i deres anbefalinger. Grundlæggende er vi i Type 1 (tænketanken, red.) store tilhængere af, at der skal være solid evidens for behandlingen og tilskuddene, men man må ikke tage kikkerten for det blinde øje. Der er noget real world-erfaring fra klinikkerne og patienterne, som man også må forholde sig til. Det har man ikke gjort.” 

Han vil sammen med tænketanken Type 1 fortsætte med at arbejde for, at der skal være generelt tilskud til bl.a. det langtidsvirkende insulin Tresiba (insulin degludec).

”Det er en vanskelig kamp at tage. Det står ikke i national guideline, at nogle patienter har mere gavn af Tresiba end andre langtidsvirkende, men en sygeplejerske med type 1-diabetes, der arbejder nat, vil have brug for lige præcis Tresiba. Det samme gælder de ultra-hurtigtvirkende insuliner, som FIASP eller Lyumjev, når det lægemiddel snart kommer. Her er klausuleringen meget snæver, selv om vi ser personer med diabetes med store udsving i aktivitet og kost få meget bedre kontrol,” siger Tobias Bøggild Damkvist og slutter: 

”Lige nu står vi overfor den største behandlingskrise i sundhedsvæsenet gennem de seneste 30 år, og så skal vi til at omlægge mange tusinde personer fra én type medicin til en anden. Det er ensidig kassetænkning, der ikke reducerer omkostninger. Det kommer vi til at fremhæve.” 

Medicintilskudsnævnet: ”Start med billigste behandling”

Medicintilskudsnævnet forklarer deres fokus i anbefalingerne på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside:

”Inden for de enkelte grupper af insuliner, mener nævnet ikke, at der er behandlingsmæssige fordele ved de dyrere insuliner for alle patienter, og det er derfor mest hensigtsmæssigt, at behandlingen som udgangspunkt indledes med den insulin med den laveste behandlingspris. På denne baggrund anbefaler nævnet, at det generelle tilskud til dyrere insuliner i de enkelte grupper af insuliner bortfalder eller klausuleres. Tilsvarende mener nævnet, at i de tilfælde, hvor der er biosimilær produkter til en lavere pris, bør dette anvendes.”

Herfra er det Lægemiddelstyrelsens opgave at tage anbefalinger videre, og styrelsen skriver om implementering af ændringerne: 

”Vi vil nu se på Medicintilskudsnævnets anbefalinger og herefter træffe afgørelse om fremtidig tilskudsstatus for insuliner. I forbindelse med planlægning af ikrafttrædelsestidspunktet og varigheden af overgangsperioden vil vi tage hensyn til udviklingen i COVID-19 epidemien.”

Opsummering af anbefalinger

Medicintilskudsnævnet opsummerer deres anbefalinger sådan:

”Inden for gruppen af hurtigtvirkende insuliner i forfyldt pen og cylinderampul er der i 2020 markedsført et biosimilært produkt med insulin aspart (Insulin aspart ”Sanofi”), der har en væsentligt lavere behandlingspris end alle de øvrige hurtigtvirkende insuliner i pen og cylinderampul. Nævnet anbefaler derfor, at alle de øvrige hurtigtvirkende insuliner i forfyldt pen/cylinderampuller mister det generelle tilskud med undtagelse af NovoRapid PumpCart og Fiasp. Sidstnævnte anbefaler nævnet får klausuleret tilskud.”

”For de hurtigtvirkende insulinanaloger i hætteglas, anbefaler nævnet, at human insulin, Insulin aspart ”Sanofi” og Novorapid fortsat har generelt tilskud, mens produkter med indhold af insulin lispro (Humalog) og insulin glulisin (Apidra) mister det generelle tilskud med henvisning til den højere behandlingspris.”

”Inden for gruppen af langtidsvirkende insulinanaloger anbefaler nævnet, at kun de billigste insuliner (Semglee og Lantus med indhold af insulin glargin 100E) bevarer det generelle tilskud, og at tilskuddet til insulin degludec (Tresiba) og insulin glargin 300E (Toujeo) klausuleres til patienter med type 1-diabetes med gentagne tilfælde af hypoglykæmi ved behandling med anden langtidsvirkende insulinanalog.” 

”Nævnet anbefaler endvidere, at tilskuddet til intermediært virkende insulin (NPH-insulin) klausuleres til velbehandlede patienter samt patienter med graviditetsbetinget og steroidinduceret diabetes, da det som udgangspunkt ikke vil være hensigtsmæssigt at opstarte behandling med NPH-insulin til andre patienter.”

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør
    Benjamin Müller
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

     

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)